Nyheder

Storebrødre laver rav i den

3. oktober 2007

Vi var nok nogen, der anede det, men nu er det påvist videnskabeligt: Storesøstre har en beroligende effekt på familien, storebrødre gør tonen mere ag

En californisk undersøgelse af 451 søskendepar i alderen 9-18 år viser, at børn med ældre brødre har en tendens til at være mere aggressive end børn med ældre søstre. Børnene og forældrene blev bedt om selv at bedømme deres eget niveau for aggressivitet, og et hold feltpsykologer observerede familierne for at vurdere omgangstonen – især hvor fjendtligt forældrene opførte sig over for deres børn. Når alle andre forhold var sorteret fra, herunder økonomiske og sociale vanskeligheder, dukkede der flere opdagelser op omkring årsager til aggressivitet, melder forskerne bag undersøgelsen.

Først og fremmest er der en klar tendens til at aggressivitet smitter, så hvis ét barn i familien er meget aggressivt, vil de andre børn sandsynligvis også være det – eller blive det. En anden klar sammenhæng er med kønnet: Drengebørn tilfører mere aggressivitet til familien.De små søskende i undersøgelsen viste især tendens til at blive mere aggrssive, når de havde en storebror – eller en meget aggressiv storesøster. Ældre søskende har tendens til at være mindre aggresive, hvis deres små søskende er piger. Undersøgelsen er udført af University of California og offentliggøres i oktobernummeret af magasinet “Child Development”, skriver LiveScience.com Kilde: Berlingske

Forrige artikelAlkohol er ligeså farligt som cigaretter

Næste artikelOmega-3 reducerer risiko for diabetes

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.