20 procent af de menneskeskabte, globale udslip af kulstof stammer fra rydninger af skove. I Indonesien og Amazonjunglen fældes skovene med svimlende hast.
Det kan ses på kulstof-regnskaberne, hvor ødelæggelserne medfører omfattende udslip af kulstof i atmosfæren – udslip, der tilsammen udgør 20 procent af de samlede, menneskabte udledninger af kulstofudledninger. Afsløringen af skovafbrændingernes rolle i kulstof-udledningerne kommer fra det nationale australske forskningsråd SCSIRO, hvor eksperter fra USA, Storbritannien, Brasilien og Frankrig har sammenlignet undersøgelsesresultater. Kraftige kulstof-udslipDeres tal indikerer, at skovrydninger medfører udslip af 1,5 milliarder ton kulstof hvert år. Frem til 2100 vil det betyde, at skovrydninger bidrager med mellem 87 og 130 milliarder ton kulstof – mere end der slippes ud ved 13 års afbrænding af fossile brændstoffer som olie og gas, hedder det fra lederes af undersøgelsen, Pep Canadell fra CSIRO's atmosfære-forskningsafdeling. »Disse nye oplysninger viser den store værdi i at bevare de tropiske skove såsom Amazon-junglen og skovene i Indonesien. Og det viser nødvendigheden af at undgå mere global opvarmning, fordi det mindsker skovenes muligheder for at opsuge klstof«, mener han.
Kilde: Politiken