Opskrifter

Stenbidersalat med søde æbler

8. juni 2011

Om kokken: Søren Gericke kræver ikke den store præsentation. Han har regeret i mange køkkener, skrevet flere kogebøger og været en fast gæst hos Søren Ryge Petersen i “DR Derude”.

Til 4 personer som forret

  • 2 store stenbiderfileter
  • 2 salathoveder (dansk hovedsalat eller hjertesalat)
  • 2 dl piskefløde
  • ½ dl fromage frais
  • Citronsaft efter behag
  • Lidt friskrevet muskatnød
  • 4 søde æbler
  • Salt og peber
  • Lidt sukker
  • Vand

Sådan gør du:

  1. Stenbideren krydres med salt og peber og trækker i ca. ti minutter. Skær den derefter ud i tynde strimler. Rist dem ved stærk varme på en meget varm pande i lidt smør  eller olie med god afstand mellem strimlerne. Vend dem undervejs med en køkkenpincet. Tag fisken af panden og hæld fedtstoffet fra. 
  2. Æblerne skæres i tynde både og overhældes med kogende vand, der smages til med salt og sukker. Lad æblerne stå og trække i vandet til de er afkølede. Hæld vandet fra.  Rør fløde og fromage frais godt sammen. Smag til med citronsaft og lidt friskrevet muskatnød. 
  3. Skyl hjerterne af hovedsalaten, slyng dem grundigt og dup dem helt tørre, anret dem på et fad og overhæld dem med dressingen. Anret æblebådene og stenbideren i strimler  rundt om salaten.

“Bedre mad – Kokkenes Klimakogebog”, Tiderne Skifter 2010

Forrige artikelHygiejnen er vigtigere end nogensinde

Næste artikelAkupunktur: Fertilitet for enden af en nål