Nyheder

Styrk helbredet med svampe

Måske kender du bedst svampe som fyld i sammenkogte retter. Men vidste du, at de fleste svampe har gode sundhedsegenskaber? 

Foto: Shutterstock
22. maj 2024

Måske kender du bedst svampe som fyld i sammenkogte retter. Men vidste du, at de fleste svampe har gode sundhedsegenskaber? 

Du kender uden tvivl champignon, kantareller og Karl-Johan. Men hvad siger du til reishi, maitake og cordyceps? Hvis du spiser asiatisk mad, er du nok stødt på shiitake-svampe. Men ved du, at netop shiitake er rigtig god for dit immunforsvar?    

I kosttilskud, tørrede og friske

Svampe har været brugt længe i traditionel kinesisk medicin og ayurveda. De er nemme at finde herhjemme – både i almindelige helsekostbutikker og netbutikker. En del af de mere eksotiske kan tilmed købes friske i supermarkedet af og til.   

LÆS OGSÅ: 14 vigtige krydderier til din mad

Medicinske svampe findes ofte i forskellige typer af kosttilskud, i form af kapsler, pulver, ekstrakt eller som te. Nogle svampe sælges også tørrede og kan spises direkte eller tilføjes til madlavningen. At lave en suppe, en gryderet eller en sauce, hvor du blander snittede, tørrede svampe eller svampepulver eller et ekstrakt i, er en nem måde at give maden såvel et sundhedsboost som lækker umami-smag.  

Medicinske svampe og medicin kan være dårlig kombination

Generelt anses de medicinske svampe for sikre at indtage i rimelige mængder – og giver ingen bivirkninger – men der er situationer, hvor du bør være lidt på vagt.  

Hvis du tager medicin, har et svækket immunsystem eller en autoimmun sygdom, er det en god idé at tale med lægen, før du tager et eventuyelt svampetilskud. Det gælder også, hvis du bliver behandlet for en medicinsk tilstand. Nogle svampe kan for eksempel virke blodfortyndende, og selv gravide, ammende og børn bør være forsigtige, da der er begrænset forskning i, hvordan de påvirkes.  

Hvis du er allergisk over for nogen form for svamp, er der også grund til at være forsigtig og konsultere din læge. 

Brug løs i køkkenet

Hvis du bruger svampe i normalt omfang i madlavningen, er der dog næppe grund til bekymring. Her kan de tørrede give en række spændende variationsmuligheder til den hvide champignon. 

LÆS OGSÅ: Kroppen kan ikke optage næringen i plantefars

Chaga er rig på antioxidanter, og den menes at have immunforstærkende og antiinflammatoriske egenskaber. Reishi-svampen er også anti-inflammatorisk, men den skulle også være god, hvis du er følsom over for miljømæssige energier. Reishi skulle sågar have en virkning mod angst, ligesom den kan øge koncentrationsevnen. 

Almindelige svampe er også nyttige

De mere almindelige svampe er også virksomme. Portobello og knapsvampe er ikke klassificeret som medicinske, men de har stadig mange sundhedsmæssige fordele. De indeholder få kalorier, men er rige på vigtige næringsstoffer – såsom B-vitaminerne riboflavin, niacin og pantothensyre – og mineraler som selen, kobber og kalium. De indeholder også en masse antioxidanter, der hjælper med at beskytte kroppen mod oxidativt stress og mindske risikoen for sygdom. De er også en god kilde til kostfibre, som kan hjælpe med at fremme fordøjelsen, regulere blodsukkerniveauet og støtte vægtkontrol ved at øge mætheden. 

Forrige artikelEr du også bekymret for din vandkvalitet?

Næste artikelMange svin har et forfærdeligt liv

Thomas la Cour

Journalist