Spiser vi os syge?

Flere og flere mennesker globalt lider af autoimmune sygdomme, og forklaringen er stadig lidt af et mysterium. Men noget tyder på, at det kan skyldes en sammenhæng mellem genetik og vestlig diæt.

Omkring 400.000 danskere lider af en eller flere autoimmune sygdomme. Det betyder, at deres krops immunforsvar, som skulle beskytte dem mod udefrakommende trusler, er begyndt at gå til angreb mod kroppens egne celler. Det giver en kronisk inflammationstilstand, som kan opstå forskellige steder i kroppen; for eksempel huden, tarmsystemet eller leddene.

Det er endnu lidt af en gåde, hvorfor flere og flere lider af netop den type sygdomme, og derfor bliver der også forsket vidt og bredt i det rundt om i verden. Blandt andet i London, hvor to eksperter mener, at sygdommene kan skyldes et samspil mellem genetik og diæt, skriver The Guardian. 

[relateredehistorier]

De to forskere James Lee and Carola Vinuesa har hver deres forskningsgruppe, som begge arbejder på at finde forklaringen på de autoimmune lidelser. 

Spreder sig globalt

Når de netop peger på gener og diæt skyldes det flere ting. Blandt andet, at man i Vesten begyndte at se en stigning i autoimmune sygdomme for 40 år siden, og at den udvikling nu er nået til Mellemøsten og Asien, som ellers er gået fri. En anden bemærkelsesværdig ting, der sker i de dele af verden, er at de i højere og højere grad tager vestlig diæt med fastfood til sig.

Derfor er det oplagt at overveje, om der er en sammenhæng. Carola Vinuesa forklarer desuden, at fastfood er fattig på fibre, og at forskning peger på, at det kan påvirke vores tarmflora, og dermed øge risikoen for at udvikle autoimmune sygdomme. 

Det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk ret simpelt. For tarmfloraen består af en masse forskellige bakteriestammer. Hver stamme trives med forskellige typer af kost. Derfor nærer vi også de forskellige stammer med det, vi spiser. Og hvis vi spiser på en måde, som påvirker diversiteten af bakteriestammer, eller fremmer uhensigtsmæssige bakterier, så påvirker det floraen – som så igen påvirker immunforsvaret.

Vil du gamble med din sundhed?

Samlet set er forskerstanden enige om, at der må være en påvirkning udefra, når autoimmune sygdomme er i vækst. For menneskets genetik har ikke ændret sig i en grad, der kan forklare stigningen. Når de to eksperter alligevel mener, at genetik spiller en rolle, skyldes det, at mens nogle kan spise Big Macs dagen lang uden at blive syge, forholder det sig anderledes for andre. Derfor mener de, at det er en kombination af kost og gener, som gør udslaget, når en autoimmun sygdom opstår.

Som forskere er der ikke meget, de kan gøre for at stoppe udbredelsen af fastfood kæder eller forhindre folk i at besøge dem. Derfor fokuserer de deres energi på at blive klogere på de genetiske forskelle, som gør, at nogle bliver ramt, mens andre går fri, og på at forstå sygdommene bedre, så de kan behandles bedst muligt. 

Men vi kan hver især vælge, om vi vil spille hasard med vores sundhed. Vi kan simpelthen være på den sikre side ved at spise sundt, varieret og i overensstemmelse med vores tarmflora. Det betyder flere fibre og færre tomme kulhydrater. Det er ikke en garanti, men det er værd at overveje.