Stress og depression kan starte i maven

Psykobiotika er et ord, du lige så godt kan få lært – for stadig mere forskning bekræfter sammenhængen mellem en dårlig tarmflora og psykiske lidelser og tilstande. Så er humøret dårligt, kan du med fordel starte med at gøre maven glad.

Du kender det måske – det med at have ondt i maven af nervøsitet. Eller at skulle løbe på toilettet i tide og utide, når du bliver stresset. Eller at miste appetitten og føle en stor klump, når du er trist. Selvom disse symptomer er fysiske, så ved vi godt, at de starter oppe i hovedet. “Det er fordi, at jeg er ked af det, at jeg har mistet appetitten” eller “Puha, hvor er jeg stresset – jeg får helt ondt i maven”. Men hvad hvis det er den anden vej rundt? At problemet starter i maven og påvirker vores psyke?

Stadigt mere forskning tyder på, at vores tarmflora, mikrobiota, påvirker vores psykiske tilstand. Derfor har forskere også døbt grupper af de gode bakterier i de rette forhold for psykobiotika.

En af de producenter, der i lang tid har været med i front på at teste mælkesyrebakteriers (probiotika) virkning på psykiske tilstande er canadiske Lallemand, der fremstiller patenterede bakteriestammer, som herhjemme benyttes i bl.a. LactiPlus og LactiPlus Forte.

Kliniske studier viser, at tilførsel af to forskellige mælkesyrebakteriestammer – Lactobacillus helveticus Rosell-52 og Bifidobacterium longum Rosell-175 – har en statistisk signifikant reducerende effekt ved angst, depression og psykisk stress.

Men hvad er det, der får mælkesyrebakterier til at have en indflydelse på vores humør? Nej, svaret er ikke, at de bare vandrer op og holder fest i vores hjerner!

Vores tarmflora kommunikerer via vagusnerven med vores hjerner, og når vi har den rette tarmflora, bliver denne kommunikation bedre i forhold til, hvad vores krop har brug for. Bakterierne kan påvirke, hvilke hormoner vi sætter i produktion, f.eks. kan de sænke niveauet af stresshormonet kortisol og øge niveauet af serotonin og oxytocin, der giver os velvære.

Andre bakterier påvirker hjernens niveau af signalstoffet GABA (gaba-aminobutyrat), som ved mangel er koblet til depression.

 

I psykiatrien har man i mange år benyttet sig af vores viden om hormoner og deres indflydelse på vores humør. Ved hjælp af kunstig medicin har medicinalindustrien længe forsøgt at styre kemien i vores hjerner, når f.eks. depressionen rammer. Desværre har denne symptombehandling både bivirkninger og afhængighedsproblemer med sig i kølvandet – og i alt for mange tilfælde gøres der intet ved årsagen til vores ubalancer.

Med psykobiotikaen ser vi endeligt lidt mere på helhederne. På hvordan vores krop er en fin mekanisme, hvor fordøjelse, bakterier, kost, motion og humør hænger sammen. Når vi er stressede, stiger vores produktion af stresshormoner, men vores fordøjelse rammes også. Lægger vi hertil, at vi måske springer motionen over og spiser mere underlødig mad, fordi vi har travlt, så stresser vi kroppen endnu mere. Flere stresshormoner produceres, og vi er inde i en ond cirkel.

 

Når vi er i en tilstand af kronisk stress, producerer vi også flere inflammatoriske stoffer, der både kan skade vores almindelige helbred, og som påvirker vores tarme negativt. Tarmbarrieren bliver skadet, så skadelige stoffer kan komme ud i kroppen, vi kan få tarmsygdomme, men altså også angst og stress, fordi vores tarmflora får skabt de forkerte neurotransmittere til hjernen. Hvis depressionen rammer os, bliver vi endnu dårligere til at håndtere stressen.

Det er denne onde cirkel, som de rette bakterier i tarmen kan bremse. Man mener, at de bl.a. styrker tarmbarrieren, så færre skadelige stoffer kommer igennem (der kan stresse kroppen og skabe inflammation), samtidig med, at der kommer styr på nervesystemet ved at påvirke de signalstoffer – neurotransmittere – der sendes op til hjernen.

I LactiPlus-produkterne er der derfor også tænkt over, at forskellige bakteriestammer hører til i forskellige dele af tarmene – de har så at sige deres foretrukne levesteder ned gennem den lange tarm, hvor de kan kolonisere sig og skabe et godt miljø i stedet for at kæmpe om pladsen med hinanden.

 

I studierne med bakteriestammerne fra Lallemand har man bl.a. kunnet måle en mindre kortisol-produktion efter indtag af mælkesyrebakterierne. Kortisol er som nævnt et stresshormon, som kroppen udskiller, når vi bliver stressede. Udover, at ængstelse og depression er blevet bedre i de humane studier, har man altså også en biologisk markør på, at bakterierne gør en forskel.

Derudover virker mælkesyrebakterier inflammationshæmmende, hvilket igen er en fordel for vores stressede kroppe, der som regel har rigeligt at slås med i denne boldgade. En balance i vores tarme og et lysere humør kan altså hjælpes på vej med psykobiotika, men skal selvfølgelig bakkes op med en kost rig på fibre og andre prebiotika (ikke-fordøjelige komponenter i kosten, der fremmer de gode bakteriers levevilkår), sunde fedtstoffer, motion og lys.

 

---

Candidasvamp – et sukkerproblem En af de store syndere, når det kommer til dårlig tarmflora, er candidasvampen, som især breder sig, når for meget af kosten består af sukker og andre raffinerede kulhydrater. Bliver det rigtig slemt, breder svampen sig til underliv og evt. mundslimhinder. Hvis du vil svampen til livs, skal du altså skære ned på sukkeret, men naturlige midler som Spilanthes – en afrikansk urt, der bl.a. bruges til rensende mundskyllemiddel – og valle som i Valleforce, kan bruges både inde og ude. Valle er desuden et godt prebiotika, som fremmer leveforholdene for de gode tarmbakterier.

God probiotika Tænker du, at din tarmflora kunne have godt af et tilskud af gode mælkesyrebakterier – probiotika – så er der visse ting, det er godt at kigge efter:  Sørg for, at producenten har veldefinerede og undersøgte stammer af bakterier i produktet. At der er dokumentation for levende bakterier i produktet. At der er dokumentation for, at bakterierne overlever turen ned i mavetarmsystemet. Det er en fordel, hvis produktet kan tåle forskellige opbevaringsforhold (altså også uden for køleskab). Og spis så gerne dit tilskud om morgenen, hvor mavens pH-værdi som regel er højest, og syren derfor knap så hård ved bakterierne.