Sind

Styr din stress: Accepter kaos!

27. juni 2022

Hjertet banker og du har hele tiden gang i flere ting samtidigt – om ikke andet så i tankerne. Og når du endelig “slapper af”, klasker du helt sammen. Du klynger dig til din kalender eller notesblok for at bevare bare lidt overblik og slår det hen med et “jeg har lidt meget i hovedet for tiden”.

Søndag aften når pulsen muligvis ned, og du føler, at du igen har lidt styr på tingene – lige indtil mandag formiddag, hvor du umærkeligt glider tilbage i rillen…

Når vi mærker stressen – f.eks. i form af hjertebanken, svimmelhed, manglende overblik, mismod – vil vi bare gerne have det til at gå over – med det samme! Men det er en selvmodsigelse, for stress opstår netop, når vi forsøger at overkomme for meget for hurtigt, her og nu. Stress er oftest bygget op over rigtig lang tid, hvor vi bare ikke har villet mærke kroppen og høre hjertet banke alt for hurtigt.

Med mindre der er tale om en akut krise eller et pludseligt traume, udvikler stresstilstanden sig gradvis, og vi får uden undtagelse en række – irriterende! – advarsler undervejs, f.eks. hovedpine, træthed, humørsvingninger, glemsomhed. Spørgsmålet er, om du vælger at registrere disse advarsler, og hvad du kan gøre for ikke at overhøre advarslerne og forebygge, at du får stress (igen)?

Flugt eller kamp

Vi mennesker er styret af en række fysiske mekanismer, som vi strengt taget ingen kontrol har over. Surt show! Hverken mobilkalender, mindfulness og maratonløb kan ændre på dette faktum. I en presset situation vil kroppen og psyken nemlig automatisk reagere med enten en trang til at kæmpe eller til at flygte. Hvad vi vælger afhænger af flere faktorer, f.eks. hvad du (i et splitsekund) vurderer, at du bedst kan overkomme, eller hvad der bedst kan betale sig. Hvis situationen er uoverskuelig og meget truende, vil vi ofte vælge at flygte – uanset om det handler om at undgå et par på lampen eller en grim konflikt (og en mulig fyring) på jobbet. At tage kampen op kan være skræmmende (medmindre du er så gal i skralden, at du ikke kan lade være), men flugten kan imidlertid være “farligere” i et bredere perspektiv, fordi der ikke bliver gjort noget ved situationen. Det kan sammenlignes med at bo i et hus i Venedig: Du kan vælge at dykke ned i det mørke og skræmmende vand og udskifte de rådne piller under huset, eller du kan vente – og lade ormene gøre arbejdet…

Stress er ingen ‘rigtig’ sygdom

Når du står med håret i postkassen og måske allerede er blevet sygemeldt, er der en ting, du kan glæde dig over: stress er ikke en rigtig sygdom i “traditionel” forstand. Der er ingen parasitter i blodet eller blødninger i hjernen – selv om det godt kan føles sådan. Stress er en tilstand (af symptomer), som kan påvirkes af din egen adfærd. Det er ingen mirakelkur, men hvis du begynder at agere anderledes, prioritere på en anden måde og frem for alt se dig selv og dit liv i et nyt perspektiv, vil stressen alt andet lige blive mindre og ofte forsvinde med tiden.

Den dårlige nyhed er: medmindre dine livsbetingelser på anden vis er ændret markant i positiv retning, vil du med stor sandsynlighed hurtigt opleve et tilbagefald, hvis du vender tilbage til din gamle adfærd. Kroppen genkender adfærden med det samme og er kodet til at sætte sit advarselssystem i gang: “STOP-STANDS-SLUUUUUK!” siger den – som når en atomreaktors temperatur når et kritisk punkt, og der er fare for “nedsmeltning”.

Find årsagen

Det kritiske punkt, hvor nedsmeltningen begynder, varierer fra person til person. Det betyder også, at vi sjældent kan sige noget 100 % generelt om årsag, forløb og “kuren” mod stress. Det er således vigtigt for den enkelte at undersøge sit eget “mønster” for hhv. destruktiv og konstruktiv adfærd og energi. Hvad er årsagen – de udløsende faktorer – for dig? Hvad trækker dig ned og tapper din energi – og hvad bygger dig op og fylder dig med overskud?

Når du kender de udløsende faktorer, kan du begynde at udtænke strategier for at modvirke oplevelsen af stress. Målet er dog ikke at se dette detektivarbejde som at finde en “kur”, for stress er et resultat af overbelastning og manglende håndtering af denne overbelastning, kort sagt et resultat af din livsstil. På samme måde som du kan stresse din krop med forkert kost – for meget sukker, salt og fedt – kan du stresse dit mentale system og udvikle såvel psykiske og fysiske symptomer på denne ubalance mellem opbygning af energi og forbrug af energi (se boks).

Gå kaos i møde

Når du har erkendt dit eget mønster, begynder omlægningen af den måde, du lever dit liv på, og dit syn på dig selv. Hvis du vælger et coachende/terapeutisk perspektiv på denne omlægning, vil “løsningen” ofte handle om at skaffe sig overblik via en række planlægningsværktøjer, du kan bruge. Det kan være fint et stykke ad vejen, men der er en faldgrube heri, som mange desværre falder i før eller senere. Hvis du forsøger at kurere dit tab af kontrol, som stress af værste skuffe er, med mere kontrol og styring i form af planlægningsskemaer og nøje handleplaner, risikerer du at “bære ved til bålet”: Du fodrer den del af dig selv, som febrilsk forsøger at (gen)etablere overblikket og kontrollen.

Min erfaring er, at den mest effektive modgift mod langvarig og hårdnakket stress er bevidst at forsøge at slippe kontrollen – at gå kaos i møde og slippe forventningerne om et forudsigeligt og planlagt forløb – både for dit liv som helhed og for selve håndteringen af stressen. Lidt omvendt sagt: Helbredelsen består i ikke at ville den for meget. Du skal ikke stræbe efter at “blive rask”, for stressen er et naturligt udtryk for, at der skal ske forandringer – i dine omgivelser måske, men især i din egen opfattelse af dig selv og dine forventninger til, hvad der “bør” ske, og hvad du “bør” kunne, gøre, ville…

Tilgivelsens tryghed

For at kunne gå dit livs kaos i møde skal du kunne tilgive dig selv dine egne fejl og mangler. Hverken mere eller mindre! Forestil dig ganske enkelt, at du på forhånd erkender for dig selv og erklærer for andre, at du har brug for tid, hjælp, anerkendelse osv. for at kunne præstere og få dine gode energier i spil. Det handler ikke om at indtage pladsen som offer for omstændighederne og med bitterhedens sødme tage Janteloven i hånden ved f.eks. at sige (især til dig selv), at “jeg kan jo ikke så meget mere”, og “det er jo ikke alle, der har brug for at føre sig frem (længere)”…

Det handler om at skabe et nyt, konstruktivt mønster i dit liv, hvor du føler dig tryg, og hvor du ikke skal undskylde for dig selv, men “kun” stå ved dig selv. Giv dig selv lov til at prøve dig frem, sæt en ære i at være nybegynder i dit eget liv og nyd at smide “burde” og “skulle” på porten. Og mærk så, hvordan presset på dig selv lige så stille lettes.

Begynd allerede i dag med at anerkende, når stressen er der. Det er første skridt til at acceptere dig selv. Når du begynder at betragte manglen på kontrol – livets kaos – som et naturligt og udviklende (!) vilkår i tilværelsen, er du godt på vej. Hurra for livet!

 

Styr på stressen

 

Hvis du har svært ved at se præcis, hvornår din stress udløses, vil jeg anbefale, at du laver et skema, hvor du noterer:

1) dit humør (skala 1-10, hvor 10 er supergodt)

2) dominerende træk for dagen – har du haft travlt/god tid, hvad karakteriserer den personlige kontakt du har haft, hvordan stemmer dine forventninger til dagen/dine “resultater” og realiteterne sammen? For de fleste kan det også være en rigtig god idé at tilføje en:

3) kolonne for “Kroppens funktioner”, f.eks. hovedpine, muskelsmerter, søvn, fordøjelse, sved, kolde hænder/fødder. Kroppen er en rigtig “sladrehank”, så selv om du gør, hvad du kan for at holde fast i din opfattelse af situationen som holdbar, fornuftig og “naturlig”, kan kroppen hjælpe dig til at se mønstret og dets nuancer.

( Evt. tegning/billede af blok med:)

Dato

Mit humør (1-10)

Dominerende træk for dagen

Kroppens funktioner

 

Forrige artikelMetamedicin: Tanken læger mange sår

Næste artikelDit biologiske ur går forkert