Stråler og kemi: Den usynlige forurening

Af: Malene Tonnung / Foto: Colourbox

Når luften er tyk af smog og vandet grumset af skidt, kan vi se forureningen, og vi er ikke i tvivl om, at den påvirker os. Men stråler, kemi og stoffer i maden er usynlige for os, og gør det nogle gange svært for os at forstå, at der skulle være en fare.

Når nyheder og overskrifter om farlige stoffer i pizzabakker, bagepapir og popcornposer bliver slået op, kan det både være svært for os at kapere, at det er så farligt, men også hvorfor det overhovedet kan lade sig gøre, at så skadelige stoffer har fundet vej til vores mad. Ligeledes sætter rigtig mange af os routere op i hjemmet, så de trådløse stråler kan sørge for, at vi er online hele huset rundt. Vi har mobilen med som fast følgesvend sammen med strålerne, som højst sandsynligt ikke er så harmløse. Og endnu mere mudret bliver billedet, når vi på den ene side skal spise fisk og på den anden side passe på ikke at få for mange tungmetaller.

Vi er omgivet af stråler, stoffer og kemi, der er usynlige, uden smag og uden umiddelbar virkning. Problemet er usynligt, indtil flere års udsættelse ender i sygdom eller allergi. Men når fjenden er usynlig, hvordan kan vi så lokalisere den og eliminere den?

Stoffer i fødevareindpakning

Fluorstoffer og andre hormonforstyrrende stoffer er desværre meget udbredt i vores fødevareindpakninger. Indholdet i en pose beregnet til mikrobølgepopcorn har fået eksperter til at sige, at indholdet i sådan en pose ikke egner sig til indtagelse, men faktisk burde smides i farligt affald!

Heller ikke selvom popcornene praler af at være økologiske, er du på den sikre side med mikrobølgepopcorn.

Slip-let-funktionen kendes også fra bagepapir og madpakkepapir, hvor mange forbrugere gennem årene har fået lidt mere med i maden, end de betalte for. Alu-folie eller sølvpapir er ikke et godt alternativ, da det også afgiver stoffer til maden, især ved varme temperaturer – og så er folien meget svært nedbrydeligt og derfor en stor miljøsynder efterfølgende.

Det kan du gøre: Hvis du er til filmaftener med lune popcorn, så find gryden frem, et par skefulde kokosolie og popcornmajs. Det tager ikke meget længere tid end i mikrobølgeovnen, men det kræver at du bruger de tre-fire minutter ved gryden, da den bliver varm og skal rystes undervejs.

Bagepapir og mellemlægspapir fås i udgaver uden fluorstoffer bl.a. i din helsekostbutik. Hold øje med Svane-mærket, der forbyder brugen af fluorstoffer.

Mobilstråler og netværk

Det har nu været diskuteret i mange år, om stråler fra mobiltelefoner og netværk påvirker os. Forskning fra mobilproducenterne siger nej, mens beviserne på det modsatte efterhånden hober sig op. Ikke mindst stiger antallet af forbrugere, der på egen krop mærker, at strålerne påvirker dem. Det kan være alt fra summen i fingrene til konstant koncentrationsbesvær, hovedpiner og søvnløshed.

Både mobilproducenter og Sundhedsstyrelsen helgarderer sig ved at skrive i deres anbefalinger, at man skal udøve forsigtighed og begrænse brugen og øge afstanden til mobiltelefoner. Men disse advarsler slås ikke stort op.

I flere andre lande har man indført begrænsninger i installationer af netværk på skoler og i daginstitutioner for at beskytte de yngste mod strålerne. Herhjemme er vi næsten gået den modsatte vej – og har indført tablets og computere som en fast del af børnenes hverdag. Vel at mærke i trådløse udgaver.

Det kan du gøre: Begræns brugen af mobiltelefon, lær dine børn at sende sms’er frem for at ringe. Når du taler i telefon, så brug headsets (med ledning), så du ikke får strålerne tæt på hovedet. Brug ikke telefoner som babyalarmer! Sluk dit netværk om natten og sov ikke sammen med din mobiltelefon.

Der kommer flere beskyttelsesmuligheder på markedet. Radicover er et dansk firma, der har specialiseret sig i covers til mobiltelefoner og tablets, der begrænser strålingen mod kroppen. De har nu også et tæppe på programmet, der begrænser stråling, hvis du sidder med computeren i skødet.

Safe Health har ligeledes covers og andre beskyttelsesmekanismer til salg, sammen med EnergyDOTs – der balancerer og harmoniserer den elektromagnetiske stråling.

Forurening af maden

Vi skal spise masser af fisk, for fisk er sundt! Men ikke hvis du er gravid, for så skal vi passe på tungmetaller. Grøntsager kan vi heller ikke få for mange af, men vi kan få alt for mange pesticider. Og så er der nødder og kerner – masser af sunde fedtstoffer, men også risikoen for at få tungmetallet kadmium.

Det er ikke let, når vi gerne vil gøre det bedst muligt. Men forureningen betyder desværre, at selv sunde fødevarer kan være inficeret og tilføre os stoffer, som vi ikke ønsker i vores krop.

Det kan du gøre: Giv ikke op! Sunde fødevarer er altid at foretrække, ikke mindst fordi vitaminer og mineraler faktisk hjælper kroppen med at udskille og klare de belastninger, som vores forurening udsætter den for. Køb altid økologisk, når du kan få det. Det begrænser i høj grad pesticider og tungmetaller.

At mineralerne fra fødevarerne er en stor hjælp, kan du bl.a. læse mere om i artiklen ‘Hvor mange tungmetaller får du?’ på side 42. Spormineralet selen kan nemlig binde methylkviksølv i kroppen, så det ikke bliver optaget. Ligeledes har zink-mangel vist sig at gøre kadmium langt farligere, så det kan betale sig at holde niveauet af zink oppe.

Giften inden for dørene

I vores eget hjem kan det dampe med kemikalier og giftstoffer uden, at vi er klar over det. Flammehæmmere i møbler og elekronik. Maling og byggematerialer. Og så er der radon, der er en naturligt forekommende og radioaktiv gasart, som findes i undergrunden og kan trænge ind i dit hus. Radon kan give øget risiko for lungekræft.

Det kan du gøre: Genbrug er et sundt alternativ. Udover at det giver en miljømæssig gevinst at genbruge møbler og materialer i stedet for bare at købe nyt, så får du også indbo, der allerede er dampet af. Du kan også finde meget kvalitetsmaling i dag, der indeholder minimale mængder kemikalier og er stort set lugtfrit.

Spørg altid i butikker, når du køber nyt, hvad de kan fortælle om kemikalie-indholdet.

Siden 1998 har alle nye huse skullet radonsikres. Bor du i et ældre hus og har mistanke om et højt radonniveau, så kan du få det målt. Risikoen for radon er forskellig alt efter, hvor i landet du bor. Udluftning og ventilation er godt. Radon siver op fra undergrunden, så du skal sørge for, at huset er tætnet underneden.