Stop slidgigt, før det stopper dig

Af: Freja Fredsted Dumont

Foto: Scanpix/Iris

Ingen af os kommer igennem et langt liv uden at opleve slidgigt i større eller mindre grad – heldigvis er diagnosen ikke længere lig med parkering i en stol og stilstand. Vi sætter fokus på, hvordan din bevægelighed forbliver ungdommelig, så du undgår for tidlig pension af knæ, hofte og rygsøjle.

Slidgigt, også kaldet artrose, er en folkesygdom, som over 300.000 danskere lider af – hvilket også gør det til den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi, alle som én, er opmærksomme på sygdommen, som i nogle tilfælde kan give voldsomme smerter og påvirke både funktionsevne, bevægelighed og livskvalitet.

I stedet for at tage smertestillende midler, som ofte bringer bivirkninger med sig, er det vigtigt at finde årsagerne for at konstatere, om et eller flere af følgende symptomer kan skyldes slidgigt. Selvom slidgigt ikke kan helbredes 100 procent, kan du forebygge sygdommen ved motion, nok næringsstoffer og en normal vægt.

Har slidgigten allerede fået sit tag om dig, kan du prøve glucosamin som lægemiddel – og dermed undgå bivirkningerne, der følger med brug af almindelig medicin mod slidgigt.

Årsager til slidgigt

Arv og gener er svære at kæmpe imod – desværre også i forbindelse med slidgigt. I familier, hvor næsten alle medlemmer udvikler slidgigt i adskillige led, har forskning vist, at der er en fejl i arvemassen. Proteinet kollagen i ledbrusken er nemlig ikke så stærkt som normalt.

Til gengæld kan du selv påvirke, hvor meget dine led skal bære på. For – logisk nok – slider du dine knæ mere, hvis du belaster dem med meget vægt. Overvægtige har også en øget tendens til at udvikle slidgigt i fingrene, selvom fingerledene ikke direkte belastes. Her er tale om, at hormoner produceret af fedtvævet spiller ind.

Derfor er fysisk aktivitet og motion en rigtig god idé; ikke kun for at holde vægten nede, men også fordi, manglende træning af muskler er en medvirkende årsag til slidgigt. Svage muskler er nemlig ikke i stand til at stabilisere leddet, hvilket gør, at det bliver belastet uhensigtsmæssigt. Men inden du kaster dig ud i nye træningsprojekter, skal du selvfølgelig sikre dig, at det er en motionsform, der ikke overbelaster det syge led.

Kvinder med svage benmuskler er udsatte

Hvis du er kvinde og har svage benmuskler, så er der 47 procent større risiko for at få slidgigt i knæet – det slår en undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Arthritis Care and Research, fast. Kvinder bør derfor være ekstra opmærksomme på at styrke deres ben- og lårmuskler med fysisk træning.

Og faktisk kan slidgigt i knæet også give smerter i hofte, ryg eller hovedpine på grund af skæv holdning eller gang – hvilket er endnu en god grund til at komme ned i fitnesscentret og lave lårøvelser.

Tilfældet var dog ikke det samme for mændene, som det var for kvinderne. I undersøgelsen deltog over 161 voksne med slidgigt og 186 voksne uden slidgigt, og her fandt forskerne, at der ikke var den samme sammenhæng mellem de mandlige deltageres muskelstyrke og slidgigt – meget tyder på, at det kan skyldes hormonelle faktorer.

Træn dig GLAD

Begyndende slidgigt opstår hos rigtig mange mennesker allerede, inden de når 40 år – og derfor er det også vigtigt at være på forkant med sygdommen, inden symptomerne som ledsmerter, ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene bliver til en alt for stor gene.

Slidgigt kan desværre ikke helbredes, men man kan lindre smerter og besvær og forsinke en forværring af sygdommen. For patienter med smerter i hofter og knæ, er det en god idé at træne efter uddannelses- og træningsforløbet, som går under navnet GLAD – en forkortelse af Godt Liv med Artrose i Danmark.

Målrettet træning har vist sig at være dobbelt så effektivt som smertestillende medicin ved let til moderat slidgigt i knæ eller hofte. Når du træner, sørger du samtidig for at vedligeholde eller forbedre din funktion og bevægelsesfrihed.

Glucosamins effekt

En anden og supplerende måde at undgå stærk medicin er ved at stifte bekendtskab med lægemidlet glucosamin. Glucosamin er et relativt lille molekyle, som er en organisk, vandopløselig sukkerforbindelse, der naturligt indgår i kroppens ledbrusk.

Molekylet er nødvendigt for dannelse af bruskens grundsubstans, der overvejende består af nogle kædeformede molekyler ved navn glucosamin-glykaner.

Midlet glucosamin er derfor også kendt for sin effektive virkning ved slidgigt, da det kan medvirke til, at brusken danner nye tråde (helt nede på molekylebasis). Ved at indtage glucosamin over en længere periode kan glucosamin producere nyt materiale, der stabiliserer der, hvor brusken bliver nedbrudt som følge af gigtsygdommen. I dyreforsøg har stoffet vist at kunne hæmme nedbrydning af brusk, sandsynligvis fordi det hæmmer de enzymer, der er involveret i nedbrydning af ledbrusk.

Denne viden gjorde, at man på et tidspunkt gjorde behandling med glucosamin tilskudsberettiget, fordi det kunne hjælpe gigtpatienter med både smerter og bevægelighed. Desværre blev der senere sået tvivl om, hvorvidt glucosamin er virksomt eller ej.

Glucosamins virkning – tilskud eller ej

Siden 2011 har glucosamin derfor ikke været tilskudsberettiget gennem den offentlige sygeforsikring, da en række forskningsresultater har været negative.

En meta-analyse fra 2014 konkluderede, at man ikke kunne se nogen effekt i forbindelse med behandling af slidgigt ved indtag af glucosamin-sulfat. Men – der er et men. For meta-analysen blev foretaget ved at samle alle de studier, der var lavet på glucosamin-sulfat, hvorefter man lagde alle resultaterne sammen og så på den samlede virkning.

Men når man nævner glucosamin som en medicin, er det i virkeligheden en betegnelse, der dækker over flere varianter af samme stof – og det blev der ikke tage højde for i meta-analysen, som heller ikke tog højde for, at der findes mange forskellige kvaliteter af glucosamin.

Undersøgelser blandede det hele

Forskning, hvor man ser nærmere på, præcist hvilken form af glucosamin, der er anvendt i forsøget, viser, at glucosamin som hydroklorid præsterer betydeligt dårligere end glucosamin som sulfat. Det er nemlig vigtigt, at glucosamin altid kombineres med svovl (som i glucosaminsulfat), eftersom svovl sørger for, at glucosaminen effektivt transporteres ind i selve ledbrusken.

Glucosamin-hydroklorid er en mindre virksom variant af stoffet, og netop denne type har været skyld i, at nogle resultater har givet et indtryk af, at glucosamin ikke virker. Når alle former for glucosamin skæres over en kam i forskningsresultaterne, trækker hydroklorid så meget ned, at effekten ikke bliver overbevisende nok.

Så hvis du vil have hjælp fra glucosamin, er det vigtigt at være kræsen med både formen og kvaliteten af stoffet, der bør være i en lægemiddelkvalitet. Glucosamin i kosttilskudskvalitet produceres ofte uden afprøvning, og der er her ingen garanti for, at midlet indeholder de virksomme stoffer.

Forskel på kosttilskud og lægemiddel med glucosamin

I Danmark bliver glucosamin solgt som et lægemiddel, hvilket stiller større krav til producenten af midlet. Når et middel er godkendt som lægemiddel, kræver det, at producenten kan dokumentere de virksomme ingredienser i midlet, og at der er den samme mængde i hver gang. Som nævnt stilles de stramme krav ikke til kosttilskud. Derfor er det også en god idé at holde sig fra udenlandske produkter på internettet, da du som forbruger her ikke kan gennemskue kvaliteteten af produkterne.

Netop kvaliteten af glucosamin er afgørende, som en videnskabelig artikel i tidsskriftet Current Medical Research og Opinion pointerer. Eksperterne forklarer her, at når man udelukkende ser på undersøgelser, som er lavet med glucosamin-sulfat i lægemiddelkvalitet, er der en statistisk og signifikant klinisk relevant effekt – faktisk ligeså relevant som gigtpræparater, bare uden de samme bivirkninger. Og da gigtmidler kan have ret markante og skrappe bivirkninger, er det værd at skæve til muligheden for at slippe for disse midler.

Når glucosamin-sulfat laves efter lægemiddelstandard, som Glucosamin Pharma Nord, er det så til gengæld tilladt for producenten at skrive, at det har en lindrende virkning ved slidgigt.

Virker på mere end gigtramte led

Udover at være kendt for sin virkning ved slidgigt, mærker flere også en positiv effekt i muskler, led og sener i resten af kroppen efter brug af glucosamin.

I forbindelse med forskning bliver forskerne oftest nødt til at fokusere meget skarpt på én ting, eksempelvis muskler, knogler eller sygdom, når de skal undersøge en effekt på et givent produkt. På den måde bliver undersøgelsen overskuelig for forskerne, og de kan fokusere målrettet på ét område. Men nogle gange glemmer de at følge op på, om forsøgspersonerne oplevede andre positive resultater ved den givne behandling end dem, som de blev testet i – og noget tyder på, at glucosaminsulfat også her har været lidt overset og blevet gjort mindre effektivt, end det rent faktisk er.

Når mange af patienterne oplever bedring ved at tage glucosamin-sulfat, oplever de f.eks., at når de behandler det gigtramte led, så hjælper det i resten af kroppen via facierne rundt om vores muskler, som tilsammen danner er et slags kommunikationssystem i kroppen.

En anden forklaring på glucosaminsulfats brede virkning er, at det går ind og fjerner irritation, hævelser, rødmen og smerte fra et bruskholdigt led – og det stopper automatisk de sekundære skader og smerter, du eventuelt døjer med som følge af en måske skæv brug af kroppen.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*