Sukker – sødt og farligt
De fleste af os elsker sødmen, og det er der flere naturlige forklaringer på: Vi er fra starten af livet vant til den søde og fede smag af modermælk, og kulhydraterne fra sukker farer lige i blodet på os og giver umiddelbar energi.
Desværre har sukker en uheldig indflydelse på vores sundhed og velbefindende på længere sigt. Lige så høj og glad du kan blive af et sukkerfix, lige så nede og træt kan du være kort efter. Når blodsukkeret svinger op og ned – hvilket de hurtige kulhydrater får det til – påvirker det både humør, sundhed og ikke mindst den stadige sult efter mere. En sund livsstil handler langt hen ad vejen om at fjerne de hurtige kulhydrater fra kosten, spise komplekse kulhydrater og derved bevare et jævnt blodsukkerniveau. En måde at beskrive kulhydraternes optagelighed i kroppen er ved hjælp af måleenhederne glykæmisk indeks (GI) og glykæmisk belastning. Dette beskriver med tal, hvor hurtigt et givent fødeemne påvirker blodsukkeret – jo lavere tal, jo bedre i forhold til et stabilt blodsukkerniveau. Hvidt sukker har et glykæmisk indeks på ca. 70, mens rug har et på 34. Når tallet er lavt, nedbrydes kulhydraterne langsommere, og dermed frigives sukkeret også langsommere. Der findes et væld af gode tabeller, som angiver glykæmisk indeks og belastning for mange fødevarer, og dette kan være en god retningslinje. En sundere livsstil betyder heldigvis ikke, at man fuldstændig skal fjerne det søde totalt fra kosten. Det handler om at vælge en sundere form for sukkerstoffer og spise det sammen med andre fødeemner, f.eks. fuldkorn og sunde fedtstoffer – f.eks. mandler – således, at optagelsesprocessen sker langsommere. Bogen ”Sundere sødt” er Helle Kofoeds forslag til, hvordan vi kan synde med det søde på en lidt sundere måde – i bogen får du både mere viden om forskellige sukkerarter og erstatninger samt lækre opskrifter på alt fra desserter til kager og konfekt.
| Sundere sødt – find bogen i shoppen |
Vi har fået lov at forkæle læserne med 7 lækre smagsprøver blandt vores opskrifter på:
Fladbrød med frugt Marcipankager
| Agavesirup – saft fra agaveplanten. Søder mere end sukker og kan afhjælpe infektioner i maven. Virker let afførende. Glykæmisk indeks på ca. 15.
Sirupper – f.eks. bygmalt, majsmalt, rismalt, jordskok, sukkerroe og ahorn – skal bruges med mere omtanke end den meget rene agavesirup. Honning – naturprodukt, som fås i mange varianter. Indeholder flere vigtige næringsstoffer end sukker. Koldslynget har den bevaret de gavnlige enzymer, men må så højst varmes op til 37 grader. Glykæmisk indeks ca. 75. Rørsukker – fra sukkerrør. De mørke varianter indeholder flest næringsstoffer, de lyse er nærmere tomme kalorier, men mere aromatisk end roesukker. Roesukker – den mest anvendte sukkerart i Danmark. Det hvide sukker, som er spaltet fra melassen indeholder ingen næringsgivende stoffer. Glykæmisk indeks ca. 70. Birke-xylitol – udvundet af birketræ og findes i træ, frugt og grønt. Findes også i kunstige varianter. Virker afførende, så indtag max. 20 g om dagen. Glykæmisk indeks ca. 8. Sukrin – et sødestof fra frugt og majs. Sukkeralkohol, som ikke indeholder kalorier og ikke påvirker blodsukkeret, hvorfor det anbefales til diabetikere. Glykæmisk indeks 0. Sød stevia – en urt fra Sydamerika. Kan købes i pulverform i helsekostbutikker. Det søder 300 gange mere end sukker, men smager også af urt. Må ikke anbefales til indvortes brug i Danmark – på trods af, at der ikke er tilfælde af forgiftning eller skader i udlandet. Det påvirker ikke blodsukkeret. Sorbitol – fra frugter og bær fremstilles det kemisk. Har E-nummer 420 og bruges i meget slik. Søder halvt så meget som sukker og giver næsten lige så mange kalorier. Virker afførende. Maltitol – fremstilles også under kemisk behandling af stivelse. E-nummer 965. Søder lidt mindre end sukker – og det er misvisende at kalde produkter med maltitol sukkerfrie. Virker afførende. Aspartam – også kaldet NutraSweet, kunstigt fremstillet af to naturlige aminosyrer, som er bundet sammen af sundhedsskadeligt træsprit. Efter indtagelse vil det i tarmen spaltes til træsprit og de to aminosyrer. Søder 200 gange mere end sukker – og meget populært i fødevareindustriens light-produkter. |
Naturli udkommer 4 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
