Spormineral hjælper ved den oversete folkesygdom hashimotos

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Scanpix/Iris

Bliver skjoldbruskkirtlen svækket, falder produktionen af stofskiftehormon, og man bliver syg. Det sker ved den autoimmune sygdom hashimotos, der fejlagtigt sender immunsystemet i krig mod kirtlens normale celler. Ny forskning viser, at spormineralet selen kan bakke op om behandlingen.

I 1912 beskrev japaneren Hashimoto for første gang den autoimmune stofskiftesygdom, der senere fik hans navn.

Sygdommen skaber en kronisk inflammation i den sommerfugleformede skjoldbruskkirtel, samtidig med at immunforsvaret fejlagtigt går i krig mod kirtlens normale celler, til de dør, og kirtlens funktion bliver svækket.

Der er meget, man ikke ved om, hvorfor sygdommen opstår. Det er dog konstateret, at hashimotos oftest rammer midaldrende og ældre kvinder, og at omkring fem procent af befolkningen lider af den. Derfor bliver hashimotos også kaldt en overset folkesygdom.

I slemme tilfælde kan hashimotos afføde andre autoimmune sygdomme som vitiligo, der giver hvide pletter på huden og Addisons sygdom, der nedsætter produktionen af binyrebarkhormon. 

Men for de fleste sniger sygdommen sig langsomt ind på en med mange forskelligrettede symptomer.

Når skjoldbruskkirtlen bliver svækket

Skjoldbruskkirtlen styrer stofskiftet. Det gør den ved at producere to forskellige stofskiftehormoner. Det passive T4 og det aktive T3. Omdannelsen sker, når stofskiftet skal aktiveres.

Er man sund og rask, sker processerne komplikationsfrit, men når hashimotos får kroppen til at gå til angreb på kirtlen, bliver produktionen svækket.

Det kan give en kavalkade af gener. Tør hud. Hårtab. Vægtøgning. Træthed og hukommelsesbesvær. Depression og muskelsvaghed. Alle symptomer, der hænger sammen med for lavt stofskifte. 

Derfor er standardbehandlingen ved autoimmune sygdomme, der går ud over skjoldbruskkirtlen og dermed stofskiftet, hormonet T4. Altså det passive stofskiftehormon. Men det er ikke altid at behandlingen har ønsket eller tilstrækkelig effekt, da den syge krop kan have problemer med at omdanne hormonet fra passivt til aktivt, og derfor forbliver stofskiftet lavt.

Men studier viser, at hvis man supplerer behandlingen med selen, er effekten større.

Selen aktiverer stofskiftehormonet

Selen er et mineral med en lang og forunderlig historie. Det har hjemme i jorden, hvorfra det giver næring til afgrøder, som igen bliver føde for dyr og mennesker. I 1957 bliver det påvist, at selen i små mængder er godt for mennesker, og fra dengang er stoffets betydning kun blevet mere klar. 

Forskellige forskningsresultater har konkluderet, at selen i givne mængder kan være godt for forebyggelsen af kræft, hjertesygdomme, slidgigt, give bedre sædkvalitet, beskytte mod vira og opretholde et normalt stofskifte.

Og det er egentlig ikke så mærkeligt, at det hjælper, når man kigger nærmere på den proces, der skal til for at omsætte det passive stofskiftehormon T4 til det aktive T3. Forskellen på de to er nemlig ét jodatom. Et atom som selenholdige enzymer sørger for at fjerne. Er der ikke nok selen i kroppen, går processen derfor langsommere eller i stå.

Syge congolesere satte fokus på sammenhæng

Det var en sygdom blandt mennesker i Zaire i den Demokratiske Republik Congo, der satte spotlys på selens vigtige rolle i skjoldbruskkirtlens funktion.

De syge congolesere havde nemlig en alvorlig mangel af både jod og selen og led af både voldsomme hudlidelser og lavt stofskifte, som er symptomer på, at kirtlen ikke arbejder, som den bør.

Da sammenhængen først var i søgelyset, fandt man ud af, at selenmangel ikke kun havde direkte påvirkning på stofskiftehormonerne, men også satte gang i nogle afledte processer, der kunne skade kirtlen og give fibrose.

Skal undersøges i Danmark

I en række forsøg har man derfor prøvet at undersøge, hvad det betyder for behandlingen af de autoimmune sygdomme at supplere stofskiftehormonet T4 med selen.

Et forsøg viste, at patienter, der havde fået selen, havde reduceret koncentrationen af et af de antistoffer, der karakteriserer hashimotos, med 40 procent efter 90 dage. Placebogruppen havde kun reduceret antistoffet med 10 procent.

Der er lavet en del studier på området, og de har vist forskellig grad af succes ved at give selen-tilskud som en del af behandlingen. Men der er stadig spørgsmål, der mangler at blive besvaret, før man med sikkerhed kan anbefale selen som en fast del af behandlingen.

De spørgsmål kan et dansk forsøg forhåbentligt hjælpe med at besvare.

I forsøget opdeler man deltagerne i to grupper, der får enten 200 mikrogram selen dagligt eller placebo. Man vil løbende måle indholdet af de to stofskiftehormoner samt antistoffer i blodet hos forsøgspersonerne og undersøge deres livskvalitet ud fra et specielt designet spørgeskema.

Den gyldne middelvej

Selvom der stadig mangler medicinsk evidens, før man kan anbefale selen til behandling af hashimotos, peger al den viden, der er blevet akkumuleret om selen på, at der er en unægtelig sammenhæng mellem stofskiftet og mineralet, og at selenmangel kan sætte en stopper for omdannelsen til aktivt hormon.

Forskning viser også, at selen er gavnligt på en række andre områder. Alt fra kræft til sædkvalitet, men at det, som med det meste, der er godt i verden, skal indtages med måde. Der er en øvre og nedre grænse for hvor meget selen, der er godt, og uden for grænserne kan man blive syg.

Det skal vi dog ikke frygte på vores breddegrader. Her er indholdet af mineralet i jorden nemlig ikke særlig højt, og løbende udpining af jorden har kun gjort den mere fattig.

Selv en sund kost kæmper forgæves

I Finland, der ligesom andre nordiske lande har meget lidt af mineralet i landbrugsjorden, har de taget konsekvensen og tilsætter selen i gødningen for at hæve indholdet i afgrøderne. I Norge importerer man hvede fra USA, som har mere selenholdig jord.

I Danmark gør vi som sådan ingen af delene, og derfor mangler rigtig mange selen.

Det er ikke mærkeligt, for får man ikke stoffet gennem hvede og lignende, kan det være svært at sammensætte en kost, der giver tilstrækkelige mængder – især hvis man spiser økologisk, som på mange måder er sundt for kroppen, men som også grundet de restriktive regler for gødning, indeholder mindre selen.

Der er også selen i kød og æg, fordi dyrene får selen tilsat deres foder, i fisk og paranødder.

Men med de mængder, vi generelt spiser af de madvarer, er det tæt på umuligt at komme op på de anbefalede daglige doser, og det kan være værd at overveje et selen-tilskud, hvis man vil have alle de gavnlige virkninger fra mineralet.

Det findes mange forskellige typer af selentilskud, og forskning har vist, at organiske tilskud har den klart bedste virkning. Det er den type, der er i selengær, som man bør kigge efter, hvis man vælger at lukke det gode mineral med den lange historie ind i medicinskabet.

 


 

Selen gennem historien

På en rejse til Kina tilbage i 1300-tallet bemærkede Marco Polo, at dyrene på de kinesiske græsgange blev syge. Han vidste ikke hvorfor, eller at det rent faktisk skyldtes en meget selenholdig jord. Og det er forståeligt, at han var blind over for mineralets betydning, for der skulle gå cirka femhundrede år, før det blev opdaget og navngivet.

Det var den svenske kemiker Jöns Berzelius, der i 1817 i den svenske by Falun opdagede selen. Han så det som et rødligt stof på væggene i det blykammer, hvor han sammen med en anden kemiker fremstillede svovlsyre. Berzelius studerede stoffet, og i 1818 fandt han ud af, at han sad med et hidtil ukendt grundstof foran sig.

Jöns Berzelius døbte det selen efter den græske månegudinde Selene. Her kunne historien være stoppet, men det gjorde den ikke. For over de næste hundrede og fyrre år bliver mineralet både hyldet og forhadt. Kaldt for giftigt og livsvigtigt. Først de senere årtier er vi blevet klogere på, helt præcist hvor livsvigtigt spormineralet er.

 


 

Dansk selen i lægemiddelkvalitet

Det var den danske virksomhed Pharma Nord, der i sin tid udviklede sin biotilgængelige selengær til at være så sikker og standardiseret, at den kunne opnå lægemiddel-stemplet.

Derfor er produkterne lavet på Seleno Precise-gæren også de foretrukne, når der forskes i selens betydning for forskellige helbredsudfordringer.

 


 

Tegn på hashimotos

Er du ramt af en stofskiftelidelse som hashimotos, er symptomerne:

  • træthed/svaghed
  • generel vægtøgning
  • slap hud under armene og under hagen
  • depressiv og handlingslammet
  • kolde hænder og/eller fødder
  • manglende sexlyst

For at fastslå, at der er tale om stofskifteproblemer, skal du forbi lægen, der kan tage prøver, der viser, om det er årsagen.

Hashimotos-patienter har generelt sværere ved at optage D-vitamin, og mangel herpå kan gøre symptomerne endnu værre.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*