Sukker – den søde, skjulte årsag?

Først var det fedtet, der fik skylden for alle vores dårligdomme, så var det saltet, men måske ligger en af årsagerne et helt andet sted, nemlig i det søde, skjulte sukker? I hvert fald ender den hvide tyv med at stjæle mere energi, end den giver.

En historisk metaundersøgelse afslørede for et på år siden, at sukkerindustrien siden 1960’erne har betalt forskere og læger for at nedtone sukkers betydning i forbindelse med udvikling af hjertekarsygdomme. Studiet redegør for sukkerindustriens betydelige rolle i forbindelse med financieringen af studier, der igennem årene har afledt opmærksomheden fra sukkers potentielt skadelige rolle i forbindelse med udvikling af hjertekarsygdomme og for høje kolesteroltal.

Undersøgelsen, der afslører den utiltalende manipulation, blev publiceret i det anerkendte tidskrift JAMA (find linket til undersøgelsen under artiklen).

Teorien bag sukkerindustriens indsats var, at hvis befolkningen reducerede fedtindtaget, så ville sukkerindtaget stige tilsvarende. Det har vist sig at holde stik, og konsekvenserne af denne kyniske strategi, som i den grad slog igennem i Danmark i 90’erne, har bevirket en voldsom stigning i sukkerindtaget, en høj grad af fedtforskrækkelse og muligvis også en betragtelig stigning i forekomsten af en række sygdomme.

 

Hver dansker indtager i gennemsnit cirka 40 kilo sukker om året. Det er rigtig meget sukker, særligt set i lyset af, at vi kun har reelt behov for cirka en teskefuld sukkerstoffer om dagen for at holde os godt kørende. Vi spiser altså næsten 30 gange mere sukker, end vi har behov for, og hovedparten af det er i form af skjult sukker. Sukker tilsættes nemlig hyppigt til fødevarer, som vi slet ikke regner med indeholder sukker. Det øger smagen og giver os en god fornemmelse, når vi spiser fødevaren. Det får os også ofte til at spise mere, end godt er.

Et så højt sukkerindtag belaster organismen voldsomt og kan blandt andet øge risikoen for:

• leverbelastninger
• høje LDL kolesterol- og triglyceridniveauer
• øget inflammation
• insulinresistens (forstadiet til type 2 diabetes)
• type 2 diabetes
• metabolisk syndrom
• hurtig aldring
• Alzheimers og demens
• overvægt, særligt i form af fedtdeponeringer lige midt på maven

Flere og flere danskere oplever ovennævnte symptomer, og måske kan de tænkes at hænge sammen med det, vi spiser?

Vi er alle vidt forskellige: Nogle motionerer meget, andre kan muligvis ikke motionere så meget, nogle af os er mere sensitive overfor sukker- og insulinpåvirkninger end andre, og vores reaktioner forandrer sig også løbende, afhængig af vores livssituation.

Derfor må vi nødvendigvis hver især mærke efter, hvordan vi reagerer på sukker. Det mest effektive i den sammenhæng er at prøve helt at undlade sukker i en periode. Blot et par uger uden sukker er ofte tilstrækkeligt for kroppen til at regenerere og genfinde balancen.

 

Uanset konstitution, træningsgrad og livsstil, så påvirker høje blodsukker- og insulinniveauer vores indre biokemi forskelligt. Generelt kan dog siges, at et højt sukkerindtag ikke er befordrende for nogen mennesker.

Indtag af sukker påvirker dig direkte, fordi det har indflydelse på dine blodsukkerniveauer, din produktion af insulin, din grad af inflammation i kroppens væv samt for dine cellers evne til at fungere optimalt og kommunikere indbyrdes. Du mærker derfor dine blodsukkerniveauer, og blodsukkeret ligger som en form for grundlæggende fundament under stort set alle kropslige systemer og balancer.

Høje blodsukker- og insulinniveauer påvirker dig ikke blot fysisk, men også mentalt. Når blodsukkeret stiger brat, kan du føle dig høj, manisk, energifyldt og nærmest hyperaktiv. Men høje blodsukkerniveauer udløser særligt høje niveauer af insulin, og det bevirker ofte et hurtigt fald, fordi insulin hjælper sukker fra blodet ind i cellerne, så det kan blive omdannet til energi.

Lave blodsukkerniveauer medfører for de fleste træthed, uoplagthed, tristhed, nedsat koncentrationsevne og humørsvingninger.

Et højt sukkerindtag mistænkes for at kunne være involveret i udviklingen af rigtig mange forskellige lidelser. Derfor er en af de bedste sundhedsbeslutninger, som du kan træffe, at spise og leve, så du holder dine blodsukkerniveauer stabile dagen igennem.

 

The Bliss Point er et udtryk for, hvornår dit sukkerindtag bevirker, at du føler dig høj, energifyldt og lykkelig. Det handler om hjernekemi. Det har matematikeren Howard Moskowitz, der også er uddannet indenfor eksperimentel psykologi, udarbejdet en særlig formel for. Han er nemlig manden bag udtrykket The Bliss Point eller Lykkepunktet.

Howard Moskowitz udregnede gennem en lang række forsøg nøjagtigt, hvor stor en mængde sukker – og i hvilken form – der skulle til, for at vi følte optimal tilfredsstillelse og lykke.

Han har blot i et enkelt studie afprøvet 59 variationer af sødme, hver enkel form en smule anderledes end den anden, på 3.000 smagstestere. Han indtastede resultaterne i sin computer, som analyserede dem, og resultatet blev en klokkeformet kurve, der angiver, hvilken mængde sødme, der opleves perfekt og dermed kan skabe den eftertragtede lykkefølelse i hjernen, og måske også give os lyst til at spise mere. The Bliss Point ligger lige præcist der, hvor kurven topper.

Denne opdagelse har fødevareindustrien taget til sig, og det har bevirket, at vi nu ser store mængder sukker tilsat alt lige fra pasta-sauce til yoghurter, dressinger og sågar til rugbrød, salater og forarbejdede kartofler.

Det gør det vanskeligt som forbruger at navigere i junglen af fødevarer, og vi skal efterhånden have lup med rundt for at kunne gennemskue en fødevares indhold af sukker og andre tilsatte mærkværdigheder.

Det faktum, at der findes så store mængder sukker i rigtig mange fødevarer, hvor vi slet ikke regner med, at der er tilsat sukker, bevirker også, at det kan være udfordrende at lære vores børn også at sætte pris på det salte, sure og bitre. Det kan dog betale sig som forældre at gøre en stor indsats for netop at reducere børns indtag af sukker og udvikle deres smagsløg, så de lærer at sætte pris på hele paletten af smagsvarianter.

Dermed lærer ens børn også at sætte pris på rigtigt rugbrød, bagt af godt, stenkværnet, økologisk rugmel, samt på broccoli og kål – med andre ord – på rigtig nærende og levende mad.

 

Udtryk som sukkernarkoman og sukkerafhængig florerer. Nogle mener endda, at sukker kan have samme effekt på hjernen som kokain. Vi ved, at et højt sukkerindtag kan ændre vores humør, men en forskergruppe med James J. DiNicolantonio i spidsen, der forsker i hjertekarsygdomme ved Saint Luke’s Institute i Kansas, går skridtet videre og udtaler, at sukker kan ødelægge vores helbred. Han udtrykker stor bekymring over vores nutidige høje indtag af sukker.

Forskergruppens konklusioner er primært baseret på baggrund af en række forsøg på rotter, der har vist, at rotter kunne blive afhængige af sukker. Forsøgene var tilrettelagt sådan, at rotterne blev fulgt, mens de havde adgang til sukkervand, og efter at sukkeret blev fjernet fra dem. Der var tydelige abstinenssymptomer, da sukkeret blev fjernet.

Indtag af sukker påvirker også menneskers hjerner, men ikke på helt samme måde som rotters. Høje blodsukkerniveauer sammenlignes ofte med den tilstand, du opnår, når du tager en form for narkotika, for du føler dig høj, energifyldt og lykkelig, men forskellen på rotter og menneskers reaktioner på sukker er, at mennesker ikke i samme grad får abstinenssymptomer. Det betyder, at der ikke er decideret videnskabeligt belæg for at konkludere, at sukkerindtag hos mennesker kan skabe fysisk afhængighed eller for at kalde en høj sukkertrang for sukkerafhængighed.

Vi kan dog ikke komme udenom, at hjernens belønningssystem spiller en stor rolle i forhold til vores trang og hang til sukker. Der udskilles nemlig en række signalstoffer i hjernen, når vi spiser sukker og sødt, og udskillelse af netop de neurotransmittere, får os til at føle os vældig godt tilpas.

Det område i hjernen, som påvirkes ved indtag af sukker, er det samme område, som også påvirkes ved indtag af narkotika, nikotin og alkohol. De tre sidstnævnte stimulanser påvirker dog i langt højere grad end sukker. Det kan alligevel kræve en jernvilje at reducere sit sukkerindtag, for der er ingen tvivl om, at indtag af sukker virker beroligende, energigivende og får os til at føle os godt tilpas.

 

Dine blodsukker- og insulinniveauer påvirker stort set alle organer, systemer og celler i kroppen.

Insulin er et blodsukkerregulerende hormon, der hjælper sukkeret fra blodet og ind i cellerne, hvor det kan blive omdannet til energi. Mængden af insulin, der udskilles, afhænger af det, du spiser og drikker, og den måde du i øvrigt lever på. Den fødevaregruppe, som insulinudskillelsen er mest påvirkelig af, er kulhydrater. Jo flere kulhydrater og sukker du spiser, jo mere insulin udskiller du.

Bliver påvirkningen af blodsukkeret for høj over for lang tid, så kan produktionen af insulin blive påvirket, og det kan dine celler også. Det kan betyde, at sukkeret ikke effektivt sluses ind i cellerne og dermed ikke omdannes til energi. Konstant høje blodsukkerniveauer vil sætte kroppen i yderste alarmberedskab, for den vil gøre alt, hvad den kan for at nedbringe sukkerniveauerne i blodet.

Er de konstant høje, så kan det nemlig bevirke en form for forsukring af små celler og kapillærer, og cellernes funktionsniveau påvirkes negativt. Kroppens nødløsning er at omdanne sukkeret til fedt i leveren via de-novo-lipogenese. Det ses som fedt, der koncentreres lige midt på maven, og det er en særdeles usund tilstand, hvor såvel stresshormonniveauer og inflammationsniveauer er i top, og energiniveauerne ofte i bund.

Det kaldes for insulinresistens og er forløberen for type 2 diabetes. Det vurderes, at mere end en million danskere er insulinresistente, ofte uden at vide det.

Insulin er et hormon, der i for store mængder kan skabe en del ballade i din indre biokemi. Som du sikkert har bemærket, så er ustabile blodsukker- og høje insulinniveauer allerede blevet nævnt her et utal af gange som risikofaktorer, og blodsukkeret påvirker da også stort set alle kroppens celler, systemer og organer.

Høje insulinniveauer kan virke som benzin på et bål. Det kan fremme inflammation og ubalancer i kroppens indre og skabe usund fedme, træthed og uoplagthed.

Heldigvis reagerer kroppen hurtigt på ændret adfærd, så blot et par uger uden sukker og hurtige kulhydrater, men derimod med blodsukker-stabiliserende mad og daglig motion, så responderer organismen ved at genetablere insulinsensitiviteten og dine celler vil genoptage deres livgivende funktioner. Derfor er det allerbedste, du kan gøre for dig selv, at få stabiliseret såvel dine blodsukker- som dine insulinniveauer og få dig rørt hver dag.

 

I takt med, at vores sukkerindtag er steget til svimlende højder, så opleves der også en øget forekomst af stoffet AGE i vores indre. AGE er forkortelse for Advanced Glycation End Products, og de kan indtages via maden, vi spiser, eller de kan dannes ved et højt sukkerindtag.

AGEs er klæbrige, plaklignende substanser, der forenklet beskrevet opstår, når sukkermolekyler kobler sig på protein- eller fedtmolekyler. Jo højere niveauer af AGEs i kroppen, des hurtigere aldring.

AGEs nedbryder collagen og elastin, hvilket påvirker din hud, hår, øjne og led negativt og i værste fald ælder dig før tid. Høje niveauer af AGEs mistænkes også for at øge risikoen for udvikling af en lang række sygdomme som bl.a. kræft, diabetes, hjertekarsygdomme, demens og Alzheimers.

AGEs dannes hos os alle sammen hele tiden, men høje blodsukkerniveauer øger dannelsen drastisk. Derfor kan det varmt anbefales at spise blodsukkerstabiliserende og grønt.

 

Vi har levet med kunstige sødemidler i mange år. De er godkendt af Fødevarestyrelsen og må tilsættes fødevarer i Danmark. Der findes mange forskellige navne for disse kunstige sødemidler, hvoraf det bedst kendte stof – aspartam – deklareres under en række forskellige navne – f.eks. Nutrasweet og E951. Aspartam er et omdiskuteret sødestof, der tilsættes mange hundrede forskellige fødevarer lige fra blandt andet light sodavand til desserter, frugtyoghurter, marmelader, saftevand, slik, kager, marinerede sild, sennep, saucer, læskedrikke, øl og snacks.

Aspartam er et stærkt omdiskuteret kunstigt sødemiddel, og det blev godkendt som levnedsmiddel i USA tilbage i 1981, på det tidspunkt under navnet Nutrasweet. Danmark godkendte brugen af aspartam i 1983.

Siden da peger flere studier på, at kunstige sødemidler, herunder også aspartam, nok giver sødme uden at tilføre kalorier, men at de kan have andre, muligvis mere uhensigtsmæssige virkninger på både hjerne, nervesystem, vægt og tarmbiota.

Eksempelvis viser et studie fra University of Texas, at kunstige sødestoffer påvirker hjernen negativt og forårsager uheldige ændringer – også i hormonsignaleringen. Forskerne fandt desuden, at de deltagere i forsøget, der foretrak light sodavand frem for almindelige sodavand, gennemsnitligt havde en 70 pct. større livvidde.

Kroppen lader sig ikke snyde, og meget tyder på, at kunstige sødestoffer ikke tilfredsstiller hjernen i samme grad som rigtigt sukker. Det betyder, at vi ofte spiser eller drikker mere, når det er light-produkter, der er på menuen.

Resultaterne er så overbevisende, at mange forskere nu anbefaler blandt andet sodavandsdrikkere at drikke almindelig sodavand sødet med sukker i stedet for light sodavand, hvis ikke de helt kan undvære sodavand, hvilket selvfølgelig er at foretrække.

 

Slogans som ”fedt er farligt” og ”Fedt feder” sidder desværre stadig dybt i mange danskere, og mange anser stadig fedt som en større sundhedsmæssig risikofaktor end sukker. Jo før det bliver ændret, des bedre.

Kostanbefalingerne om at en fedtfattig, men sukkerrig, levevis er gavnlig for hjertesundheden, kolesteroltallene og sundheden generelt kan have haft ligeså store negative helbredskonsekvenser som margarine-anbefalingerne i 1960’erne, hvor mange danskere siden har betalt en højt pris i form af sygdom, direkte affødt af indtag af transfedtsyrer.

Det samme kan siges om vores høje indtag af sukker. Sukker øger nemlig ikke bare vægten, men også kolesterol- og inflammationsniveauerne i kroppen. Inflammation indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme, herunder hjertekarsygdomme, og et højt sukkerindtag øger indirekte risikoen for udvikling af insulinresistens, type 2 diabetes, Alzheimers, demens og meget mere.

Derfor er det godt nyt, at du ved blot få ugers ændret adfærd, kan nulstille kroppen og genetablere dine indre balancer. Alt, hvad der skal til, er flg.:

1. Kombiner dine måltider, så du til hvert af dagens tre hovedmåltider spiser masser af grønsager, gode proteiner og sunde fedtstoffer. Ved at kombinere maden på denne måde, opnår du en blodsukkerstabiliserende effekt.
2. Udelad sukker, juice, slik, kage, hvidt brød, pasta, alkohol og alle fødevarer, der påvirker dit blodsukker negativt. Undgå også rugbrød, der indeholder maltsukker og hvidt hvedemel. Bag eventuelt selv dit brød af hele kerner og økologisk, stenkværnet fuldkornsmel.
3. Sød i stedet med bær, frugt og mandler – find opskrifter på blodsukkerstabiliserende retter på www.madforlivet.com.
4. Motioner hver dag i mindst en halv time.

Ved at være kvalitets- og mængdebevidst i dit kulhydratindtag, ved at vælge alle former for sukker og hurtige kulhydrater fra og i stedet vælge fiberrige grønsager og rigtigt fuldkorn til, så hjælper du din krop til selvhjælp. Ved at kombinere disse kulhydrater med sundt fedt og gode proteiner, så kan du hurtigt opnå gode resultater.

Din krop er heldigvis lydhør, og den vil svare tilbage på ovennævnte tiltag med bedre balance, mere energi og større tilfredshed. Du vil givetvis også opleve, at ubehagelige symptomer helt naturligt forsvinder, og at du føler dig gladere og mere energifyldt.

 

Kilder:

https://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/article-abstract/2548255?resultClick=1&redirect=true

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27090230

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25128835

Skoog T et al; “Plasma tumor-nekrosis-factor-alpha and early carotid atherosclerosis in healthy middle-aged men” Eur Heart J 2002;23(5): pp376-383

Bruunsgaard H et al; “Aging, tumor necrosis factor-alpha (TNF-alpha) and atherosclerosis”; Clin Exp Immunol., 2000;121(2): pp255-260

Bränén L et al; “Inhibition of tumor necrosis factor-alpha reduces atheriosclerosis in apolipoprotein E knockout mice”; Atherioscler Thromb Vasc Biol. 2004;24(11): pp 2137-2142

Kelly KR et al; “A low glycemic index diet and exercise intervention reduces TNF-α in isolated mononuclear cells of older obese adults”; J Nutr 2011;141(6): pp1089-1094 http://bjsm.bmj.com/content/early/2017/08/23/bjsports-2017-097971