SSI kom med misvisende tal for MFR-vaccine

Vaccinationsmodstandere har fået nyt brændstof til skepsissen: Statens Serum Institut har overdrevet risikoen for dødsfald ved mæslinger.

Vaccinationsdebatten har bølget frem og tilbage på de sociale medier det sidste halve år. En voksende andel forældre ønsker ikke at lade deres børn MFR-vaccinere, fordi de mener, at der er alt for mange uoplyste risici ved vaccinen. På den anden front har læger, videnskabsmænd og Statens Serum Institut advaret kraftigt imod at droppe vaccinen – ja enkelte toneangivende debattører har sågar foreslået, at MFR-vaccinen skulle gøres lovpligtig. At MFR-modstandere skulle fratages sociale ydelser, hvis de nægtede at lade deres børn vaccinere.

SSI brugte gammel statistik

MFR-vaccinen gives af to omgange, når barnet er henholdsvis ét og fire år gammelt. Vaccinen skal eliminere fåresyge, røde hunde og mæslinger, og det er især sidstnævnte sygdom, der har været inddraget i debatten. Statens Serum Institut har advaret mod, at mæslinger statistisk set koster livet i én ud af 2500-3000 tilfælde. Altså: Hver gang 3000 får mæslinger, er der statistisk mindst én af de ramte, der dør af sygdommen.

Det er en forholdsvis høj risiko for de vaccineskeptiske forældre, der helst vil lade deres børn inficere med mæslingevirussen, så deres immunforsvar naturligt danner de nødvendige antistoffer.

Nu viser det sig da også, at tallet var en anelse for højt. Faktisk er det nærmere én ud af 12.000 mæslingesmittede, der statistisk risikerer at dø af sygdommen.

Ingen mæslingedødsfald efter MFR-vaccinen

Tilbage i 1960’erne, hvor man ikke vaccinerede imod mæslinger, døde ca. ét barn ud af hver 3.300 mæslingesmittede. Men siden er hospitalsvæsenet blevet så meget bedre til behandle mæslinger, at der i 1986 – året før MFR-vaccinen blev indført – skulle smittes 12.100 med mæslinger, før én patient døde. Og sådan er det gået fremad siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor op mod én procent af alle mæslingetilfælde endte på kirkegården.

Statens Serum Institut garanterer dog, at man ikke overdrev tallet bevidst for at sikre øget opbakning til vaccinen.

– I Danmark har vi ikke haft et dødsfald af mæslinger siden 1989. Efter mæslingevaccinen blev indført i 1987 har vi også kun haft meget, meget få tilfælde af mæslinger i det hele taget. Og heldigvis. Derfor er det meget svært at komme med et pålideligt tal for risikoen for død af mæslinger herhjemme. Jeg kan bare sige, at vi ikke haft nogen skjulte motiver, da vi opdaterede vores tema på hjemmesiden om mæslinger med de præcise danske dødstal, siger afdelingslæge fra Statens Serum Institut Palle Valentiner-Branth til dagbladet Politiken.

Han påpeger samtidig, at dødsrisikoen på europæisk plan fortsat er omkring én ud af 3000.

Feberkrampe er en kendt bivirkning ved MFR-vaccine

Til sammenligning får ét til to børn ud af 1000 MFR-vaccinerede feberkramper få uger efter vaccinen. Feberkramper er sjældent livstruende, men det er dog en meget voldsom oplevelse for både forældre og børn, fordi barnet bliver bevidstløst og stiv i arme og ben.  Feberkramper medfører en lille risiko for hjerneskader, hvis kramperne er langvarige.

Der er en række andre udokumenterede bivirkninger, der er alvorlige men samtidig så sjældne, at man ikke har kunnet påvise nogen direkte forbindelse til selve vaccinen.

Ingen autisme og ingen kviksølv

Rygterne om autisme og kviksølv i vaccinen er begge forkerte. Der har aldrig været anvendt kviksølv i MFR-vaccinen, og autisme-teorien skyldes et studie af forskeren Andrew J. Wakefield fra 1998. Studiet var kun baseret på 12 børn, og det viste sig, at Wakefield ville profitere økonomisk på at bringe MFR-vaccinen i miskredit. Wakefield blev siden dømt for videnskabelig uredelighed.

Der kan dog sagtens være andre argumenter for skepsis i forhold til vacciner, og denne skepsis er næppe blevet mindre efter regnefejlen hos Statens Serum Institut.

Kilder: Politiken.dk, videnskab.dk, videnskab.dk (feberkramper)