Nyheder

Stresset? Tag telefonen og få et godt grin

6. marts 2007

Telefon-coaching med latter er ved at vinde indpas i behandlingen af stress.

Stress og jag for at få dagligdagen til at hænge sammen kender de fleste til, men det er sjældent, at vi tager telefonen og får grinet spændingerne ud af kroppen. Med en ny retning inden for coaching har den tidligere sygeplejerske Anne Kari Thronsen i sit firma SundLatter taget fat på at hjælpe mennesker til at forløse deres spændinger i kroppen via så simple coaching-værktøjer som telefonen og en god latter. – Vi har så travlt, både på arbejdet og i fritiden, at vi helt glemmer at stoppe op, trække vejret et par gange og reflektere over den konstante strøm af tanker og vore mange gøremål. Vi ved ikke altid, hvad vi vil og hvordan vi kommer videre. Og den uklarhed over de konstante forandringer, der er en del af vores liv, kan sætte sig i kroppen, som spændinger, stress og smerte, fortæller lattercoach Anne Kari Thronsen, SundLatter. Personligt oplevede Anne Kari Thronsen det på egen krop, da hun arbejdede som sygeplejerske i nattevagt, samtidig med at hun var alenemor med to småbørn. – Rent intellektuelt havde jeg besluttet, at jeg godt kunne arbejde om natten og sove et par timer om dagen, for derefter at tage mig af mine børn. Det kørte derudad. Til sidst bukkede jeg under, tog op til lægen og fik diagnosen ”udbrændthed”. Efter en længere sygemelding kom jeg i kontakt med en coach, hvor jeg lærte at tage vare på mig selv og mine børn. Den største hjælp fik jeg via telefon-coaching fra Annette Goodheart, som driver en lattercoach virksomhed, hvor det at grine over sin situation er en vigtig del. Det var befriende og forløsende at sætte ord på mine tanker, få hjælp til at bevare fokus og sætte nye mål i livet, som jeg nåede ved at tage små skridt hver dag. Og det gav mig ny energi og livsglæde, siger en glad Anne Kari Thronsen, som valgte at uddanne sig som Goodheart lattercoach og fortsætter: Coaching hjemme i stuen– Det er enkelt at løsne stress, spændinger og smerte op med latter. Det er bare at tage telefonen og taste et nummer, hvorefter en Goodheart coach herfra tager over. Telefon-coaching er et fantastisk redskab til at sætte fokus på de tanker og ord, som ofte skaber spændinger, stress og smerte i vores liv. Via telefonen udelukkes en masse forstyrrende faktorer, som f.eks. at dømme hinanden ud fra udseende, ansigtsgrimasser o.lign. Det er også afstressende at blive coachet over telefonen hjemme i sine egne omgivelser. Og det er bestemt et plus, at der f.eks. ikke skal bruges tid på transport hen til coachen, slutter Anne Kari Thronsen. Yderligere oplysning: www.sundlatter.dk Kilde: PressCom

Forrige artikelDen gode arv

Næste artikelLille kamera skaber nyt håb for totalt blinde

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.