Spisesituationen er blevet uholdbar med min 2-årige!

Jeg er SÅ frustreret og opgivende så nu vil jeg se om du evt har et godt råd. Det handler om hele spisesituationen med min søn på 2 år.

Hvis vi starter ved morgenmaden, så er han jo stor nok til at spise selv. Det vil han på ingen måde. Han vil kun sidde hos mig, og jeg skal made ham. Når jeg har prøvet at sætte ham og få ham til at spise selv, så prøver han måske lige, men han giver hurtigt op, fordi det går for langsomt, eller hva han nu bliver sur over.

Han er meget sulten når han vågner, og det første, der skal ske, er mad. Jeg kan ikke engang lige skifte hans ble først. Han ryster næsten helt, indtil han så har fået noget at spise, og så er han helt ok igen.

Middagsmaden går som regel fint. Han får rugbrød enten, inden han kommer ud at sove 11-12 tiden eller efter hans lur. Det spiser han gerne selv.

Aftensmaden vil han som regel også gerne spise selv (lige nu har han dog en periode, hvor han gerne vil mades – jeg går dog ud fra, det blot er en periode), men her går min frustration på, at han INTET kan lide!

Han vil kun spise oksekød. Dvs. pasta m kødsovs, millionbøf med kartoffelmos (hvilket også er det eneste tidspunkt, jeg kan få kartofler i ham) eller lasagne. Og ellers så ender vi i rugbrød.

Jeg har prøvet utrolig mange ting, også flere gange. Frikadeller, karbonader, kylling på alverdens måder.. Han vil ikke engang smage på det.

Jeg er alene med ham, og jeg er godt klar over, at det vil være en god ide, hvis der stod forskellige ting på bordet, og han selv kunne vælge, men jeg må indrømme, at jeg synes det er hårdt nok at få lavet noget aftensmad i ulvetimen, så at skulle lave flere retter og bare ende med at smide det ud, det orker jeg ikke.

Jeg har også prøvet at give ham aftensmad, når vi kommer hjem fra vuggestue, det gør ingen forskel. Han spiser ingen grøntsager og næsten ingen frugt.

Jeg er simpelthen så træt af selv at leve af pasta eller rugbrød (fordi jeg ikke orker at lave to retter), og jeg er træt af, at vi ikke kan tage på besøg og spise hos nogen, uden jeg må spørge, om de vil lave lidt pasta, og om de har leverpostej, hvis ikke det går. Jeg er også træt af, hvis vi er på udflugt, at man ikke lige kan købe en børnemenu med et eller andet, men igen er nødt til at skulle have rugbrød med.

Når vi så igen igen har måttet opgive aftensmaden, så ender det med, at han får rugbrød eller knækbrød lige inden sengetid.

Ja så det er egentlig hele madsituationen, jeg synes, er et mareridt, og det fylder jo altså en del hver dag.

Gode råd modtages meget gerne.

M

 


 

Det lyder som om, at der er opstået nogle udfordrende mønstre hos jer, som er svære at bryde. Sådan er det jo tit med mønstre.

Du gør virkelig utrolig meget, for at få det til at fungere, og det er super flot! Ingen tvivl om, at du er en god mor, der vil din søn det allerbedste!!

I forhold til hans morgensult, så kunne det lyde til, at hans blodsukker godt må være lidt mere stabilt i løbet af natten. Jeg synes, du skal give ham en rugbrød med leverpostej lige inden sengetid, så han har mere ro på om morgenen.

Med hensyn til spisesituationen morgen og aften, så har du været alt for god en mor. Du har ydet al for stor service.

Din søn skal sidde selv og spise. Og der behøver ikke være en hel masse forskelligt at vælge imellem. Lav den mad, du gerne selv vil spise. Og så er det den mad, der er.

Kartofler er ikke livsnødvendigt, men hvis du godt kan lide kartofler, så laver du selvfølgelig også bare det.

Hvis han ikke vil have noget – eller ikke selv vil spise – så er det sådan, det er. Det gælder om, at du bevarer roen og lige så stille, men tydeligt viser, at den overdrevne service nu er slut, og hvis han vil have mad, så er det det, der står på bordet. Og så skal du have is i maven til at han måske nogle dage går sulten fra bordet. Men det skal nok gå over, hvis du bare er rolig og holder fast.

Det samme, når I er ude.

Det er ikke farligt at være sulten i et par dage.

Fortæl i vuggestuen eller dagplejen, hvis han bliver passet ude,  at du vil have styr på måltiderne, så derfor kan det godt være, at din søn kommer sulten afsted et par dage, mens I får vendt skuden.

Der er mange børn, som ikke er så vilde med grøntsager.

Her kan det være en god ide at putte dem i smoothies, i kødssovsen, i lasagnen osv. Og så samtidig have lidt grøntsager med på bordet også, så han lige så stille kan vænne sig til dem.

Hvis det er meget svært at få ændret mønstrene, så synes jeg, du bør overveje at få noget individuel hjælp med tid til at drøfte det, der er svært.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

1 kommentar

  • Inger siger:

    Kære M
    Jeg føler meget med dig, har prøvet noget lignende med den ældste, som absolut ikke ville have andet en bryst, og når anden kom i munden kastede hun bare op. Til sidst tilbøde jeg hende den mad der nu var og ville hun ikke have det, fik hun vand. Næste måltid fik hun tilbudt lækker mad, ville hun ikke have det fik hun vand…..det gik godt et døgn for hun fik noget mad i sig.
    Hun er nu 23 år gammel og stadig lidt kræsen, men jeg fik vendt krigen til hyggen dengang for mange år siden. Sender dig mange tanker

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *