Stilhed – din gave til dig selv

Af: Birgitte Aagaard, coach

Foto: Scanpix/Iris

I vores travle liv i dag kan det virke helt skræmmende at stoppe op og mærke os selv – selvom det måske er det, vi har allermest brug for. Vi overdøver den ”larmende stilhed” med konstant aktivitet, lyd, lys og selskab. Men hvorfor gør vi det, og hvordan kan vi vinde vores indre ro tilbage?

Hvordan kan vi overhovedet finde ro og stilhed i en verden af travlhed?

De fleste af os her i Norden vokser op med et værdisæt, der sætter travlhed over alt: Det gode liv er at være til nytte og i bedste fald gøre en forskel. Selv de, der efter et langt arbejdsliv går på pension, forventes at være aktive.

Danmarks skarer af frivillige vidner om denne mani: Selv når vi holder fri, skal vi arbejde!

Med al denne aktivitet – hos ambitiøse unge såvel som ældre – levnes der ikke meget plads til fordybelse og ro – det jeg her vælger at kalde ”indre stilhed”. Og spørgsmålet er, om vi har mistet evnen til finde den og nyde den?

I mange slægtled er vi blevet flasket op med virketrangens mantra – selv i højskolernes åndehuller møder vi det. Med N.F.S. Grundtvigs ord: ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord som det, jeg ville ej med kongers bytte”.

Støjen stresser

Stilhed er ikke kun et spørgsmål om mangel på lyd, men er i høj grad også at forstå som fraværet af støj i bred forstand. Eksempelvis er det den ro, du en sjælden gang oplever i løbet af en ferie eller på en dag, hvor du ligger med influenza eller hold i ryggen – og ikke orker andet end at ligge – mens resten af familien er draget ud i den travle hverdag.

Pludselig mærker du stilheden i huset, og de små lyde omkring dig: et summende køleskab, en radiator, der ”klikker”, vindens susen udenfor. Lyde, der passer sig selv, uden at du behøver holde trit. Netop her bliver du bevidst om, hvad du går glip af til daglig.

Det moderne livs konstante forstyrrelser af enhver art sætter kroppen i beredskab, fordi du konstant må forholde dig til, hvad situationen nu kræver af dig. Blodtrykket stiger, tankerne myldrer frem, og selv den stilhed, som natten plejer at bringe med sig, bliver skrøbelig og urolig. Dine tanker begynder at støje og skaber sprækker i søvnen, så din livsvigtige hvile bliver afbrudt, igen og igen. Tid til forandring?

Se mig!

I dag er det at være tavs eller blot stille næsten en unaturlighed – strømmen af budskaber, ”likes” og kommentarer råber på opmærksomhed, og er du en af dem, der ikke er med i denne uendelige strøm af tilkendegivelser, er det let at føle sig hægtet af.

Til gengæld har du måske en fordel mht. at kunne finde roen midt i dette ”overload” af stimuli. Den uafbrudte online-kontakt kan nemlig skabe en form for afhængighed: ”Se mig! Hør mig! Læs mig! Like mig!”.

I min praksis som terapeut søges jeg ofte af mennesker, som ønsker sig et bedre selvværd. Det første trin i behandlingen består i, at de lærer at mærke sig selv. Kan du ikke mærke dig selv, kan du heller ikke elske dig selv. Så simpelt kan det stort set siges.

Dette skisma er ikke kun forbundet med de unges overforbrug af de sociale medier. Hos de voksne generationer ser jeg samme mønster hos de pæne piger og søde drenge, selvom de nu har rundet de 60. De søger også – ofte ubevidst – selvbekræftelse gennem at gøre andre tilfredse og gøre ”deres pligt”.

Jagten på ”likes” er reelt ny vin på gamle flasker. Vil du finde tilfredsheden og roen i dig selv, må du ergo vælge: Vil du ses af andre – eller vil du mærke dig selv?

Afvænning og tilvænning af stilhed

Hvis du er kommet dertil, hvor du vitterligt ikke kan døje støjen mere – for mange stimuli, for mange krav, for mange bolde i luften, for mange tanker – skal du starte i det små. Og det mener jeg helt bogstaveligt – du må ikke gøre stilheden eller roen til endnu et projekt. Det vil være en ren selvmodsigelse.

Har du vænnet dig helt af med at være ”offline”, kan det at søge stilheden føles som at kaste sig ud på dybt vand. Stilheden kan virke decideret skræmmende, netop fordi den er så uhåndterbar og uvis. Som altid drejer det sig om tilvænning.

Du har brugt årevis på at lære at mestre den konstante strøm af indtryk og krav – hvad enten det handler om at levere på job, studie, i familien eller blot altid at besvare den sidste mobile besked – hurtigt, nu!

På samme måde kræver det tid og tålmodighed at mestre og udholde lyden af næsten ingenting – ud over dit eget åndedræt, pulsen i din krop, lys og lyd, der blot er og ikke kræver noget af dig …

Nordens meditation

I det, der kan synes at være en meget fjern fortid, var der i Norden en udbredt tradition med at fejre det tidspunkt, hvor dagens arbejde var slut: skumringen. Skumringen er det, jeg vil kalde for ”Nordens oprindelige meditation”.

Her gives der tid og rum for at lade stilheden sænke sig. Kroppen er træt, hovedet er træt, og du falder automatisk lidt hen, falder i staver, mens åndedrættet lægger sig på et leje, hvor du uforstyrret kan registrere, hvordan lydene omkring dig dæmpes, mørket breder sig, farverne udjævnes og dine tanker flader ud med dem … Jeppe Aakjær beskriver denne tilstand af indre stilhed – nærvær og ro – så nordisk, smukt og enkelt:

”Stille, hjerte, sol går ned, sol går ned på heden, dyr går hjem fra dagens béd, storken står i reden. Stille, stille, hjerte, sol går ned. (…) Fjerne ruder østerpå blusser op i gløden, hededamme bittesmå spejler aftenrøden. Stille, stille, hjerte, sol går ned!”

Skab et stille rum

Denne ’indre skumringstilstand’ kan du reelt skabe når som helst, og hvis du giver dig selv lov til at mærke denne ro, ønsker du aldrig at undvære den igen!

Så lad os se på mulighederne for at skabe dit eget stille rum – din indre stilhed. Jeg vil nævne nogle muligheder til inspiration, men efterhånden vil du sikkert selv opdage nogle dejlige fristeder og frirum, hvor du kan lade verden være – lade ”kloden dreje stille rundt” (som Kim Larsen beskrev det), mens du bare følger med:

Observer – Undersøg og følg linjer, lys, skygger, farver omkring dig. Forsøg ikke at forstå, blot se det, der er.

Lad tankerne flyde – Læg eller sæt dig, og stir på et diffust punkt, en knast i loftet, et område i horisonten. Lad tankerne komme og gå som bølger. Du skal ikke standse tankerne, gøre noget ved dem, men bare lade dem være, indtil de skyller ud igen.

Lyt – Opdag de stille lyde omkring dig, f.eks. i naturen, i huset, på gaden. Lad den monotone rytme i dette baggrundstæppe føre dine tanker med.

Mærk – Din krop er dit tempel. Mærk din krop, f.eks. med nogle enkle og rolige åndedræts- og udstrækningsøvelser. Find selv på dem – mærk dig frem! Glem alt om meditationsbånd og omfattende yogarutiner.

Træk dig tilbage – Giv dig selv en gave: et kvarter, et par timer, en dag, hvor du beslutter dig for at bryde dine vaner, dit forbrug og måske din afhængighed af stimuli. Opdyrk dit eget retreat – måske helt tavst, eller blot roligt og uforceret. Gå alene, sid og kig, læg dig og døs hen, spis dine måltider langsomt, og brug de fire øvelser ovenfor. Inspirationen findes mange steder, f.eks. Eckhart Tolles ”Stilhedens budskab”.

Din indre stilhed

Når du mærker behovet for ro og ønsker at finde din indre stilhed, så husk, at det ikke skal ikke være et projekt!

Ikke noget med at tonse ud og købe den rette yogamåtte, orange gevandter eller røgelsespinde – stilheden er der allerede, lige ved hånden, du skal bare række ud efter den og give den tid og rum.

1 kommentar

  • Kaj Svane Jørgensen siger:

    Dejlig lille skrift

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *