Stofskifte – for lavt

Stofskiftet styres fra hjernen gennem hypofysen, der producerer et hormon, TSH, der betyder Thyreoidea Stimulerende Hormon. For lavt stofskifte rammer oftere kvinder end mænd.

TSH stimulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner. Er produktionen tilstrækkelig eller for høj, nedsættes dannelsen af TSH. Er den for lav, øges TSH. Ligger TSH over 2, øges risikoen for et for lavt stofskifte. Normalt regner lægerne dog med, at TSH skal være over 4, for at man er sikker på, at stofskiftet er for lavt, men ofte er der klare symptomer ved en lavere værdi.

Der er flere kvinder end mænd, der får for lavt stofskifte, men risikoen stiger for begge køn med alderen. Hos kvinder før og efter overgangsalderen er den hyppigste form for et for lavt stofskifte en autoimmun sygdom ved navn Hashimotos sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtlen. Se mere under artiklen om Hashimotos sygdom.

Man måler ved mistanke om sygdom i skjoldbruskkirtlen og stofskiftet også frit T4, der og kan være normalt i lang tid med for lavt stofskifte. Ved behandling med epilepsimidler kan T4 også være nedsat.

I vævenes celler omdannes T4 til T3, der har en 4-5 gange så høj biologisk aktivitet som T4.

Lavt stofskifte og diabetes

Der er forskning, der viser, at der hos diabetikere og formentlig også andre godt kan være normale mængder af stofskiftehormoner i blodet, men ikke inde i cellerne, hvor hormonerne skal virke. De to vigtigste stofskiftehormoner er thyroxin, også kaldet T4 da thyroxin indeholder fire jodmolekyler, og tri-jodthyronin, også kaldet T3, der indeholder tre jodmolekyler. T3 er meget mere aktivt end T4, så jo mere T3, der er i kroppen, jo mere energi og jo bedre vægtkontrol kan man opnå.

Det meste af stofskiftehormonerne i blodet er T4, som vi danner T3 ud fra ved at fjerne et jodmolekyle. Denne omdannelse har diabetikere meget sværere ved at gennemføre end ikke-diabetikere. Forskere har, ved at udtage væske fra de enkelte celler kunnet måle, at omdannelsen af T4 til T3 inde i cellerne hos diabetikere kun er en trediedel af omdannelsen hos ikke fastende ikke-diabetikere.

Dårligt kontrolleret diabetes kan ændre funktionen af skjoldbruskkirtlen, typisk med et lavt T3 på grund af nedsat omdannelse af T4 til T3 uden for skjoldbruskkirtlen. Samtidig kan indholdet af T4 i blodserum være nedsat, og der kan være et uventet lavt indhold af TSH, der som nævnt styrer skjoldbruskkirtlens funktion. TSH er normalt højt, når der ikke er nok T3 og T4 i blodet. Mange former for medicin kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion. Blandt andet lithium, der bruges ved manio-depressiv sygdom, og epilepsimidler.

Risiko ved lavt stofskifte

For lavt indhold af stofskiftehormonerne i blodet kan, selvom der ikke er symptomer, øge LDL-kolesterol og forværre dårlig fedtsyrebalance i blodet, hvilket øger risikoen for åreforkalkning.

T3 findes ikke som lægemiddel i Danmark, men i udlandet som tabletter, der skal tages sammen med mad. Det skal kun tages efter ordination af en læge med indsigt i området. Det eneste stofskiftehormon, der anvendes af læger i Danmark, er eltroxin, som er et T4-hormon. Men da det er omsætningen til T3, der er problemet, kan man ikke forvente en optimal virkning af eltroxin.

Det kan påvirke andre lægemidler, for eksempel blodfortyndende midler, midler mod angst og depression. m.fl. Bivirkninger i de rigtige doser er ikke almindelige, men kan komme, hvis stofskiftet bliver for højt. Man skal derfor starte med en lille dosis.

Hormonet leptin, der dannes i og frigøres fra fedtvæv, påvirker appetitcentret i hjernen, som dæmpes. Leptin spiller også en vigtig rolle ved at øge energiforbruget ved en øget forbrænding og er derfor vigtig i reguleringen af vægten. Her spiller stofskiftehormonerne også en vigtig rolle, især T3. Behandling med leptin har vist sig at forebygge nedgang i dannelsen af T3.

For lidt jod påvirker stofskifte

Jod spiller en stor rolle for stofskiftet, da jod indgår i stofskiftehormonerne. Jodmangel er udbredt i Danmark, men problemet skulle være blevet mindre nu, da der er tilsat jo til bordsalt. Bruger man havsalt og spiser fisk, får man også jod nok. Tangprodukter og havsalt indeholder også en del jod.

En række fødemidler blokerer for jod. Det gælder for soja i for eksempel soja i tofu og sojabønneolie. Det gælder også for peanuts og peanut butter. Hvidt sukker og kornprodukter er også belastende for skjoldbruskkirtlens funktion.

Andre trusler mod stofskiftet

Også fedtstoffer af den flerumættede type (planteolier og margarine) blokerer for dannelsen af skjoldbruskkirtel hormonerne, for cirkulationen af dem i kroppen og for deres virkning i cellerne. Når der ikke er nok stofskiftehormoner, øges kroppens påvirkning fra østrogener. Stofskiftehormonerne er vigtige for dannelsen af hormonerne progesteron og moderhormonet pregnenolone, som mange andre hormoner dannes ud fra. Disse hormoner er der for lidt af, når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt.

Hjælp dit stofskifte

Skjoldbruskkirtelhormonerne er også vigtige for kolesterols funktion og udskillelse, så kolesterol vil sandsynligvis stige, hvis skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt.

Især sojaolie er som nævnt skadelig, men en række andre planteolier med flerumættede fedtsyrer kan påvirke skjoldbruskkirtlen, for eksempel majsolie og solsikkeolie. Disse planteolier bruges til margarine, som det derfor er bedst at undgå, også fordi vi får alt for meget af disse fedtsyrer i vores kost. De bliver også let forharskede, og når de forharskede fedtsyrer og transfedtsyrer optages i cellerne, er de med til at forhindre omdannelsen af T4 til T3.

Kokosolie er derimod et godt valg, da den indeholder mellemkædede fedtsyrer (MCT). Disse fedtsyrer kan øge stofskiftet og derved fremme vægttab. Kokosolie er også mættet fedt (men af det gode) og kan derfor tåle opvarmning til stegetemperatur. Man skal købe kokosolie af god kvalitet, for eksempel Cocosa. Fedtsyrerne i kokosolien kan hjælpe med at genopbygge sunde cellevægge og øge enzymproduktionen, blandt andet af enzymer der hjælper med omdannelsen af T4 til T3. Der er rigtig mange positive udsagn fra mennesker med for lavt stofskifte, der er begyndt at bruge kokosolie.

Symptomer på lavt stofskifte

Ved for lavt stofskifte går kroppens funktioner delvist i stå. Der kommer kuldskærhed, forstoppelse, langsom puls, dybere og hæs stemme, langsom gang og sløv tankevirksomhed. Huden kan blive underligt fortykket, dejagtig og tør, musklerne stive og forkrampede. Hårtab og besvær med at svede hører også til symptomerne. Der kan komme smerter, prikken og stikken i fingrene (karpal tunnel syndrom), ledstivhed, stigende vægt og nedsat tankefunktion, der let kan blive opfattet som demens (”forkalkning”), især hos ældre. Neglene bliver skøre og knækker. Tendensen til infektioner øges.

Menstruationerne kan blive stærkere og vare længere hos kvinder med lavt stofskifte, og frugtbarheden nedsættes. Er der lavt stofskifte under graviditeten, øges risikoen for abort, for tidlig fødsel og dødfødsel.

Psyken påvirkes også med øget tendens til depression, dårlig hukommelse og evne til at koncentrere sig.

Kolesterolmængden i blodet øges betydeligt, og det samme gælder for triglycerider. Mange har også forhøjet indhold af aminosyren homocystein i blodet, hvilket øger risikoen for åreforkalkning og hjertelidelse. Mangel på B6-vitamin, folinsyre og B12-vitamin øger risikoen for et forhøjet homocystein.

Forebyggelse af lavt stofskifte

Naturmedicinsk er det for at forebygge for lavt stofskifte vigtigt at få rigeligt med antioxidanter, først og fremmest gennem en sund og varieret kost med mindst 600 gram grønt og frugt. Det er dog klogt at undgå kål og for meget soja, der kan fremme dannelsen af struma og for lavt stofskifte. Man bør drikke mindst to liter vand dagligt og undgå raffineret kost med sukker og raffinerede kornprodukter (hvede, pasta, kartofler, ris) for ikke at stimulere dannelsen af for meget insulin, hvilket belaster skjoldbruskkirtlen.

Dertil er klogt at tage ekstra antioxidanter, f.eks. oregano (Andante), ekstrakt af vindruekerner, C-vitamin, E-vitamin, Q10. Padma 28, Life Spice Vital og Longovital er gode blandinger af urter mm. og har stærk antioxidantvirkning samt positiv virkning på immunsystemet, samtidig med at der er få eller ingen bivirkninger.

Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved lavt stofskifte, især den autoimmune form (Hashimoto). Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk, f.eks. Seleno Precise).

Mineralet selen har en særlig betydning ved for lavt stofskifte. Det er et kraftigt antioxidant.

Der kan også være tale om mangel på zink.

Tilskud, der kan hjælpe

Jod indgår i stofskiftehormonerne, og for lavt stofskifte kan skyldes jodmangel. Det er dog vigtigt ikke at tage tilskud af jod som sådan, især ikke før stofskiftet er undersøgt ordentligt.

Havsalt, tang og kelp samt mere fisk og andet godt fra havet bør kunne dække behovet for jod.

C-vitamin og B-vitaminer B2, B3 og B6 er nødvendige for normal dannelse af stofskiftehormon. Man bør også tage et B-vitamin kompleks. I det hele taget er det nødvendigt at opfylde kroppens behov for alle de 90 nødvendige næringsstoffer.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5 mikrogram (400 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 50-60 mikrogram (2.000 enheder) D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af D3-vitamin (den naturlige form for D-vitamin) i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, f.eks. ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af homocystein (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Metoder, der kan afprøves

Motion øger dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen og gør samtidig vævene mere følsomme for stofskiftehormonet. Især overvægtige, der er på slankekost med få kalorier, bør motionere meget, da stofskiftet ellers bliver lavere.

Homøopati, akupunktur eller zoneterapi er gode muligheder for behandling eller støtte af behandlingen.

Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen – i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv identiteten.

Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en “killer”, der ødelægger immunsystemet.

Melatonin-kur

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Det kan desværre ikke købes lovligt i Danmark, men kan udleveres som lægemiddel efter ansøgning.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise f.eks spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Så det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Kan købes lovligt over Internettet på blandt andet www.PharmaViva.com

Et andet naturpræparat – Tahitian Non Juice, oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia, ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter. Det kan købes i butikkerne samt hos forhandlerere over hele landet.

Boswellia serrata, et indisk naturmiddel, har en meget positiv virkning på nogle bindevævssygdomme, som autoimmune sygdomme også kaldes.

Andre hjælpere

De livsvigtige fede syrer fra fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie og olivenolie er også vigtige for kroppens naturlige, selvhelbredende kræfter, mens man bør spise så lidt mættet fedt som muligt (fedt fra dyr og mælkefedt) og undgå margarine, der indeholder transfedtsyrer. De gode fedtsyrer undertrykker de betændelseslignende forandringer i kroppen, der medfører smerter, mens mættede fede syrer får inflammationen til at blusse op.

Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige normale funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice. De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, f.eks. æbler og grapefrugt.

De otte essentielle sukkerstoffer kan nu købes Matas og i helsekostforretninger. Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, f.eks. ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket.

Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendig. F.eks. en halv times rask gåtur dagligt som et fornuftigt minimum. Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.

Immunforsvaret og psyken

Sindet står i intim forbindelse med immunsystemet. Der kan f.eks. påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og også ved hjælp af signal eller budbringermolekyler står hjernen i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko-neuro immunologi beskæftiger sig med dette. Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, f.eks. de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod. Sind krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.

Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet. 2 x 3 i nogle uger, derefter 3 dagligt. Det er bevist, at det kan modvirke den autoimmune sygdom Sjøgrens syndrom, hvor kroppen angriber sine egne spyt- og tårekirtler, så der opstår tørhed.

Det er også meget vigtigt for immunsystemets normale funktion at have en velfungerende tarmbakterieflora. Den bliver for eksempel ødelagt af antibiotika. Hvis man ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og f.eks. danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.

Mælkesyrebakterier er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier, og endnu bedre er Vita Biosa, de er en samling af sunde bakterier og svampe, især mælkesyrebakterier, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte, og dels danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Se www.biosa-information.dk Vita Biosa smager ikke særlig godt, men kan gives blandet med f.eks. saft.

Almindelig behandling af lavt stofskifte

Lægeligt behandler man oftest blot med stofskiftehormon i stigende mængder i form af Eltroxin, og man kontrollerer resten af livet. Det er dog et problem, at Eltroxin er et T4 hormon, og ikke alle med lavt stofskifte kan omdanne det til det aktive T3. Det er Dr. Marstrands erfaring, at hans Titan-Kobber-C-vitamin kompleks nedsætter behovet for eltroxin.

Naturopatiske læger (læger uddannet i naturopatisk medicin, som i USA efterhånden er ligeværdigt med almindelige læger) foretrækker en kombination af T4 og T3 i form af fx Armour thyroid, eller T3 alene i form af Cytomel, der kan benyttes sammen med et T4 præparat. Armour thyroid er tørret skjoldbruskkirtelvæv med både T3 og T4 og skal gives to gange dagligt. Lignende naturlige produkter er NatureThroid og Synthroid. Desværre kan disse præparater ikke købes i Danmark, men kun over Internettet, og de fleste steder kræves der en lægerecept, også for at kunne importere midlerne til danmark. Man kan, hvis man har en recept, købe Armour Thyroid fra England.

Hvis man får Armour Thyroid, skal man begynde langsomt og være opmærksom på overdosering, der vil vise sig ved fx en fin rysten, nervøsitet, svedtendens, varmefølelse, hurtigt vægttab.

En videnskabelig artikel i The New England Journal of Medicine I 1999 har vist, at virkningen af stofskiftehormonerne var bedre ved behandling med Armour thyroid end med thyroxin alene (T4, eltroxin). Humør og neurofysiologisk funktion bedredes klart bedre på det naturlige Armour thyroid end på kunstigt T4 alene. (N Engl J Med 1999; 340: 424-29, 469-70).

5-5-2009