Tema

Sundheden frygter ikke tandlægen

Foto: Shutterstock
25. februar 2022

Et godt forhold til tandbørsten og tandlægen udgør et vigtigt grundlag for kroppens generelle sundhed. Det har ikke mindst betydning for hjertet, at du kan mønstre et sundt og beslutsomt smil.

Vi er afhængige af dem hver eneste dag, og når alt fungerer, skænker vi dem ikke mange tanker. Modsat kan tankerne ikke kredse om andet, når vi har ondt, eller vi er flove over deres udseende. Det handler om vores tænder, som har betydning for vores mentale velbefindende, fordøjelse og generelle sundhedstilstand. Det er derfor vigtigt at komme regelmæssigt til tandlægen, hvilket kan være svært, hvis man er utryg eller bange, og det er 40% af os desværre. Heraf er 10% af os så bange for at komme til tandlægen, at vi holder os væk, fordi vi lider af tandlægeskræk – også kaldet odontofobi.

Vi har (desværre) ikke tænder i maven

Vores tænder er essentielle for vores fordøjelse, fordi fordøjelsen begynder med, at vi tygger maden grundigt og blander den med spyt, inden den kommer ned i maven. Mangler vi tænder, eller har vi smerter, når vi spiser, påvirker det vores evne til at tygge maden. Sluger vi for store stykker mad, så udfordres maven og hele fordøjelsessystemet, fordi det kræver mere af kroppen at fordøje store end små stykker mad. Problemer med tænderne kan derfor forgrene sig og være årsag til fordøjelsesproblemer.

Tandsundhed og kredsløb

Sammenhængen mellem tændernes, hjertets og kredsløbets sundhed kaster lys over, at alt i kroppen hænger sammen og skal behandles som et hele. Betændelse i tændernes støttevæv kan begynde som tandkødsbetændelse, og senere udvikle sig til parodontose, hvor den knogle, tandroden sidder i, også rammes af betændelse. På sigt betyder det, at tænderne bliver løse og falder ud, men betændelse i tændernes støttevæv er ikke udelukkende et problem i mundhulen. Bakterierne herfra kan nemlig vandre med blodet til hjertet, hvor de kan være årsag til betændelse i hjertet (endocarditis) og give skade på hjerteklapperne.

Flere studier har desuden fundet sammenhæng mellem bakterier fra dårlige tænder, gummer og tandkød, øget inflammation og risiko for at få en blodprop. Endotelcellerne, som beklæder indersiden af vores blodårer kan miste deres evne til at holde blodårerne elastiske og fleksible, når de påvirkes af bakterierne fra mundhulen og den øgede inflammation. Blodårerne bliver i stedet stive og ufleksible, hvilket kan give slid og skader på blodårerne. På den måde opstår der større risiko for at udvikle åreforkalkning og på sigt blive ramt af en blodprop.

Vores tænders sundhed må dermed anses et centralt fokuspunkt i bestræbelserne på at mindske risikoen for hjerte- og kredsløbssygdom. Stopper tandlægeskræk dig fra at få vedligeholdt dine tænder, er det vigtigt at arbejde med skrækken, så tandlægen kan hjælpe med at holde dine tænder og tandkød sundt.

Trygt tandlægebesøg

Tandlægeskræk kan handle om mange forskellige ting, og det har jeg talt med Margrethe Tang om, som har skrevet bogen ”Tandlægeskræk – en guide til alle kvinder og mænd med tandlægeskræk”. Margrethe har mange års erfaring som klinikassistent og er desuden uddannet zoneterapeut, kostvejleder og coach, så hun er vant til at arbejde med problematikken ud fra et helhedsorienteret perspektiv.

“Tryghed er et nøgleord, når det kommer til at bearbejde tandlægeskræk.”

– Under en behandling hos tandlægen arbejdes der i området omkring mund, hals og næse, som er et særligt følsomt område at overgive kontrollen til andre. Har du eksempelvis fået taget et aftryk hos tandlægen, som har fyldt meget i munden, kan denne episode sætte sig i kroppen som en ubehagelig oplevelse. Det samme kan være tilfældet, hvis du som barn har inhaleret astmamedicin gennem en maske og følt din vejrtrækning begrænset.

At få løsnet op for sådanne kropslige erindringer kan medvirke til, at tandlægebesøget føles mere sikkert og trygt. Tryghed handler også om, hvordan vi tages imod hos tandlægen – om vi føler, at der er tid og ro til behandlingen, og der tages hensyn til de behov, vi har. Det kan betyde, at vi må lave lidt research for at finde en tandlæge, som vi har kemi med.

Den vigtige kommunikation

Som patient  spiller vores egen kommunikation med tandlægen og det øvrige personale en central rolle for, at vores behov kan imødekommes. Derfor er vi nødt til at være åbne om vores nervøsitet/angst for at få den bedst mulige hjælp og støtte. Hvis man er meget bange for at gå til tandlægen, anbefaler Margrethe, at man bestiller en tid uden behandling. Tiden afsættes i stedet til at få vendt situationen og få snakket om, hvad man er mest bange for, så der tages hensyn til det. Samtalen kan eventuelt kombineres med et eftersyn, der danner grundlag for et prisoverslag og en prioriteringsliste over, hvad der skal laves og hvornår. En klar handlingsplan kan give både økonomisk og mentalt trygge rammer for behandlingerne.

Hjælp til selvhjælp

Ud over at kommunikere tydeligt og lave klare aftaler med tandlæge-teamet, så anbefaler Margrethe flere teknikker, vi selv kan bruge til at skabe ro og afslapning. Vores vejrtrækning er noget af det første, vi kan arbejde med, for ved at trække vejret helt ned i bunden af maven i et stille og roligt tempo beroliges nervesystemet.

Positiv selvsnak er en anden effektiv teknik til at hjælpe os selv, fordi kærlige og venlige ord virker beroligende og giver os tro på, at vi kan klare det. Vi kan f.eks. sige til os selv (du kan sige det højt eller inden i dig selv alt efter situationen): Jeg er tryg og alt er godt. Jeg kan sagtens klare det og behandlingen er en succes. Jeg er i gode hænder. Jeg er rolig og afslappet. Jeg er stærk og modig. Sætningerne siges om og om igen både før og under behandlingen uanset, om du stadig føler ubehag. Kroppens reaktioner kan være svære at styre, men du kan selv styre din vejrtrækning og den positive selvsnak.

Visualisering er en tredje beroligende og brugbar teknik. Mange af os er rigtig gode til at forestille os alt det, der kan gå galt, men når vi arbejder målrettet med visualisering, så skal vi fokusere på de positive udfald. Det betyder, at du f.eks. kan forestille dig, hvor rolig og afslappet du er på vej hen til tandlægen, hvor godt du bliver taget imod og hvor let og smertefrit behandlingen går. Sådanne små indre film bidrager til, at nervøsiteten og angsten bedre kan kontrolleres og rummes.

Margrethe oplever også god virkning af tankefeltterapi (TFT), og dette kan du gøre hjemme eller få hjælp til hos en behandler. De blide tryk/bank kombineret med gode sætninger, du siger til dig selv, er en meget effektiv teknik til at omprogrammere hjerne og krop til mere ro.

Sidst men ikke mindst kan hypnose hos en behandler være en mulighed. Du kan læse meget mere om, hvordan du kan mindske tandlægeskræk i Margrethes bog, der findes som ebog hos Saxo.

Tilskud der giver ro

I nogle tilfælde kan tandlægen give beroligende medicin inden en behandling, men der er også løsninger at finde i din helsekost. Bachs Nødhjælpsdråber er meget brugt til alle situationer, hvor nervesystemet udfordres og vi bliver nervøse eller bange. Det samme gælder for det homøopatiske præparat Chamomilla comp., der virker både fysisk og psykisk afspændende og krampeløsende.

Urterne lemongræs, citronmelisse, baldrian, humle, passionsblomst og kamille er gode urter til at nedbringe anspændthed og uro. De findes samlet i produktet Stress-A Complex, der også kan fås som te.

Produktet Pascoflair består af passionblomst, der ud over brug ved søvnbesvær også er velegnet til at mindske mentalt stress f.eks. ved et tandlægebesøg. Tandlægeskræk behøver heldigvis ikke overmande dig, for der er flere gode teknikker og mange forskellige produkter, der kan støtte op om en bedre og tryg oplevelse hos tandlægen.

Hjælp til selvhjælp

– handler om to ting:

  1. at du får en god dialog med tandlæge-teamet om din situation, og hvordan de bedst muligt kan hjælpe dig
  2. at du hjælper dig selv med gode teknikker som TFT, positiv selvsnak og fokus på beroligende vejrtrækning

Mere info om endocarditis (betændelse i hjertet): www.hjerteforeningen.dk/min-hjerte-kar-sygdom/endocarditis

Forrige artikelNy aftale om sprøjtemidler på plads

Næste artikelDet er noget jod at mangle

Trine Vesteraa

Ernæringsterapeut
Skribent på Naturli siden 2012.