Store dyr kan redde biodiversiteten

Ny rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi peger på, at den danske biodiversitetskrise kan løses ved i højere grad at lade naturen passe sig selv og reintroducerer store græssere i naturen.

Det er efterhånden veldokumenteret, at vi befinder os i en biodiversitetskrise. Både i Danmark og det meste af verden. Krisen skyldes i høj grad, at dyrs naturlige levesteder bliver ødelagt og overtaget af mennesker, og at der er mangel på føde. Brugen af sprøjtegifte udgør også en væsentlig trussel, særligt mod insekter. 

Flere forskere og rapporter kalder tiden, vi befinder os i, for den sjette masseuddøen. Det dækker over, at arter dør med en hast, der er langt over det forventelige – og det kan blive et problem også for os mennesker. For vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer, hvis vi ikke skal risikerer at stå i en situation, hvor fødevareproduktionen eksempelvis er truet. 

[relateredehistorier]

Det store spørgsmål er selvfølgelig om – og hvordan – vi kan stoppe den negative spiral, hvor dyr dør i hobetal. Det har forskere fra Københavns- og Aarhus Universitet et bud på. De peger på “rewilding” som en måde at sikre mere brugbar og sund natur, som kan være hjemsted for dyrene.

Tilbage til vildnisset

“Rewilding” betyder, at man lader naturen gå tilbage til den form, den havde, inden mennesker blandede sig for meget. Herhjemme vil det i høj grad betyde at reintroducerer store græssende pattedyr, eller lade de, der er her, vokse i antal. 

Når netop det, kan være godt for naturen, skyldes det, at naturen herhjemme mange steder enten har for få eller for mange græssere, hvilket ødelægger den naturlige dynamik. De områder, hvor antallet er begrænset, er der ikke nok dyr til, at de kan udfylde den funktion, de har i økosystemet, for at sikre, at andre dyr og planter kan trives. De områder, hvor der er for mange, som primært er de steder, hvor vi mennesker har placeret dyrene, græsser de mere end hvad naturen på egen hånd kan genoprette. 

Man har både herhjemme og internationalt arbejdet med rewilding, og særligt i de seneste fem år er antallet af rewilding projekter steget. Der er dog forskningsmæssige svagheder i projekterne, da de ofte ikke er fulgt tæt, og det er derfor svært at konkludere med sikkerhed, hvordan og om projekterne har virket i forhold til biodiversiteten i de pågældende områder. 

Forskerne, som står bag den nye rapport, peger dog på, at naturen teoretisk vil trives under mindre indblanding, og at den nuværende naturforvaltning heller ikke bygger på stor evidens, hvorfor de argumenterer for, at rewilding er en gangbar vej.

Nøgle- eller konflikarter?

En af de store udfordringer, som rapporten peger på, er synet på de store og essentielle græssere i den danske natur. Det er på nuværende primært hjortearter, men bør også omfatte bævere, heste, bisoner og lignende. Hjortene, som klart er de mest dominerende, bliver nemlig set som konflikarter, der gør skade på marker og plantager, og der er en udbredt opfattelse af, at der er for mange af dem, hvorfor det også er nødvendigt at holde bestandene nede med jagt.

Det forhold stiller forskerne sig kritiske overfor. De kalder dem i stedet nøglearter for naturen, og argumenterer for, at græsserne langtfra er for dominerende, når man ser på naturens tilstand i Danmark. Der er nemlig mange områder, som vokser til, fordi der ikke er nok dyr til at spise af og arbejde med naturen og dermed danne de rette betingelser for en bred vifte af flora og fauna. 

Danmark er forpligtet af EU’s naturdirektiver til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Rewilding kan være en måde at gøre netop dette, men det kræver, at vi gør op med en kassetænkning af naturen, og at vi ændrer vores måde at se på andre arter i den danske natur.