Krop

Stofskiftet – mere komplekst, end mange tror

9. oktober 2017

Hver 5. dansker får på et eller andet tidspunkt problemer med stofskiftet. Hyppigst er lavt stofskifte pga. Hashimotos – en autoimmun sygdom. Men hvorfor ser vi flere og flere af disse tilfælde? Og hvordan behandler vi årsager fremfor symptomer?

Et for lavt stofskifte kan være yderst invaliderende for den ramte. Desværre er behandlingen ikke altid så enkel, som man måske skulle tro. For det første, fordi der kan være mange årsager til ubalancen i stofskiftet, og nogle skal slet ikke findes i hormonsystemet. Derfor er det vigtigt at lave en grundig udredning af hvert eneste tilfælde – så vi ikke risikerer at behandle forkert.

Og så er der forskel på, hvor tidligt sygdommen opdages, og hvilke livsstilsændringer, der foretages. Nogle enkelte oplever at få normaliserede stofskiftetal og blive symptomfri alene ved at gå i gang med at ændre de forhold, der belaster kroppen. Andre kommer et stykke af vejen – og skal have medicin for at kompensere for den manglende funktion af skjoldbruskkirtelen. Og for andre igen er det helt nødvendigt med hormonbehandling – på samme måde som diabetikere skal have insulin.

Stofskiftelidelser er, som mange andre sygdomme, værd at anskue individuelt.

 

Stofskiftet holder dig i live

Begrebet ”stofskiftet” er egentlig en fællesbetegnelse for alle de kemiske reaktioner, der holder os i live, og som foregår inde i vores celler. Det omfatter blandt andet vores fordøjelse samt transporten af kemiske stoffer inde i og mellem cellerne. På den måde har stofskiftet stor betydning for vores helt generelle helbred, bl.a. i form af kalorieforbrænding, kropsvægt og ældningsprocesser.

I den forbindelse er skjoldbruskkirtlen og dens stofskiftehormoner meget centrale, da det netop er disse hormoner, der regulerer cellernes energiomsætning. Enhver type celler i kroppen har receptorer for stofskiftehormoner – så ubalancer påvirker kroppen omfattende.

 

Skjoldbruskkirtlen og dens hormoner – kort fortalt

Skjoldbruskkirtlen – en lille sommerfugleformet kirtel under halsens adamsæble – producerer de to stofskiftehormoner thyroxin (T4) og ca. 20 pct. af det potente trijodthyronin (T3) – samt en smule T2 og T1 (hvis funktion, vi endnu er uklare på). Det meste af kroppens T3-hormon stammer dog fra T4, som omdannes ude i kroppens væv og organer, når det skal bruges. Det er T3 og T4, som regulerer de kemiske reaktioner i kroppens celler. Jo mere T3 og T4, der findes i blodet, jo hurtigere foregår forbrændingen, dvs. stofskiftet. T4 er at betragte som et lagerhormon, der ændres til T3 ved fraspaltning af et jodmolekyle – og frigives som hormonet frit T3.

Skjoldbruskkirtlen reguleres af hypofysen i hjernen, som bl.a. modtager information om blodets koncentration af hormoner. På baggrund af disse informationer udskiller hypofysen det skjoldbruskkirtel-stimulerende hormon, TSH (ThyreoideaStimulerende Hormon). Hormonet TSH er derfor det, der overordnet siger mest om det samlede stofskiftes funktion. Og det er derfor, man klassisk i lægeverdenen bruger koncentrationen af TSH i blodet som en parameter for stofskiftets funktion.

Samspillet mellem hormonerne er dog noget mere nuanceret. Selv om TSH ligger inden for normalværdierne, er niveauerne af T3 og T4 ikke altid, som de skal være. Det ser bl.a. vi ofte ved sygdommen Hashimotos.

 

Problemer med stofskiftet rammer især kvinder

Et sundt stofskifte er dynamisk, det formår at tilpasse sig den situation, du befinder dig i. Eksempelvis oplever mange, der gerne vil tabe sig, at de når en grænse, hvor ”slankekuren” ikke længere virker. Når vi begynder at spise mindre, opfatter kroppen det på et tidspunkt som om, at der er mangel på mad. For at spare på energien skruer den ned for stofskiftet. Det er en naturlig og sund reaktion.

Det er også individuelt fra person til person, hvor grundstofskiftet ligger – i forhold til det, vi har defineret som normalværdien.

I løbet af livet vil ca. 10-15 pct. af den danske befolkning opleve problemer med stofskiftet, det bliver for lavt eller for højt. For højt stofskifte er mere udbredt end for lavt stofskifte, og flere kvinder end mænd oplever problemet. Det kan være forbigående og er ikke sjældent set i forbindelse med graviditeter og månederne efter.

Det er for omfattende at komme ind på alle årsager til stofskiftelidelser her, men mere end to tredjedele af tilfældene er autoimmune stofskiftelidelser, bl.a. Graves og Hashimotos, som er en lidelse i stigning.

 

Hashimotos – en autoimmun lidelse

Hashimotos (eller Hashimotos thyreoiditis, som det helt korrekt hedder) er en autoimmun sygdom forårsaget af kronisk inflammation. Ved autoimmune sygdomme er immunforsvaret af forskellige årsager kodet forkert, så det begynder at angribe kroppens eget væv. Ved Hashimotos angribes skjoldbruskkirtlen, der skades, så produktionen af stofskiftehormoner falder.

I første omgang forsøger kroppen at kompensere ved at øge produktionen af stofskiftehormon i de områder af skjoldbruskkirtlen, der stadig fungerer, bl.a. ved at øge deres størrelse. Skjoldbruskkirtlen vokser, og vi får så struma. På længere sigt sker der dog oftest det, at kirtlen bliver så skadet, at hormonproduktionen og derved stofskiftet falder. Resultatet er lavt stofskifte (hypothyroidisme). Se symptomer i boksen.

Vi kan ikke give nogen enkel og sikker forklaring på, hvorfor man får Hashimotos. Men forskellige studier og klinisk erfaring peger på flere sammenfaldende områder bl.a.:

  • Hormonelle forstyrrelser fra hypofysen eller hypothalamus.
  • Mangel på mikronæringsstoffer, f.eks. selen og jod m.m.
  • Allergier og intolerancer overfor fødevarer, især overfor gluten.
  • Genetiske og arvelige forhold.
  • Andre indre og ydre faktorer som livsstil, fysisk og følelsesmæssigt mm.
  • Miljøbelastninger, stress, infektioner.

 

Behandling af lavt stofskifte

I det etablerede danske system behandles lavt stofskifte først og fremmest ved at tilføre syntetisk T4 (Eltroxin eller Euhyrox) – som kroppen så selv skal omdanne til T3. I praksis opnår vi dog ikke altid den ønskede effekt, bl.a. fordi man ved en ødelagt skjoldbruskkirtel kan mangle de ca. 20 pct. T3, der plejer at kommer fra kirtlen, eller man har den genetiske mangel (hos ca. 30 pct.) til ordentlig omdannelse af T4 til T3.

Ren T3 kan også fås ved lægen (Liothyronin) til at erstatte en lav T3, hvor T4 ligger normalt højt. Erfaringer og studier fra udlandet viser, at lidt flere får god effekt og færre bivirkninger, når man tilfører både T3 og T4.

Men de danske læger tøver og er bange for overbehandling, så behandling med både T3 og T4 ses nærmest ikke i Danmark.

Det har ført til, at flere og flere stofskiftepatienter tager sagen i egen hånd. De behandler sig selv med naturligt thyreoidea-hormon. Typisk udvundet af svin eller kvæg – som både indeholder T3 og T4.

I alle behandlinger er det værd at tænke i årsagssammenhænge og ikke kun i symptombehandling – især ved en lidelse, der er så indgribende, som de hormonelle og autoimmune typer er. Uanset om hormonerne er naturlige eller ej, så er det symptombehandling. Vi får et løft i funktion og energi, svind af symptomer, men vi får sjældent hele kroppen på ret spor igen ad denne vej. I hvert fald ikke på den lange bane.

 

Det falske stofskiftehormon

Eksempelvis er det værd også et se på hormonet reverse T3 (rT3), som også kaldes ”det falske stofskiftehormon”. Når kroppen har dannet nok T3, begynder den i stedet at producere rT3 ud fra det overskydende T4. Man kan sige, at det er kroppens måde at lægge T4 på lager, så den altid har noget i reserve.

Problemet er, at T3 og rT3 konkurrerer om pladsen på de receptorer, hormonerne skal sætte sig på for at aktivere stofskifteprocesserne. Niveauet eller virkningen af det nyttige T3 hæmmes dermed, hvis man har for meget rT3.

Der er en lang række af årsager, der kan forstyrre kroppen, så den begynder at producere rT3 i stedet for T3.

 


 

Bagvedliggende årsager til problemer med stofskiftet

– Fysisk og følelsesmæssig stress

Stress forøger mængden af stresshormonerne cortisol og adrenalin i kroppen. De hæmmer stofskiftehormonernes virkning og omdannelsen af T4 til T3, samt øger dannelsen af rT3.

Længerevarende stress belaster også vores binyrer, som forsøger at hjælpe kroppen til at leve op til de øgede krav i de stressede perioder. Blandt andet ved at øge produktionen af cortisol. Og på længere sigt er konsekvensen en svingende og til slut nedsat cortisolproduktion. Kroppen brænder ud, som vi siger.

For lidt cortisol er lige så stor en udfordring for vores stofskifte, som for meget. Og resultatet er det samme: For lavt stofskifte. Lavt cortisol sænker desuden blodsukkeret og øger inflammationstilstanden – en ond cirkel.

 

– Mangel på vigtige næringsstoffer

Et sundt stofskifte har brug for en række centrale næringsstoffer. Blandt de vigtigste næringsstoffer er jern, jod, zink, selen, E-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, samt B2, B3 og B6.

Også aminosyren tyrosin spiller en vigtig rolle. Tyrosin findes især i mejeriprodukter, kød og fisk. Derfor skal allergikere, vegetarer og veganere være særligt opmærksomme på at få nok af denne aminosyre. Den findes også i sojabønner og jordnødder, samt hvedekim, sesamfrø, mungbønner og hørfrø.

Folk med nedsat spaltningsevne og lave fordøjelsesenzymer, folk der får mavesyrenedsættende medicin eller har tarmsygdomme kan også have nedsat optagelse af næring.

Vær også opmærksom på, at det er vigtigt at indtage en vis mængde lødige kulhydrater, for at stofskiftet fungerer.

Lødige kilder til kulhydrater er bl.a. alle slags grøntsager, frisk frugt, kogte (kolde) kartofler, fuldkornsris m.m. Men sukker, hvidt brød, pasta og den slags bidrager til inflammation i kroppen, så det skal du holde dig helt fra.

Har du fået konstateret, at du mangler et eller flere næringsstoffer, kan det i mange tilfælde også være en fordel at supplere med kosttilskud i en kortere eller længere periode. Og et tjek på, hvorfor du ikke optager din mad ordentligt.

 

– Intolerancer og overfølsomheder

Autoimmune lidelser opstår, når kroppens immunforsvar er forstyrret og på overarbejde. Den hurtigste måde at skabe ro på er ved at fjerne alt, hvad der ”stresser” immunforsvaret, dvs. alt, hvad den reagerer overfølsomt eller intolerant på. Nyere forskning bekræfter teorierne om, at meget autoimmunitet skyldes forstyrret og ubalanceret tarmflora. Så indtag gerne fermenterede fødevarer, probiotika og præbiotika/fibre.

Forskellige typer af prøver eller tests kan afklare, om du har intolerancer. Men du kan også forsøge dig med at udelukke bestemte fødevarer fra din kost i tre uger og mærke forskellen, når du indfører dem igen.

Det gavner de fleste med lavt stofskifte at udelade gluten, men også mejeriprodukter kan være problemet.

 

– Indre og ydre miljøfaktorer

Vi er nødt til at erkende, at vi lever i en giftig verden, hvor vi omgives af stråler, pesticider, giftige metaller og andre belastende stoffer. Kemiske, fremmede stoffer, som kroppen ikke har nogen redskaber til at håndtere og udskille på en hensigtsmæssig måde.

Immunforsvaret svarer igen ved at hæve det generelle beredskab, dvs. det generelle inflammationsniveau.

Betændelser i munden, amalgam og fluor er også værd at nævne i forbindelse med stofskiftet – fluor modvirker nemlig optagelsen af jod, som vi skal bruge i skjoldbruskkirtlen. Og syntetisk medicin kan ligeledes være med til at forstyrre kroppens stofskifte – bl.a. epilepsimedicin og visse hjertemediciner.

Bak op om din lever og nyrer, der er vores udrensningsorganer og med i kroppens omdannelse af T4 til T3.

Udrens f.eks. med infrarød sauna, kortere fasteperioder, juicekure, lødige detoxforløb, urter og fiberholdig ren kost. Det er dog meget individuelt, hvad der skal til, og ikke mindst, hvad du kan holde til.

 

– Dårlig søvn

Søvn er den store helbreder. Hvis ikke vi sover nok, får kroppen ikke den nødvendige ro til at restituere og reparere sig selv. Otte timer er et godt pejlemærke. En anden tommelfingerregel er, at du skal føle dig udhvilet, når du vågner. Inden vækkeuret. Sov som det passer dig, bare det er regelmæssigt og nok.

Som én af mine ældre, tyske kolleger udtrykte det: ”Træthed kureres med søvn.”

 

– Infektioner

Når jeg og mine patienter begynder at spole historien tilbage, kan vi nogle gange ret præcist indkredse, hvornår problemerne for alvor startede. Jævnligt havde patienten en mere eller mindre alvorlig infektionssygdom et-to år inden, problemerne opstod. Altså en periode med ekstra krav til immunsystemet, som måske i forvejen havde travlt med ubalancer i tarmen.

Infektionen blev måske behandlet med penicillin. Eller den gik mere eller mindre i sig selv igen efter et forløb, hvor patienten ikke rigtig tog sig tid til at blive rask.

Den slags tidligere infektioner, som kroppen ikke selv har haft ressourcer til at føre til ende, og som måske stadig ligger latent, kan være årsag til mange kroniske og mere alvorlige sygdomme senere i livet.

 

– Dårlig selv-omsorg

Er din egen indre stemme en konstant hakkende krage, der kommenterer dig selv negativt igennem dagen? Har du den støtte, du behøver i din hverdag, for at du kan føle dig tryg og tilpas? Gør du det, du har lyst til og dybest set véd, du har behov for – hvad enten det er at sige din mening eller træde tilbage fra en udsat position?

Har du en indre mental eller sjælelig kamp? Immunsystemet er allerede i gang, ved vi.

Bag enhver fysisk lidelse ligger der følelsesmæssige sammenhænge, enten som forløbere eller udløbere – eller begge dele. Få styr på tankerne og tankeklimaet. Tag dig selv alvorligt.

 

– Mangel på motion

Regelmæssig motion er godt for næsten alt. Også skjoldbruskkirtlens dannelse af stofskiftehormon. Samtidig øger det hele din krops følsomhed over for stofskiftehormonerne og styrker kredsløb og udskillelsesevne i kroppen. Træg mave bedres af bevægelse, og endorfinerne løftet humøret.

Men alting med måde. Motion kan sagtens overdrives, især i en træt krop. Motion skal være opbyggende og ikke gøre mere skade end gavn. Det er de færreste, der skal kaste sig ud i løbeture. Dans, svøm, gå ture, dyrk yoga eller hvad der nu afstresser og morer dig.

 

– Andre sygdomme

Visse andre sygdomme kan også føre til Hashimotos og for lavt stofskifte. Har man først én autoimmun lidelse, er tærsklen for den næste lavere. Så har du allerede leddegigt, Sjøgrens, diabetes type 1, cøliaki eller lignende, så vær opmærksom! Og pas ekstra godt på dig selv med din kost, din tid og dine ressourcer.

 


Har du for lavt eller højt stofskifte?

Disse symptomer vækker mistanke om forhøjet stofskifte:

  • Træthed
  • Hjertebanken
  • Uro og rastløshed
  • Let til at svede, varmefølelse
  • Evt vægttab

 

Disse symptomer vækker mistanke om for lavt stofskifte:

  • Træthed, muskelsvaghed, langsom hjerterytme
  • Tør hud og hår, hårtab og skøre negle
  • Evt vægtøgning, men også vægttab ses, nedsat appetit
  • Nedsat immunforsvar, struma, hæshed
  • Angst, dårlig koncentration/hukommelse og depressive symptomer
  • Forstoppelse
  • Lav kropstemperatur, fryser let m.m.

Det er dog vigtigt at understrege, at der kan være mange andre årsager til, at du oplever disse symptomer, og der er ofte stor grad af overlap med andre mulige årsager (træthed kan også skyldes jernmangel, D3-mangel, søvnapnø osv). Dog bør du altid søge egen læge for at få en afklaring, hvis du oplever store, pludselige forandringer, som f.eks. vægttab, feber i længere tid, udpræget træthed mm.

 


 

Mere viden?

Stofskifteakademiet.dk – kost og livsstil med hashimotos

Stofskiftesupport.dk – grundig information om alle stofskiftelidelser

Forrige artikelTungen skal også børstes

Næste artikelBryd tavsheden ved sorg