Nyheder

Sukker er mere vanedannende end kokain

29. august 2007

I et forskningsprojekt valgte 96 procent af laboratorierotterne at drikke sukkervand frem for at få kokain intravenøst. Det bekymrer eksperterne.

Sukker eller kokain? Laboratorierotter i et nyt forsøg var i hvert fald ikke i tvivl. 96 procent af dem foretrak det søde sukker. Forsøget viste tilmed at rotter, der allerede var kokainafhængige, foretrak sukkeret som første prioritet. Selv om der er tale om dyreforsøg, og det ikke altid er lige nemt at overføre resultater fra dyr til mennesker, bekymrer resultatet alligevel de svenske forskere, skriver Svenska Dagbladet. Samme belønningssystem»Belønningssystemet i hjernen fungerer på samme måde hos rotter og mennesker. Men når det gælder smag og lugt, adskiller mennesker sig fra dyr«, siger professor i biologisk afhængighedsforskning ved Uppsala Universitet, Fred Nyberg, til Svenska Dagbladet. Andre eksperter tror, at smagssansen kan være afgørende for forsøgsresultatet og forklarer, at rotter er meget glade for sukker. Men at sukker og kokain påvirker hjernen på samme måde, er der ifølge Nyberg ingen tvivl om. Tilfredsstillelsen efter indtagelse af søde sager går via endorfinerne i hjernens belønningssystem og signalsubstansen dopamin. Dette er hele startpunktet for eufori. Præcis det samme sker, når vi tager kokain – bare med en meget kraftigere effekt, forklarer Nyberg. Menneskelig sukkerafhængighedMen det er ikke kun rotter, der kan blive sukkerafhængige. Det kan vi mennesker også, fastslår afhængighedsterapeut Tone Glestad. Hun forklarer, at det er muligt at blive afhængig af sukker på samme måde som af andre stoffer. Det kommer af en mangel på de stoffer, der fremmer kroppens lykkefølelse. Hun anslår endvidere, at 75 procent af den amerikanske befolkning er overfølsomme over for stimuli, midler der er i stand til at få os til at ændre opførsel, og at cirka 18 procent af dem udvikler sukkerafhængighed. Hendes svenske kollega Bitten Johnsson, der har opbygget Sveriges eneste behandlingscenter for sukkerafhængige, mener, at op mod 25 procent af verdensbefolkningen er afhængige af sukker. Det svarer til 1.250.000 danskere. Kilde: Politiken

Forrige artikelLovende kur mod ryglidelser

Næste artikelFedmeoperationer holder døden fra døren