Sund kost er ikke bare fraværet af det usunde

En ny analyse har kigget nærmere på, hvilke kostvaner, der er skyld i flest dødsfald på globalt plan. Og selvom det ikke er helt de samme risikofaktorer i alle dele er verden, er konklusionen alligevel klar: Det er i meget høj grad, det vi ikke spiser, der giver os problemer.

Når vi snakker sund kost og livsstil handler det i høj grad om at skære ting væk. Væk med junkfood. Slik. Chips. Sodavand. Væk med cigaretter. For meget alkohol. Store mængder kaffe. Der er mange ting, vi bør skære ud af vores daglige eller ugentlige vaner, hvis vi vil gøre noget godt for os selv og undgå livsstilssygdomme som kræft og diabetes. Ja, og i sidste ende undgå for tidlig død.

Og nogle ting er det da også tydeligt, at vi bør skære ned på ifølge en ny analyse af kostens betydning på dødsfald og raske leveår. Analysen er blevet til gennem et bredt samarbejde mellem forskere på området og blev publiceret tidligere på måneden på The Lancet. I analysen ser de nærmere på, hvilke kostvaner, der er de helt store leveårs-slugere i forskellige dele af verden. For der er forskel. Det kan dog sammenfattende siges, at hvis der er noget, vi bør skære væk, – eller skære ned på – så er det salt og sodavand.

Analysen konkluderer, at 11 millioner mennesker døde globalt set i 2017 som et resultat af deres kostvaner. Ud af dem kunne tre millioner tilskrives et for højt saltindtag. Også sodavand spiller en stor rolle. Særligt i de dele af verden, hvor der ikke er rent vand i hanerne.

Men hvad, der er særligt opsigtsvækkende i analysen, er, at det ikke kun er forekomsten af ting i kosten, der tager livet af os. Det er i høj grad også fraværet af særlige grupper af madvarer eller næringsstoffer.

Ud med noget – men så sandelig ind med noget andet

Analysen ser nærmere på kostvanerne hos voksne over 25 i 195 lande. Den ser på udviklingen over år, fordelt på køn og aldersgrupper og på landene hver for sig, samt på regionalle udfordringer. Den sætter spot på 15 udvalgte risikofaktorer i kosten – alt fra omega-3 fedtsyrer til rødt kød – for at slå fast, hvor de helt store udfordringer ligger.

Og som nævnt, er det altså i høj grad det, vi ikke spiser, der risikerer at gøre og syge. For ud over det daglige indtag af salt, som vi bør skære ned på, er hovedkonklusionerne, at det er fraværet af fuldkorn og et lavt indtag af frugt, der er farligt.

Mere nuanceret slår rapporten fast, at når det kommer til nødder og kerner og fuldkorn generelt, spiser vi mindre end det optimale niveau. Når vi derimod ser på indtaget af rødt kød, forarbejdet kød og sodavand er indtaget globalt set langt over det anbefalede niveau. Kødforbruget er særligt højt for mænd. Og det er de unge voksne, – her karakteriseret som aldersgruppen 25 – 50 år – som har det højeste forbrug af sodavand.

Og ja, så handler det igen om, at der er noget, der skal skæres væk. For selvfølgelig betyder det også noget – meget – for vores krop og sundhed, hvad vi putter i den. Eksempelvis påvirker pesticidrester fra grønt kvinders fertilitet, ligesom meget rødt kød er med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og en række kræftformer.

Når det alligevel er værd at bemærke, hvad vi ikke spiser, er det fordi det har en – måske overset – stor betydning. Fraværet af frugt og fuldkorn tilskrives fem millioner dødsfald i 2017. Altså næsten halvdelen af alle kostrelaterede dødsfald.

Usund kost er den største sundhedsrisiko

Når vi globalt set spiser for få kerner, nødder, fuldkorn og frugt, skyldes det forskellige faktorer. Nogle steder er det simpelthen dyrt at komme i nærheden af. Det kan også skyldes, at vi tror, vi faktisk får mere fuldkorn end vi gør. Nogle produkter er nemlig hurtige til at slå sig op på at være fuldkornsprodukter, selvom de reelt ikke er det.

Det er altså vigtigt at holde øje med de korrekte fuldkornsmærker. Slutteligt kan det også handle om manglende fokus på, hvad vi skal spise, fremfor hvad vi ikke skal spise. Analysens forfattere slår fast, at der nogle steder i verden er for lidt viden til befolkningen om, hvad sund kost egentlig betyder. Særligt i forhold til eksempelvis frugts betydning i det store billede.

De slår også fast, at bedre kostvaner kan redde mange liv. Faktisk mener de, at hver femte dødsfald kunne undgås, hvis kosten havde været være bedre, og at utilstrækkelige kostvaner globalt set udgør den største sundhedsrisiko. Også hvis man medtager rygning.