Staten skal stå for at beskytte grundvandet

Regeringen har fremlagt deres nye sundhedsreform, som, hvis den bliver vedtaget, vil betyde en nedlæggelse af regionerne. Men det har ikke kun betydning for sundhedsvæsenet, hvis det sker. Det vil nemlig også betyde, at opgaven med jordforurening overgår til staten.

Jordforurening risikerer at trænge ned i grundvandet. Nogle steder er forureningen værre end andre, og det er især gammel jordforurening, de såkaldte generationsforureninger, som udgør en trussel. Det gør de, fordi de giftige kemikalier, som ligger i jorden langsomt kan sive, til de rammer grundvandet.

Vandværksbestyrer på Skuldelev vandværk i Frederikssund kommune Kristian Larsen fortæller til Radio 24syv, at forureningen ved værket er trængt omkring 15 meter ned i jorden. De henter vand i 22-24 meters dybde. Forureningen skyldes brug af klorerede opløsningsmidler på en metalfabrik, der har ligget i nærheden af vandværket.

Indtil nu har det været regionernes opgave at få renset jorden og dermed beskytte grundvandet. Men regionen har udskudt beslutningen om netop forureningen ved Skuldelev til år 2024. Til den tid tyder meget på, at opgaven vil ligge hos staten.

Det er nemlig regeringens ambition med den nye sundhedsreform at nedlægge regionerne ved indgangen til 2021.

Og forureningen i Frederikssund er langt fra den eneste voldsomme forureningsskade i Danmark.

Omlægningen møder kritik

Der er jordforurening mange steder i mildere eller sværere grad. Regionerne bruger årligt omkring 400 millioner på at rense jorden. Alt det vil overgå til staten, og som led i den omstrukturering peger regeringen på ni generationsforureninger, som de vil afsætte ekstra midler til at få bugt med. Det gælder blandt andet Skuldelev vandværk.

Regeringen skriver selv, at de ni er karakteriseret ved, at de hver især vil koste mere end 50 millioner at håndtere. Samlet betyder det mere end 450 millioner. Heldigvis passer det beløb godt med de penge, regeringen regner med at kunne samle sammen gennem omstruktureringer og effektiviseringer i forbindelse med omlægningen. Det tal er nemlig 500 millioner frem mod 2030.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Men overflytningen af opgaven fra regioner til stat og de tilhørende effektiviseringer møder også kritik. Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen udtaler til Jydske Vestkysten:

– Jeg har svært ved at forestille mig, at man inden for det offentlige kan spare 500 millioner kroner uden at fyre nogen. De fyringer vil kunne resultere i, at man får afskediget nogle af dem, som har den allerstørste viden inden for det her.

Og han står ikke alene om at være bekymret. SF’s formand Pia Olsen Dyhr er også skeptisk overfor, at man skal finde et trecifret millionbeløb ved effektiviseringer. Et beløb, hun desuden ikke tror, kommer til at have den store indflydelse på udfordringerne med jord- og generationsforureninger.

Det er da heller ikke til at sige, om beløbet er betragteligt stort til at få bugt med de ni prioriterede trusler mod grundvandet.

Flere hundrede millioner på to rensninger

Eksempelvis kommer det til at koste 70 millioner at afværge forurening af grundvandet ved en gammel fabriksgrund på Lundtoftevej i Lyngby, som også er på regeringens liste. Men de 70 millioner er altså ikke nok til en totalrensning. Det vil ifølge Radio 24syv koste på den anden side af hundrede millioner.

Det samme beløb mener Jørgen Fjeldsø Christensen, leder af oprensningen af Kærgaard Klitplantage, som er forurenet af spildevand, at det vil koste at rense det område fuldstændigt. Og det er på trods af, at der allerede er blevet brugt i hvert fald i omegnen af 50 millioner på rensning, der stadig ikke har været tilstrækkeligt til, at rensningsarbejderne kan tage beskyttelsesdragterne af, eller at badeforbuddet på kyststrækningen er blevet løftet.

Hvis ikke problemerne med de forurenede områder bliver løst inden, at kemikalierne trænger ned til vandspejlet, betyder det, at vandet kan blive forurenet af alt fra opløsningsmidler til benzen, cyanid, kviksølv og meget andet.