Min mand har indimellem susen i sine ører. Vi kan ikke finde et mønster i, hvornår det kommer – det kommer også selvom vi er på ferie og kun slapper af. Så det er ikke noget med stress at gøre. Han har forhøjet blodtryk og får medicin derfor, men ellers fejler han ikke noget. Kan det være fordi han mangler nogle vitaminer/mineraler?
Dorthe
Hej Dorte
Susen for ørerne kan være et symptom på forhøjet blodtryk, men når nu din mand allerede får medicin herfor, så burde det ikke være årsagen. Jeg formoder, han med mellemrum får tjekket blodtrykket og medicinen, så de to ting reguleres.
Ørevoks der trykker og klemmer kan give susen, men det kan I få tjekket ved lægen/ørelægen. Tinnitus kan ligeledes give susen for ørerne, og det kan I også få tjekket hos lægen.
Umiddelbart tænker jeg ikke, at det er mangel på vitaminer og mineraler, der er årsag til problemerne. En god multivitamin kan dog være god at få, så man bl.a. få alle B-vitaminerne og magnesium, som er vigtigt for nervesystemets funktion. Desuden kan tilskud med Ginkgo Biloba være en hjælp, fordi det øger blodgennemstrømningen til de små kapillærer og har vist positive resultater i forbindelsen med behandlingen af tinnitus. Samtidig med, at Gingo Biloba øger blodgennemstrømningen, har det blodfortyndende effekt, og derfor synes jeg, I skal oplyse lægen om det, hvis din mand vil afprøve Bingo Biloba.
Mange hilsner fra
Trine Vesteraa
Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.