Sundhedens lange seje træk

Vi kender alle det hurtige quickfix – en pille, der f.eks. snupper hovedpinen – i hvert fald for en tid. Sundhed er slowfix – til gengæld er virkningen langt mere holdbar, som for Ingelis Jensen, der gik til kamp mod knogleskørhed.

Vi har nok alle hørt historierne om, hvordan skavanker er blevet fikset med en vidunderpille på en måned. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og er det som regel også. Kosttilskud, alternative midler og metoder er dog på ingen måde at foragte – du skal som regel bare være mere tålmodig. Tag nu f.eks. 64-årige Ingelis Jensen, der har oplevet, hvordan naturmidler kombineret med motion og styrketræning formåede at bremse en begyndende knogleskørhed.

– Det går tilbage til midten af halvfemserne og begyndte med, at jeg fik lidt ondt i ryggen. Og det var ikke sådan en almindelig støvsuge- eller grave have-ømhed, som går over igen, fortæller Ingelis.

– Jeg gik til lægen, som oplyste, at der var to muligheder: Enten knogleskørhed eller slidgigt. Så hun fik mig undersøgt for begge dele, og det viste sig, at jeg havde begyndende knogleskørhed.

Du skal have hormoner!

– På Cypern, hvor vi boede dengang, bliver man skannet hvert andet år for at følge begivenhedernes gang, og så prøver man sig frem med medicin.

Ingelis Jensen er gift med Sven, der er præst i Adventistkirken og dengang var udstationeret som leder af kirkens arbejde i Mellemøsten. Ingelis, der ellers oprindelig er uddannet fodterapeut, kom til at arbejde som hjælpepræst. Pudsigt nok blev hendes færdigheder for fodbehandling midlet til at bringe hende på talefod med adskillige cyprioter, som ellers ikke ville tale med fremmede. Men det er en anden historie.

– Lægen på Cypern sagde, at jeg måtte i gang med hormonbehandling, og jeg vidste jo ikke bedre, okay, så gjorde jeg det! Men efter nogle måneder kunne jeg ikke gøre mig fri fra tanken om, at det vist ikke var sagen alligevel. Jeg havde det dårligt med sådan at bryde lidt ind i naturens gang, og så holdt jeg op med det. Derimod trænede jeg en del og svømmede meget, men det var altså ikke nok, sagde lægen. ”Du skal lave nogle øvelser, som rykker i knoglerne, så du må lave noget styrketræning”. Det gik jeg så i gang med, et par gange om ugen. Jeg tog også tilskud af kalk hver dag.

Blodprop

To år efter var det blevet værre igen, og lægen insisterede, at nu måtte Ingelis i gang med hormonerne på ny, det var det eneste, der hjalp. Det var hun stadig ikke meget for, og kunne hun ikke i stedet tage én gang mere styrketræning om ugen? Det prøvede hun, men ak, ved næste skanning var situationen ikke blevet bedre, tværtimod forværret. Nu var der ingen vej uden om, Ingelis skulle tage hormoner igen!

– Altså gik jeg atter i gang med hormonerne, fortsætter Ingelis.

– Så fik jeg en blodprop i det ene ben. Det fik så endelig lægen til at skifte mening: Ud med hormonerne! Vi prøver noget andet.

– Tilfældigvis faldt dette sammen med den proces, hvor vi var ved at pakke og skulle flytte hjem til Danmark. Jeg skulle bare tage det stille og roligt, og tage medicin for blodproppen. Jo tak, jeg skulle pakke, huset skulle gøres rent – men det gik alligevel.

Det var fra det tidspunkt, jeg kom på det, der hedder Fosamax, som skulle styrke knoglerne, samtidig med at jeg tog kalk. Dog havde jeg ikke ret meget tiltro til det sidste, for jeg havde taget kalk i efterhånden flere år, og det havde ikke hjulpet.

Brændenælder

Vendepunktet for Ingelis kom i sommeren 2006 i forbindelse med en stor international spejderlejr i Sønderjylland. Ingelis gik og arbejdede i køkkenet, mens Henrik Jakobsen (kendt fra sin spalte her i Naturli) havde travlt med at vaske op. Dengang havde Ingelis netop fået brev fra en niece i USA, hvor niecen havde hørt noget foruroligende om Fosamax, der kunne have uheldige bivirkninger, bl.a. gå ud over leveren og nyrerne. Niecen anbefalede stærkt, at Ingelis stoppede med det middel og fandt noget andet.

Ingelis vidste, at Henrik havde lang erfaring inden for helsebranchen, og da de lidt senere sad og spiste sammen, var det naturligt, at hun spurgte, hvad han mente om det her Fosamax. Uha, det skal du ikke tage! svarede han. Jamen, hvad skulle hun så tage? Det skulle Henrik lige hjem og undersøge, før han kom ud med noget råd.

– Inden længe ordinerede Henrik mig kosttilskuddet OsForte+, et letoptageligt kalktilskud, som også har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Desuden skulle jeg bage noget brød, som indeholdt tørrede brændenælder og en masse kerner, bl.a. græskarkerner, hørfrø og sesamfrø osv.

De råd ville Ingelis gerne følge, men tænkte, at hun hellere lige måtte snakke med sin læge først, selv om hun godt vidste, at hendes læge på det tidspunkt ikke var meget for det alternative. Imidlertid viste det sig til alt held, da hun en dag havde tid til et lægebesøg, at vedkommende læge, der havde planer om at pensionere sig, havde fået en mandlig kompagnon, som så helt anderledes på tingene.

Virker det ene eller det andet?

– Jeg forklarede kompagnonen hvordan og hvorledes, og om det var i orden, at jeg prøvede det her af i tre år, så ville jeg gerne skannes igen.

Han svarede, at jeg skulle prøve det af i et år, så ville han sende mig til skanning igen. Han var meget åben, syntes det lød spændende og glædede sig til at høre resultatet.

Så gik Ingelis i gang, men samtidig rådede Henrik til, at hun fortsatte sin styrketræning. Nu boede hun i Roskilde, og var efter flytningen til Danmark ikke rigtig kommet i gang med et nyt træningsprogram. Men nu skulle der gøres noget ved det, og hun gik straks i gang med halvanden times styrketræning tre gange om ugen. Det var rigtig godt, ikke kun for knoglerne, men for det generelle velbefindende. Samtidig tog hun et særligt kalktilskud med vitamin D3 og K samt OsForte. Og hun begyndte at bage brændenældebrød og spiste, bortset fra rugbrød, stort set ikke andet brød end det. Ny skanning efter et år viste, at hun havde fået det meget bedre.

Midt i forløbet var Ingelis og Sven flyttet til deres drømmehus i en lille by nær Skive. Flytningen indebar selvfølgelig også en ny læge, som ikke overraskende var lidt skeptisk over for den specielle kur, Ingelis fulgte.

– Men jeg sagde, at jeg godt kunne tænke mig at stoppe med styrketræningen og kun fortsætte med kosttilskuddene og brændenældebrødet, for at få konstateret om det var det ene eller det andet, der virkede. Det var også blevet lidt mere besværligt nu at køre til træning flere gange om ugen.

– Og så er de økologiske!

– Min nye læge var med på ideen, siden jeg åbenbart vidste, hvad jeg gjorde, men det var så på min egen risiko. Og jeg måtte love, at hvis det var blevet værre, når jeg blev skannet igen, ville jeg gå tilbage til styrketræning og/eller medicin.

Ingelis arbejder stadig på deltid som hjælpepræst og får således ikke den samme daglige motion i sit arbejde, som f.eks. en hjemmehjælper ville få, men til gengæld bor hun i et hus med trapper og en stor have, som hun elsker at arbejde i, så hun går ikke glip af den daglige motion.

– Nu er jeg lige blevet skannet igen, og det viste sig, at hoftens status var den samme som for to år siden. Den var altså ikke blevet værre. Knogletætheden i ryggen var lidt forværret, så jeg skal til at begynde øvelser for ryggen. Jeg er langt fra osteoporose-stadiet. Der er ingen fare på færde, og lægen var klart overrasket. Han foreslog, at jeg fortsatte som nu, og ville se mig igen om tre år til en ny skanning.

Ingelis vil ikke fraråde alle at tage den etablerede medicin mod knogleskørhed, da medicin jo kan virke forskelligt på forskellige personer, men selv er hun fast besluttet på fortsat at følge de råd, hun fik af Henrik Jacobsen.

– Han er på en måde min supervisor. Han tjekker ikke af på mig hele tiden, men spørger en gang imellem, hvordan det går, og får en lille rapport.

– Til at begynde med måtte jeg købe de tørrede brændenælder hos Matas, men nu har vi selv en masse brændenælder i haven, og så er de oven i købet økologiske! Vi har indrettet et lille tørreri i et kælderrum. Jeg knuser dem bare med fingrene, når jeg skal bruge dem. Så det er egen produktion og egen avl. Det gør det hele lidt lettere!

”Knoglebrød”

Efter snakken med Ingelis Jensen serverede hun en dejlig frokost bl.a. bestående af delikate hjemmebagte boller med indhold af brændenælder. Opskriften stammer oprindeligt fra bogen ”Stærke knogler hele livet. Forebyggelse og behandling af Knogleskørhed” af Eva Lydeking Olsen og gengives her i let varieret udgave:

1 l kartoffelvand
50 g gær
1 spsk. honning
1 kg grahamsmel
3 dl friskkværnet sesamfrø
3 dl friskkværnet hørfrø
3 dl friskkværnede græskarkerner
5 dl tørrede brændenælder
2 spsk. salt
Hvidt mel

Kartoffelvandet lunes, og gær + honning opløses heri. Alle ingredienser blandes og tilsættes. Der tilsættes så meget hvidt mel, at dejen slipper fingrene. Hæver som almindelig gærdej. Formes til boller (cirka 40 stk.) Efterhæves. Bages i ovn i cirka 20-25 minutter ved 200 grader.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*