Nyheder

Sundhed og ernæring – i verden

27. juni 2022

Fejlernæring – under- og overernæring – er formentlig den vigtigste underliggende årsag til sygdom og død i verden.

Mennesket har gennem et par millioner år tilpasset sig en jæger-samler-kost, karakteriseret ved stor alsidighed mht. indhold af vegetabilske og animalske fødevarer. En sådan palæolitisk kost har en stor energi-næringsstof-tæthed og specielt et stort indhold af fibre, vitaminer, mineraler og andre bioaktive stoffer. De seneste 10.000 år har vi ændret vores kost (nutrition transition) fra en palæolitisk kost over en agerbrugerkost til en kost med raffineret sukker og fedt.

Landbefolkningen i lav- og mellemindkomstlande lever stadig af korn (f.eks. majs), rødder (cassava) eller bælgfrugter (bønner) med lidt grønt og animalske fødevarer. En sådan kost giver utilstrækkelig energi, vitaminer og mineraler, f.eks. vitamin A, jern og zink. Med land-by-migration får også fattige adgang til raffineret fedt og sukker. Disse samfund lider under the double burden – både mht. ernæringsproblemer, dvs. under- og overernæring, og mht. sygdomsmønster, dvs. infektionssygdomme og kroniske sygdomme.

Mikronæringsstoffer

Mangel på vitamin A, jern, zink og andre mikronæringsstoffer er udbredt og skyldes et ringe indhold og biotilgængelighed i den typiske korn-, rod- eller bælgfrugtbaserede kost uden gode animalske kilder. Antinæringsstoffer binder f.eks. jern og zink og hæmmer absorptionen. Biokonversion af provitamin A-carotenoider fra grønne bladgrønsager og gulorange frugter har vist sig ikke at være så effektiv som antaget og hæmmes af mangel på zink. Mangel på mikronæringsstoffer hæmmer en lang række funktioner, såsom reproduktion, vækst, intellektuel udvikling og udvikling af immunsystemet. Mangel på vitamin A, jern og zink er blandt de ti vigtigste underliggende årsager til død.

Heldigvis findes der simple interventioner til øgning af indtaget af mikronæringsstoffer – i modsætning til makronæringsstoffer – i hele befolkninger. Man kan rådgive om at øge indtaget af gode mikronæringsstofkilder (diversification), sukker, salt eller mel kan beriges (fortification), indholdet af mikronæringsstoffer i f.eks. majs kan øges eller fytinsyre kan reduceres (modification). Desuden kan man give tilskud til højrisikogrupper, der er i kontakt med sundhedssystemet (supplementation), f.eks. give jern-folinsyre til gravide kvinder. Endelig er forebyggelse og behandling af infektioner vigtig, da infektioner fører til tab af mikronæringsstoffer.

Ernæring og reproduktion

Ernæringsstatus under graviditet og amning er ikke kun af betydning for kvinden, men også for barnets sundhed. Maternel underernæring hæmmer fostervæksten. Børn fødes med lav vægt og små depoter af næringsstoffer som f.eks. vitamin A, som ikke fyldes op under amning, da også modermælken har et lavt indhold. Derefter udsættes barnet inden for de første måneder – trods WHO's anbefaling af eksklusiv amning de første seks måneder – for en utilstrækkelig og kontamineret kost. Det fører til en ond cirkel af underernæring og infektioner og yderligere hæmmet vækst. Væksthæmning de første leveår er forbundet med øget sygelighed og dødelighed, hæmmet intellektuel udvikling og risiko for kroniske sygdomme i voksenalderen.

Gravide kvinder i lavindkomstlande tilbydes tilskud med jern og folinsyre trods ringe evidens for effekter og sikkerhed. Da gravide ofte mangler en lang række andre mikronæringsstoffer, er det foreslået at erstatte jern-folinsyre-tilskuddet med et tilskud indeholdende en anbefalet daglig dosis af 15 mikronæringsstoffer og at reducere indholdet af jern fra 60 mg til 30 mg. Resultaterne fra randomiserede studier i Afrika og Asien har vist, at et dagligt multimikronæringsstoftilskud øger fødselsvægten med op mod 100 g, men at dette ikke som ventet ledsages af reduceret dødelighed [2].

Ernæring og infektionssygdomme

Fattigdom følges af utilstrækkelig kost og infektioner. For tidlig introduktion af overgangskost og afvænning inden udgangen af første leveår øger risikoen for diare og lungebetændelse. Det fører til underernæring, som yderligere øger risikoen for infektioner. Mangel på vitamin A, zink og andre næringsstoffer hæmmer immunsystemet og øger risikoen for f.eks. lungebetændelse og diare. Størstedelen af de mere end 10 mio. årlige dødsfald blandt børn under fem år skyldes infektioner, men underernæring forårsager mere end halvdelen af disse dødsfald. Børn dør af infektioner, på grund af underernæring.

Vitamin A var tidligere kendt som det »antiinfektive vitamin«, men vitamin A-interventioner fik først en plads i forebyggelse af infektionssygdomme efter fornyet interesse og forskning i 1980'erne. Store randomiserede studier blandt børn uden tegn på vitaminmangel viste, at vitamin A-tilskud 2-3 gange årligt reducerer dødeligheden med 23-30% [3]. Ved mæslinger reducerer vitamin A-tilskud dødeligheden med 70% [3]. Derfor anbefaler WHO regelmæssig uddeling af vitamin A-kapsler til børn under fem år og ved mæslinger.

Læs mere i Ugeskrift for læger.

Forrige artikelEn enkelt øl kan skade fostret

Næste artikelDrenge fik bryster af tetræ-olie