At samle planter og urter i naturen har tidligere været nødvendigt for at kunne overleve. I dag er det mere for hyggens skyld, når vi samler planter som eksempelvis mælkebøtter, skvalderkål og ramsløg og bruger dem i madlavningen. Strandens planter og urter er måske lidt mere overset af mange af os, men en helt ny verden åbner sig, når man dykker ned i, hvad stranden har at byde på.
Gennem årene er der sket en ensretning af, hvilke afgrøder vi dyrker, og hermed af vores mad. De fleste af os fylder nemlig køleskabet op med de samme råvarer uge efter uge, og tæller vi sammen på, hvor mange forskellige slags urter, grøntsager, frugter og bær vi jævnligt bruger, vil vi nok sjældent kunne opremse mere end ti – max. 20 forskellige slags. Men i Danmark er der omkring 300 forskellige spiselige vilde planter at gå ombord i, og bare det at tilføre et par enkelte nye planter i ny og næ kan hurtigt betyde meget større variation i vores mad med flere vitaminer og mineraler, bitterstoffer og intens smag.
Når vi bruger strandens planter eller vilde planter i det hele taget, får vi planter, der har optimale og naturlige vækstbetingelser, og som ikke kræver bearbejdning af dyrkningsjorden. At jorden kan være uberørt giver gode betingelser for svampe, smådyr og planternes rodnet.
Der er masser af forskellige planter at plukke på og omkring stranden, men det er en god ide at lære nogle få planter at kende og så udvide repertoiret med tiden. Vi har fundet et par bud på planter, der er værd at kende.
Kilder:”Spis strandurter” af Marianne Mark, fugleognatur.dk, havenyt.dk
Salturt (kveller)Som navnet hentyder, har urten en salt smag. Salturt er en sukkulent, hvilket betyder, at den opbevarer væske (saltvand) i de tykke rørformede blade. Den er mellem 10-30 cm høj og vokser ved strandenge og tidevandsområder. Den kan spises både rå og tilberedt, og smagen kan minde om salt-asparges. En hurtig måde at lave din egen urtesalt på, er ved at tørre salturten og knuse den i en morter evt. sammen med andre tørrede urter. Sæsonen er fra juni til august, og når man høster den, klippes den øverste del over jorden af med en saks.
|
Strand-bedeStrandbede har fyldige grønne blade, der kan minde lidt om bladene på rødbede. Planten kan vokse sig stor og fylde godt, da den kan blive lidt over en meter høj og også breder sig ud til siderne. Sæsonen er fra maj til september med blomstring i juni-september. Det er bladene, man spiser, og de kan bruges, som man bruger spinat – både rå og tilberedt – i salat, lasagne, greenies, juicer og smoothies. De nye spæde skud har en mild smag, og de ældre og større blade har en mere bitter smag. Er bladene store, er det fint at fjerne midterribben.
|
Strand-karsePlanten er beslægtet med peberrod, og de savtakkede grønne blade har en intens smag af peberrod. Derfor har man kun brug for få blade til en ret for at få masser af smag. Bladene har også smag af karse, hvoraf navnet stammer. Strandkarse kan blive op til en meter høj, vokser på strandenge og på strandbrede og har sæson fra april til oktober. Det er typisk bladene, man anvender, men stænglerne kan også sagtens spises og eventuelt blendes med, hvis man laver pesto. Strandkarsen blomstrer i august-september, hvor der kommer fine hvide blomster, som også kan spises og bruges som dekorativt pynt.
|
Strand-mældeVil du have den optimale smag fra strandmælden er det i maj og juni, den skal plukkes. Sæsonen er dog fra april til september. Smagen er mild og minder om ærter, og så er standmælde rig på A- og C-vitamin. Planten ændrer udseende i løbet af vækstsæsonen og er om foråret 10-20 cm høj, mens den om efteråret er vokset til omkring 80 cm, er blevet ranglet og har fået blomster. Strandmælden vokser i store kolonier og gerne på tangvolde. Strandmældens blade klippes af over de nederste blade, for det giver den mulighed for at skyde igen. Er man heldig, kan man høste nye blade i sensommeren. Både blade, stængler og blomster kan spises både rå eller tilberedt.
|
Smalbladet timianKrydderurten vokser helt tæt til jorden og er omkring 15 cm høj. Sæsonen er maj til september, men den er smukkest og smager af mest, når de fine rød-lilla blomster springer ud i juni til august. Det er både blomster og blade, der kan spises rå eller tørret. Klip den yderste del af stænglen af, når du plukker og vær meget opmærksom på ikke at rykke rødderne op. Smalbladet timian findes på hede, strandegn og klit.
|
HavtornHavtorn, sandtorn eller ørkenbusk … ja, der er flere navne for den nøjsomme busk, der kan klare vind og vejr samt mager jord. Havtorn er de senere år blevet populært som aldrig før, hvilket ikke er underligt, da de syrlige bær er fulde af vitaminer, særligt C-vitamin. Havtorn vokser kystnært og er let at genkende med smukke gul-orange små bær og let sølvfarvede blade. Havtorn er besværlige at plukke og kræver lange ærmer og gerne handsker. Sæsonen er september og oktober. Bærrene er næsten umulige at få af grenene uden, at de smatter ud, så man bliver nødt til at klippe grenene af. Her gælder det om at være skånsom ved busken og ikke bare klippe løs. Alternativt kan man lægge et klæde under busken og ryste den. Den letteste måde at få bærrene af grenene er ved at komme grenene i fryseren og efterfølgende forsigtigt banke de frosne bær af grenene. Bærerne kommes dernæst i fryseposer og opbevares på frost. Bærerne kan f.eks. bruges til smoothies, marmelade, grød og kompot.
|
Strand-snaps?Er du vild med at lave din egen snaps, kan du også finde urter til det formål på og omkring stranden. En af de meste kendte urter til snaps er nok porse, men også strandmalurt, røllike, perikon, gul snerre og strandkål kan anvendes. Snapsens trækketid afhænger af, hvilken plante, man bruger, og kan variere fra en enkelt dag til et par uger.
|
Strandens planter i haven eller på altanenHvis ikke du har mulighed for eller lyst til at samle planter i naturen, er det er også muligt at dyrke strandens planter og urter hjemme i haven eller i krukker på altanen. Vi har tidligere dyrket strandens urter i køkkenhaverne, men med tiden har vi skiftet dem ud med andre planter. Fordelen ved at spise lokale råvarer samt viden om, at det har stor sundhedsfremmende værdi at spise mad med flere bitterstoffer, vitaminer og mineraler, kan medvirke til, at vi får nogle af de ”glemte” planter og urter tilbage i køkkenhaverne. Frø kan både købes eller samles i naturen. Hvis du selv samler frøene, skal frøene være modne og plukkes i tørvejr. Herefter skal frøene tørres, inden de er klar til at blive sået.
|
Etik og regler når man samler (sanker)Når vi samler planter og urter i naturen, er der nogle regler, der skal overholdes. For at sikre, at planterne kommer igen år efter år, må planterne ikke rykkes op med rod. Tag derfor en god kniv eller saks med på turen, så du ikke rykker roden op. Det er ligeledes god skik ikke at tage mere end du har brug for og efterlade tilstrækkeligt af planten, så den forsat kan vokse. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i planternes udseende og kendetegn, så man kan skelne spiselige planter fra de giftige eller fredede planter. En tommelfingerregel er, at er du usikker på, om planten er enten fredet eller giftig, så lad den stå. For at undersøge om en plante er fredet, skal man bruge rødlisten. Rødlisten er en oversigt over alle fredede planter og dyr og er lavet af Århus Universitet. Når vi går ud i naturen for at plukke planter, skal vi også huske kun at plukke, hvor det er tilladt. På offentlig strand og i offentlige skove er det tilladt at plukke overalt. Er skoven eller strandengen privat, må du kun plukke det, du kan nå fra veje og stier. Undgå desuden at plukke tæt på trafikerede veje og på forurenede grunde. En nyttig bog kan være ”Spis strandurter” af Marianne Mark, som i let og overskuelig form fortæller om nogle af strandens urter. Har du lyst til at komme på guidede ture, er der rundt omkring i landet mulighed for at komme på tur med en naturvejleder, som underviser i strandens spiselige planter. |
Forrige artikelBivirkninger? Homøopater giver vaccine-ramte nyt håb
Næste artikelKosttilskud og viden til candidapatienter