Stabilt blodsukker forebygger diabetes

Af: Thomas la Cour

Foto: Colourbox

Du kender nok oplevelsen af et pludseligt faldende blodsukker, hvor hænderne ryster og din krop nærmest skriger på at blive tanket op. Men med den rette kost og de rette mineraler – som chrom – kan den oplevelse blive sjælden.

Du har sikkert prøvet det: Du er sulten, men har ikke rigtig tid til at spise fornuftigt, så du fylder maven op med hvidt brød, og kroppen får nogle hurtige kulhydrater. Du får stillet sulten, og for en tid er du egentlig tilfreds. Men pludselig – næsten som et lyn fra en klar himmel – begynder dine hænder at ryste, og du ved, at dit blodsukker er banket i bund. Det er en meget ubehagelig oplevelse, og den kan være ekstra ubehagelig, hvis du oplever det et sted, hvor du ikke har mulighed for at få fyldt reserverne op igen.

Højt glykæmisk indeks

Det kaldes reaktiv hypoglykæmi, og det sker, fordi hvidt brød har et såkaldt højt glykæmisk indeks. Faktisk bruges hvidt brød og glukose ofte som reference på skalaen med en indeksværdi på 100. Til sammenligning har et æble et glykæmisk indeks på 38. Det betyder, at et æble har en blodsukkerrespons på 38 procent af den respons, den samme mængde ren glukose ville give.

Når hvidt brød får dit blodsukker til at fare i vejret, skyldes det, at kulhydraterne i brødet lynhurtigt omsættes til glukose (sukker). Din krop svarer igen med at banke insulinproduktionen i vejret. Der skal insulin til, før sukkeret kan omsættes til energi i musklerne. Men bugspytkirtlen, hvor insulinen produceres, ved ikke præcist, hvor meget sukker du har fået i kroppen, så den producerer blot insulin i en mængde, der modsvarer den stress-påvirkning, de pludselige sukkermængder udgør. Så på et tidspunkt når dit blodsukker et normalt stade, men det fortsætter nedad, fordi der har været en overproduktion af insulin.

Hold blodsukkeret stabilt

Dit blodsukker varierer en smule dagen igennem, men kunsten er, at holde det så stabilt som muligt. Hvis du ofte har et lavt blodsukker, vil du føle behov for at spise og drikke mere, og det kan medføre, at du får flere kalorier, end du har brug for. Et stabilt blodsukker varierer mellem 4 og 8 mmol døgnet igennem. Det ligger lavest før et måltid og højest omkring halvanden time efter et måltid.

Et stabilt blodsukker kan blandt andet sikres ved at undgå de hurtige kulhydrater. Vælg primært de langsomme kulhydrater i grøntsager og groft brød, så kulhydraternes transformation til sukker sker langsomt og gradvist. Vælg primært sunde fødevarer med et lavt glykæmisk indeks.

Bælgplanter er gode at have i spisekammeret på konserves eller i tørret form, hvis du vil lave blodsukkervenlig kost. Indekstallene for linser, bønner og kikærter er helt nede mellem 26 og 30. Netop bælgplanter blev testet på en gruppe type 2-diabetikere for et par år siden. 121 testpersoner blev inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe skulle spise mindst én kop bælgplanter dagligt, mens den anden skulle spise anden fiberrig kost. Efter tre måneder så man en forbedring af langtidsblodsukkeret, der er et tal for det gennemsnitlige blodsukker, i begge grupper, men faldet var størst hos de forsøgspersoner, der spiste bælgplanter.

Chrom hjælper insulinen

Flere mineraler har betydning for langtidsblodsukkeret, altså det gennemsnitlige blodsukker over de sidste to måneder (benævnt HbA1c). Navnlig chrom har en klar positiv påvirkning.

I en letoptagelig form som Bio-Chrom ChromoPrecise er påvirkningen så markant, at producenten må anprise på pakken, at det: ”Hjælper til at opretholde et normalt blodsukker”. Der er ellers meget strikse regler for, hvilke anprisninger, der må anføres på kosttilskud, men her er den videnskabelige evidens altså så skudsikker, at det må skrives på pakningen.

Men det er heller ikke nyt. Helt tilbage i 1957 påviste Dr. Klaus Schwartz og Dr. Walter Metz på National Institute of Arthritis and Metabolic Diseases i Wahington, USA, at chromsalte kunne sænke blodsukkeret hos først rotter og siden dødningehovedaber.

Det er normalt, at blodsukkeret stiger efter et måltid og falder igen, når sukkeret transporteres ud til cellerne, som omsætter det til energi. Fungerer denne mekanisme ikke, kan det medføre unormalt højt eller lavt blodsukker. Det er hormonet insulin fra bugspytkirtlen, der får transporteret sukkeret ud, hvor det skal bruges. Men for at få sukkeret effektivt ind i cellerne, er der brug for chrom. Mineralet forstærker så at sige insulinens virkning.

Markant fald i fastende blodsukker

Siden er der forsket meget i forbindelsen mellem chrom, insulin og blodsukker. Charles University i Tjekkiet stod bag et studie i 2005, hvor halvdelen af 36 forsøgspersoner fik chromgær, så man kunne studere indvirkningen på blodsukkeret, insulinproduktionen, kolesterol og oxidativt stress. Den anden halvdel fik placebo i et dobbeltblindet forsøg (det vil sige, at hverken forsøgspersoner eller forskere vidste, hvem der fik hvad), der løb over 12 uger. Forsøget viste blandt andet et markant fald i det fastende blodsukker hos de forsøgspersoner, der fik chrom.

Du finder chrom i en række fødevarer, om end i meget små mængder. Kød, ost, nødder er gode kilder til chrom, ligesom der er chrom i blandt andet broccoli. Du skal spise meget varieret for at dække behovet, og de fleste kan have gavn af et chromtilskud.

ChromoPrecise er baseret på chromgær, der er omtrent ti gange mere optageligt i organismen end syntetiske chromkilder.