Nyheder

Sund mund i en sund krop

27. juni 2022

Når der tales om sundhed, tænker de fleste på at undgå røg og alkohol, motionere og spise sundt. Men tandbørstning er ligeså vigtigt.

I nogle tyske sundhedshuse ligger tandlægeklinikken i stuen. Det er der god grund til, for mange inflammatoriske sygdomme har et udspring i munden. Hvis kroppen er i en betændelsestilstand, er kilden ofte en usund mund.

Paradentosebaketerier i hjertet

Paradentosebakterier er fundet i forbindelse med en lang række af de såkaldt systemiske lidelser (sygdomme, der vedrører hele kroppen) som leddegigt, hjertekarsygdomme, lungesygdommen KOL, hjernebetændelse med mere. Det er ikke sikkert, at der i alle tilfælde er en forbindelse mellem mundhulebakterierne og sygdommen, men f.eks. er der en øget forekomst af paradentose blandt unge leddegigtpatienter. Eftersom leddegigt i ungdommen er en forholdsvis sjælden tilstand, er forbindelsen mellem de to sygdomme ekstra iøjenfaldende. Der kan naturligvis være tale om en fælles genetisk faktor, som forklarer den øgede forekomst, men forskerne ved det ikke endnu. Diabetikere skal passe særligt på tandkødsbetændelse, fordi deres sygdom betyder, at sår i mundhulen har sværere ved at hele. Det kan både resultere i svampeinfektioner og paradentose.

Det begynder med tandkødsbetændelse

Det hele begynder med en tandkødsbetændelse, der bider sig fast og udarter sig til paradentose. Ved paradentose dannes der sår på indersiden af de fordybede tandkødslommer, og det er her bakterierne kan vandre over i blodbanen, når du børster tænder eller blot tygger maden. Undersøgelser viser, at bakterierne fra en paradentose kan binde sig til de røde blodlegemer og bevæge sig rundt i hele kroppen, hvor de kan fremme betændelsestilstande, der i sidste ende kan være livstruende. Bakterierne kan også bidrage til, at der dannes mere af den skadelige LDL-kolesterol, som er en velkendt bidragyder til blodpropper.

Otte ud af ti får paradentose

Så det gælder om at holde munden sund. Op mod 80 pct. af den voksne befolkning menes at udvikle paradentose på et tidspunkt, men der er stor forskel på, hvor aggressiv sygdommen optræder hos den enkelte. Knap halvdelen udvikler en aggressiv form, der i værste fald kan koste hele tandsættet, mens godt halvdelen nøjes med en mild til moderat paradentose, der kan holdes i ave med tandhygiejne og tandlægebesøg.

Pas din mund nænsomt

Men du skal ikke fylde munden med skuremiddel og skrubbe løs med sandpapir, selvom det måske umiddelbart kan lyde som en effektiv måde at få bakerierne ud på. Munden er ligesom mavesæk, tarme m.v. en levende organisme, der skal rengøres med varsomhed. Vælg en blød tandbørste og gnub ikke for hårdt, da du risikerer at skade emaljen. Du bør aldrig børste tænder umiddelbart efter, du har spist eller drukket noget syreholdigt. Hvis du har drukket rødvin, danskvand, saftevand, juice, sodavand, spist sure vingummier, æbler eller lignende, bør du vente nogle timer med at børste – og skylle munden først. Syrepåvirkningen gør nemlig emaljen blød, så hvis du børster umiddelbart efter, bliver virkningen groft sagt som sandpapir på blød lak. Du vil næppe ødelægge din emalje ved en enkelt børstning, men på længere sigt slider en sådan praksis meget på din emalje.

Undgå skum og triclosan

Vælg din tandpasta med omhu. Gå udenom de mest farvestrålende tuber og vælg i stedet en tandpasta, der ikke skummer, og som ikke indeholder antibakterielle stoffer som eksempelvis triclosan. Triclosan er under mistanke for at skabe bakterieresistens, og de tandpastaer, der skummer mest, indeholder en sulfat, der ødelægger den naturlige beskyttelseshinde, som spyttet danner på tandkødet og i tandkødslommerne. Det øger på længere sigt risikoen for paradentose, fordi tandkødet mister sin naturlige beskyttelse.

Kilde: bt.dk, tep6.dk m.fl.

Forrige artikelSådan undgår du forårsforkølelsen

Næste artikelVejen gennem behandlings-junglen