Nu er det ved at være slut med jordbær, kirsebær og hindbær. Heldigvis starter sæsonen for sensommerens frugter med pærer, blommer og blåbær i midten af august. Ud over at smage fantastisk, har de nogle sunde og gavnlige egenskaber.
Dit blodsukker er gode venner med pæren. Størstedelen af energien stammer fra frugtsukker, som først skal forbi leveren, inden det kan omdannes til blodsukker. Indholdet af frugtsukker er også meget lavt sammenlignet med eksempelvis bananer og ananas – det betyder, at du undgår for store udsving, og dit blodsukker stabiliseres.
Pærer indeholder også mange kostfibre, der mætter og bidrager til en god fordøjelse. Og så hjælper de med at udskille giftstoffer og fjerne væskeophobninger, fordi de har en vandrivende effekt.
Vitaminer og mineraler: Indeholder A-, B- og C-vitamin.
I USA bliver blommen anset som superfood. Alle frugter indeholder antioxidanter – men blommen er en af de frugter, der har flest. I skrællen sidder plantenæringsstofferne anthocyaniner. De virker mod forkølelse og kan have virkning mod visse kræftformer og åreforkalkning. Jo mørkere blommen er, jo flere anthocyaniner indeholder den.
Amerikanerne har også opdaget, at blommer kan have en antibakteriel effekt. Et studie viste, at små mængder tørret blommeekstrakt kan have virkning mod salmonella inficerede sygdomme.
Blommer er desuden også gode, hvis der skal sættes gang i fordøjelsen.
Vitaminer og mineraler: A-, B-vitamin, C-vitamin og kalium.
Blåbær er fyldt med antioxidanter. De styrker immunforsvaret og modvirker inflammation i kroppen. Men de små blå bær har også andre gavnlige effekter. De er bl.a. gode for hjertet.
Et amerikansk studie har vist, at blåbær kan afhjælpe forhøjet blodtryk og være et godt supplement til medicinen. Mens mindre studier har vist, at blåbær også beskytter hjernen og kan forbedre hukommelsen og øge koncentrationen.
Desuden har dyreforsøg vist, at blåbær kan fjerne det farlige mavefedt og sænke kolesteroltallet – også hvis de blev suppleret med fed kost. Og så indeholder blåbær også anthocyaniner, der bevarer hudens elasticitet og forebygger rynker.
Som en ekstra bonus, behøver du ikke store mængder, for at de har effekt – blåbær er bomber af sundhed.
Vitaminer og mineraler: A-, B-, C- og E-vitamin, kobber, zink og selen.
Forrige artikelSelen og Q10: langvarig virkning på hjertet
Næste artikelHold energien oppe efter ferien