Der skrives mangt og meget – virkelig meget – om ”nærvær” og ”anti-stress”, og det er der gode grunde til.
Hvad enten du skal holde styr på din travle hverdag, tilegne dig ny viden, koncentrere dig om en god bog, eller drømmer om overskud til at lægge livsstilen om, må du sande, at overblik og ro skal der til.
Vi hører konstant om stress-fremkaldte sygemeldinger og stadig flere tilfælde af angst og depression hos ganske almindelige mennesker. Det ligefrem råber på mere ro i hverdagen, altså stilhed, plads til fordybelse og større overskuelighed.
Jeg ser mange eksempler i min klinik, og blandt familie, venner og bekendte i øvrigt – alle trænger til at lukke ned og slippe for tankemylder. Det kan ikke blive ved.
Vi er ikke skabt til konstant at forholde os til nye indtryk – f.eks. fra smartphonen og de mange online-tilbud. Når adrenalinen giver os et ekstra skub i en presset situation, er det en kæmpe fordel – men det må ikke misbruges, for adrenalin er et meget effektivt stof, der påvirker vores hjerne, hjerte og muskler.
En konstant belastning pga. tankemylder – for mange spekulationer og forventninger – betyder imidlertid, at vores krop reelt bliver overdoseret – målbart og mærkbart. Hjertet hamrer, fingrene prikker, hovedet snurrer … Kroppen råber om hjælp.
I 1970’erne sagde vi ”Ro på!”, når nogen hidsede sig op eller bare ’tonsede’ fremad – og tilbage i mine bedsteforældres generation var en fast parole ”Hastværk er lastværk”, når nogen ’jappede’ gennem tingene.
Frem til 1950’erne, når bonden eller ølkusken sad bag sine ’store jyder’ (læs: meget stærke og nærmest uopslidelige heste), foregik det i et adstadigt tempo, fordi fugerne skulle være lige og dybe, og ølflaskerne skulle hele frem. Billedet siger det hele …
I 1980-90’erne blev ro og regelmæssighed til gengæld fy-ord. Vi skulle bare fremad – og yuppierne gik forrest i tempo-tyranniet. Alt nyt, luksuriøst og gerne amerikansk inspireret var ”in”. ”Fitness” og ”jogging” blev folkesport – slut med gennemarrangeret jazzgymnastik og gulvøvelser med bolde og vimpler i takt til danske slagere fra båndoptageren.
Nye, hårdtpumpende rytmer satte efterhånden tempoet – stadigt hurtigere, længere og større skulle det være.
Siden har vi ikke rigtigt kunne finde ned i fart, og nu betaler vi regningen. Miljøet betaler, kroppene betaler, samfundet betaler.
Mit håb – som terapeut og menneske – er dog, at de nye tendenser omkring bæredygtighed og ”social responsability” i virksomhederne (CSR) for alvor vil smitte af på vores livsstil. Der er tegn på, at nye vinde blæser.
Mange af dyderne fra både før og lige efter 2. verdenskrig får nyt liv: nøjsomhed bliver til ”retro og genbrug”, det langsommelige håndarbejde sniger sig ind og viser ”personlighed” og ”overskud”, og såkaldte tarvelige retter som budding, stuvning og grød er blevet a la carte.
Bogmarkedet alene vidner om en enorm interesse for en mere holdbar og nærværende livsstil. Men er det bare en dille? Jeg håber det ikke, for vi har virkelig brug for en vending.
Når du trænger til ro og for at slippe for tankemylder – hvad enten du skal studere, føler dig stresset eller har lyst til at være mere i nu’et, er der overordnet tre tilgange til at få styr på tankemylderet og kunne mærke dig selv igen:
1) Observer det – Anbring det uden for dig selv:
2) Gennemlev det – forsøg at realisere og afslutte det:
3) Minimer det – flyt fokus et andet sted hen:
Det er klart, at enhver afgiftning skal holdes ved lige – så det handler om at lære af de metoder, du vælger at bruge, og om overhovedet muligt at ændre på den del af dit liv, der fodrer det tankemylder eller den forvirring, stress, rastløshed, apati eller håbløshed, du måtte opleve.
Metode 1 egner sig til dig, der har et vist overskud og en bevidsthed om, hvad der sker med dig. Når du eksternaliserer dine tanker, mister de deres blinde magt over dig. Dermed bliver det nemmere at ændre på situationen.
Metode 2 er til dig, der virkelig er plaget af ’snurrende hoved’ og måske tilmed er nedtrykt og apatisk (deprimeret?). Her er der behov for mere langsigtet hjælp. Du kan dog stadig selv gøre noget for ikke at øge på og forhindre, at kroppen hober endnu mere op.
Når du vælger Metode 3, vil der oftest være tale om en midlertidig løsning, som til gengæld kan være en ’støtte’ til de andre to metoder. Den kan nemlig give dig overskuddet til at arbejde mere i dybden med det, der fylder dine tanker op og støjer.
En lille selvhypnose …… er altid godt! Og jeg har ofte skrevet om både hypnose og selvhypnose, bl.a. med lidt længere instruktioner* – men du kan faktisk klare dig med 3 trin:
VIGTIGT Reglen er: Det virker, når du gør det – og der er ingen ’forkert’ måde, tilpas efter behov. *Se f.eks. ‘Lær dig selv at kende på ny – og få ro på med hypnose’ og ‘Hypnoterapi – Fra mystik til moderne værktøj’ i vores artikelsamling på www.naturli.dk |
Forrige artikelHPV-vaccinens bedste forsvar er fyldt med grove fejl
Næste artikelSkab et lækkert miljø for (de gode) bakterier