Mange af landets folkeskoler skal til at erstatte frikvarterer med frugtkvarterer. Ideen er at fremme danske børns sunde kostvaner.
Frugtkvarter hedder den nye ordning fra Fødevareministeriet, som skal sætte gang i mere sundhed for skolebørn. Og interessen er stor. Mange skoler ønsker at etablere en skolefrugtordning, der kan hjælpe eleverne godt på vej til at efterleve anbefalingen om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen.
Det er konklusionen, når man kigger på bunken med de 580 ansøgninger – svarende til 197.372 elever – der var indkommet ved udløbet af ministeriets ansøgningsfristen den 13. april.
Omkring halvdelen af skolerne kan se frem til at modtage en portion af de 7,5 millioner kroner, Fødevareministeriet har afsat til Frugtkvarter projektet i 2007.
Navnene på de udvalgte skoler offentliggøres mandag den 21/5.
Kilde: www.seksomdagen.dk
Forrige artikelMælkesyrebakterier giver mindre risiko for eksem
Næste artikelButikskæde sætter frugt og grønt i front