Forside Mad Stenalderkost: Mad, vi er bygget til at spise

Mad

Stenalderkost: Mad, vi er bygget til at spise

Redaktionen

31. marts 2013

Ville du nogensinde hælde diesel i din benzinmotor? Formentlig ikke med vilje, for motoren ville blive ødelagt. Din bil kan nemlig kun køre på det rigtige brændstof. Men hælder du selv det rigtige brændstof på din krop? Og hvad er det?

Stenalderkost er meget oppe i tiden. Men det er ikke bare endnu en modedille i diverse køkkener – flere læger og fagfolk verden over ser kosten som den optimale måde at spise på, og stenalderkost anbefales af specialister som terapeutisk redskab i forhold til en række sygdomme – et område, der nu forskes i. Allergier, hjertekarsygdomme, gigtlidelser og fordøjelsesproblemer er nogle af de områder, der er fokus på, når stenalderkostens effekt undersøges.

Vi har lavet en introduktion og guide til stenalderkosten:

Hvad er stenalderkost?

Principperne bag stenalderkost bygger i store træk på den måde vores forfædre har spist på igennem millioner af år. Stenalderfolket var jægere og samlere. Deres kost var sæsonbetonet, og de spiste det, de kunne finde i naturen: kød (fra alle tilgængelige dyr), fisk, skaldyr, æg, grøntsager/grønt, frugt, bær, nødder, honning osv.

Således så datidens kost en del anderledes ud end den kost, vi kender i dag. Det er tankevækkende, at vi spiser så anderledes i dag, da menneskets genetik næsten ikke har ændret sig på 40.000 år, kun 0,02 pct. ifølge forskere. Vi må altså formode, at vores ernæringsbehov stadig er nogenlunde de samme.

Stenaldermennesket var på flere områder sundere end den efterfølgende agerdyrker. Da bondekulturen satte ind, begyndte sundhedstilstanden i det hele taget at ændre sig i en uhensigtsmæssig retning.

Forskere har kigget på nulevende grupper af naturfolk, f.eks. er der en undersøgelse fra Papua Ny Guinea, hvor befolkningen ikke spiser vestlig kost, men en kost primært bestående af rodfrugter, frugt, grøntsager, fisk og kokosnødder. Det viser sig, at de faktisk ikke har diabetes, astma, hjertesygdomme mv. Kostsammensætningen minder til forveksling om stenalderkost.

Moderne stenalderkost er en kost bestående af kød, fjerkræ, fisk, æg, grøntsager, frugter, nødder og olier, til gengæld udelades korn, mælk, sukker og forarbejdede fødevarer. Stenalderkosten handler i bund og grund om at spise naturlig, fremfor kunstig, mad.

Stenalderkost kræver ofre

Som du nok har regnet ud, er korn ikke en del af stenalderkosten. Dvs. der spises hverken brød, pasta, ris mv. Der blev ikke dyrket korn dengang, og derfor blev det ikke indtaget på regelmæssig basis.

Der er gode grunde til at fravælge kornprodukter, når man kigger nærmere på nogle af bestanddelene:

Lektiner – kornets ballademager

Lektiner er planters ‘forsvarsværn’, som de har udviklet for bl.a. at holde insekter væk. Når vi spiser korn, bliver lektinerne ikke fordøjet og nedbrudt, men har det med at sætte sig på forskelligt væv, f.eks. cellerne i tarmen, hvor de kan lave ravage og øge tarmens gennemtrængelighed. Hvis tarmen bliver utæt, kommer rester af fødeemner mv. ud i blodbanen, hvilket kan have store konsekvenser, bl.a. uhensigtsmæssig belastning af immunforsvaret. Hermed fremmes inflammatoriske processer, fødevarereaktioner, dårlig fordøjelse, øget vægt m.m.

Det er vores individuelle arv, der bestemmer, hvordan og i hvilken grad lektinerne påvirker os.

Fytiner

Korn indeholder fytiner, som ikke kan nedbrydes i tarmen. De binder sig til mineraler i kosten, som dermed transporteres direkte igennem fordøjelsessystemet uden at blive optaget. På denne måde, kan mangeltilstande af bl.a. mineralerne zink, calcium, jern og magnesium opstå.

Sukkerstoffer

Den amerikanske kardiolog William Davis anbefaler i sin bog ‘Wheat Belly’ en kost, der minder meget om stenalderkost. Han anklager kornprodukter, og især hvede, for en lang liste af nutidens dårligdomme og mener, at kornprodukter bliver det næste, der kommer på negativlisten over fødevarer, som er risikable at indtage.

Brød består nemlig primært af kulhydrater, dvs. sukkerstoffer. Primært er amylopektin A, som især findes i hvede, problematisk, fordi det fordøjes effektivt og dermed giver en hurtig stigning i blodsukkeret. De færreste ved, at brød (også grovbrød og rugbrød) indeholder disse sukkerstoffer og giver en sådan stigning i blodsukkeret. To skiver groft brød giver større blodsukkerstigning end 2 spsk. almindeligt sukker!

Dr. Davis mener, at det er en katastrofe, at diabetikere anbefales at spise brød. Brød ligger højere på det glykæmiske index end sukker, og dermed giver det mulig grund til problemer med insulinresistens, metaboliske sygdomme og øget risiko for hjertekarsygdomme.

Hvad kan vi bruge stenalderkost til?

Stenalderkost er hverken en slankekur eller en mirakeldiæt, men den måde mennesket har spist på igennem millioner af år. Det er svært at udtale sig generelt om, hvad du kan forvente, da alle mennesker er forskellige.

Hvordan har din livsstil set ud tidligere? Hvilke eksisterende helbredsproblemer har du? Hvor meget er du villig til at ændre? Der er mange spørgsmål, der definerer, hvad det er, du kan forvente. Med det in mente, er det alligevel muligt at sige lidt om, hvad mange oplever, når de skifter fra en typisk dansk kost (sund som usund).

Resultaterne er store og omhandler forbavsende mange områder:

Vægttab
Bedre blodsukkerbalance/forbedret insulinfølsomhed ved insulinresistens
Bedre PH syre/basebalance (korn virker syredannende)
Bedre fordøjelse
Bedring psykisk – f.eks. humør
Forbedret status på hjertekarlidelser
Forbedring i gigtlidelser
Lavere blodtryk
Mindre allergi, i form af mildere reaktioner (nogle oplever også, at deres allergi forsvinder).

De 8 stenalderkostråd

1. Lav din mad fra bunden – fokuser på kvalitet frem for kvantitet.

2. Spis grøntsager (med fokus på de grove typer som kål, løg osv.).

3. Spis protein (æg, fisk, skaldyr, fjerkræ, vildt, lam, svin, okse).

4. Spis sundt fedt (mandel, kokosnød, macadamianød, valnød, pekannød, hasselnød, paranød, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø, sesamfrø, avocado, olivenolie, avocadoolie, macadamianøddeolie, kokosolie).

5. Spis moden frugt (tørret frugt, honning og andre sødemidler i moderation).

6. Bevæg dig.

7. Sluk tørsten i vand.

8. Bevæg dig hver dag, få lys og luft og sov nok.

5 spørgsmål til stenalderkost

Får man næringsstoffer nok?
Der er lavet analyser af næringsstoffernes sammensætning for hundredvis af forskellige kombinationer af stenalderkost. I næsten alle kombinationer oversteg mængderne af vitaminer og mineraler sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Stenalderkosten indeholder således flere næringsstoffer end den gennemsnitlige moderne kost.

Kilde: ‘Stenalderkost’, af Loren Cordain

Får man for meget kød?
Stenalderkost indeholder ikke mere kød/fisk, end de fleste mennesker spiser i forvejen. Til gengæld spiser man langt flere grøntsager end normalt.

Får man fibre nok uden rugbrød og lignende?
Det er en udbredt misforståelse, at fibre kun kan komme fra kornprodukter. Der er masser af fibre i grøntsager (især de grove), frugt og nødder/kerner/frø.

Får man kalk nok uden mælkeprodukter?
Mange mennesker tror, at mælkeprodukter er det eneste sted, man kan hente sin kalk. Det forholder sig dog ikke sådan, da der er kalk i mange andre fødevarer f.eks. mørke bladgrøntsager, nødder, frø og kerner, tørret frugt m.fl. I forhold til knoglesundhed skal man i øvrigt også tænke på, at knogler består af mange forskellige mineraler og ikke kun kalk. På en varieret stenalderkost er der alle forudsætninger for at få dækket sit kalkbehov – helt uden at indtage mælkeprodukter. Mange folkeslag verden over drikker slet ikke mælk og klarer sig udmærket med lave forekomster af knogleskørhed.

Hvad med den søde tand, nu hvor sukker er udelukket?
I stedet for at snakke sukkeralternativer, er det måske et helt andet sted, man skal starte – er det reelt nødvendigt, at alt skal smage sødt? Stenaldermanden spiste sødt i meget begrænset omfang i form af bær og evt. honning, hvis han kunne finde det. Tørret frugt, honning og andre naturlige sødemidler nydes ikke på daglig basis, men lejlighedsvist.

Kilder

Cordain, Loren, Stenalderkost, 2012, Libris.

William Davis ‘Wheat Belly: Lose the Wheat, Lose the Weight, and Find Your Path Back to Health’, forlag

Jern og zink i cerealier, januar 2009, Biokemisk forening. http://www.biokemi.org/biozoom/issues/525/articles/2394

Are Phytates bad for you? http://www.drweil.com/drw/u/QAA400758/Are-Phytates-Bad-or-Good.html

Pierini, Carolyn, Lectins – Their Damaging Role in Intestinal Health, Rheumatoid Arthritis and Weight Loss, http://www.vrp.com/digestive-health/lectins-their-damaging-role-in-intestinal-health-rheumatoid-arthritis-and-weight-loss

Embry, Asthon, NP16 The Role of Lectins from Grains and Legumes in the MS Disease Process,

http://www.vrp.com/digestive-health/lectins-their-damaging-role-in-intestinal-health-rheumatoid-arthritis-and-weight-loss

Anti-Nutrients and their removal, 2003 University of Nebraska-Lincoln, Department of Food Science and Technology, http://drybean.unl.edu/PROCESSING/Removal%20of%20Anti-nutrients.html

Lindeberg S, Lundh, Apparent absence of stroke and ischaemic heart disease in a traditional Melanesian island: a clinical study in Kitava. B.J Intern Med. 1993 Mar;233(3):269-75.

Vil du vide mere?

Bøger:

‘Stenalderkost’ – Loren Cordain

‘The Paleo Answer’ – Loren Cordain (teori)

‘The Paleo Diet for Athletes’ – Loren Cordain (teori)

‘The Paleo Solution’ – Robb Wolf (teori)

‘Everyday Paleo’ – Sarah Fragoso (opskrifter)

‘Paleo Comfort Foods’ Julie Sullivan Mayfield & Charles Mayfield (opskrifter)

Links:

www.paleo-opskrifter.dk