Krop

Sundhedsdebat: Meget skal man høre…

11. maj 2010

Hvad er sandt og falsk i sundhedsdebatten? Som publikum kan det være både forvirrende og misvisende at lægge øre til de vidt forskellige budskaber, der kommer fra myndigheder, industri og behandlere. Vi har fundet nogle eksempler.

Det er ikke længe siden, at danske læger råbte vagt i gevær over for en forskning, der i alt for høj grad er styret af kommercielle interesser. Mens medicinalindustrien pumper kæmpe summer i forskning, der har som klart formål at sælge bestemte produkter, har den offentlige forskning foruroligende få midler til rådighed. Opråbet fra lægerne endte som et enkelt lille pip, der som de fleste af sådanne udbrud hurtigt fadede ud i nyhedsstrømmen. Men hvorfor ender det, der burde have langt større interesse og gennemslagskraft hos medier og befolkning, sådan?

De spørgsmål bliver muligvis besvaret i bogen ”Sund skepsis og sund fornuft”, som forlaget Hovedland lige har udgivet. Bogen er en stærkt udvidet og redigeret udgave af forgængeren ”Sund skepsis” fra 2006, hvor danske læger også stillede spørgsmålstegn ved den måde, vi takler forskning, behandling og økonomiske interesser på.

Hele 17 læger giver hver deres bud på emner, hvor de mener, at offentligheden har en ganske anden opfattelse, end der er evidens for – enten pga. fejltolkninger af forsk­ning, manglende forsk­ning eller direkte manipulation.

Sundhedsdebat med penge, etik og pyntede resultater

Læge Kurt Lindekilde giver i sit indlæg f.eks. en forklaring på, hvorfor det er et problem, at forskningen betales af medicinalindustrien. Han beskriver en verden, hvor der er økonomiske interesser i sygdom og ikke i raske mennesker. Så hvorfor forske i, hvad der holder os raske? Af samme grund er der ingen grund til at forske i naturmidler, for det kan industrien ikke tage patent på. Og uden patent – ingen store pengesummer at hente hjem efter forskningen.

Det er selvfølgelig ikke kriminelt at ville tjene penge på sit produkt. Det kan man i princippet ikke klandre medicinalindustrien. Problemet ligger måske snarere i, at vi som forbrugere og læger generelt ikke er skeptiske nok over for det faktum.

At industrien gerne vil betale lægers efter­uddannelse, kurser og rejser er bare en del af den forretning, der vil binde lægerne til bestemte produkter, og her bør de etiske overvejelser mest ligge hos lægerne selv.

Til gengæld er det et problem – og af den mere lyssky slags – at forskerne, der bliver betalt af medicinalindustrien, lader sig presse til at pynte på resultaterne. Således har en stor undersøgelse publiceret i tidsskriftet Nature vist, at hver tredje amerikanske forsker snyder med forsøgene.

De sort/hvide medier og sundhedsdebat

Hvorfor er den gængse opfattelse stadig, at kost og kosttilskud spiller perifere roller i forhold til sundheden, og at ukonventionelle behandlingsmetoder er lidt hokus pokus – på trods af at rigtig mange danskere benytter alternative metoder?

Læge Irene Hage sætter i bogen spot på mediernes rolle i sundhedsdebatten. En debat, som netop stadig er enormt ensidig, og det skyldes ikke blot medicinalindustriens økonomiske interesser, men også journalister­nes himmelråbende ukritiske tilgang til medicinalindustrien. Der er en gængs opfattelse af, at kosttilskud er virkningsløse og i værste fald farlige – en opfattelse, som journalisterne gang på gang puster til i deres iver efter at levere negative sensationer.

Men sundhed er, som Irene Hage påpeger, ikke sort/hvid. Forskningsresultater kan og skal læses i lyset af, at der kan være flere faktorer, der spiller ind. At resultaterne jævnligt bliver tolket forkert eller direkte fejlciteret af journalister, er der flere eksempler på. En af de mere sejlivede misforståelser er, at E-vitamin og betakaroten kan fremkalde lungekræft hos rygere.

For det første benyttede undersøgelsen syntetisk betakaroten, hvilket kan have haft en indflydelse, for det andet viste undersøgelsen rent faktisk, at de rygere, der havde høje niveauer af betakaroten i blodet inden undersøgelsens start, havde en lavere forekomst af lungekræft. Efterfølgende viste en undersøgelse, at rygerne i betakaroten-gruppen, der havde et højt forbrug af alkohol, havde flere tilfælde af lungekræft. Så hvad er skadeligt? Røg, betakaroten eller alkohol?

Undersøgelsen er sidenhen blevet jævnligt refereret til, når man har villet fremføre påstanden om, at antioxidanter ligefrem kan være skadelige – og at vitaminer og mineraler kan være farlige at indtage for store mængder af.

P-piller – rod i kvindens rytme

P-pillen har ændret sig en del, fra de første meget kraftige produkter kom på markedet til de mildere udgaver, mange kvinder tager i dag. Bivirkningerne er dermed også blevet færre og mindre. Og undersøgelser har oven i købet vist, at p-pillen efter et års brug kan nedsætte risikoen for kræft i livmoderslimhinden.

Men hvad med efter 20-25 års brug, spør­ger Læge Birgit Aalborg Funch. Og hvad med den fundamentale ændring, der sker for kvindens krop efter års brug?

Vores forplantningsorganer er nogle af de mest vitale organer, vi har, og dem lægger vi på is, når vi tager p-piller. Modsat minipillen sætter p-pillen hele systemet på standby. Den blødning, kvinder får i p-pillepausen hver måned, er ikke en menstruation, da ægget simpelthen ikke modner eller løsner sig fra æggestokken under den hormonelle påvirkning. Men den månedlige blødning giver mange kvinder en falsk tryghed for, at alt stadig fungerer.

Imens går æggestokkene i dvale. Og Birgit Aalborg Funch er ikke i tvivl om, at det får konsekvenser for nogle kvinder. Selv har hun siddet med fertilitetspatienter, der er gået tidligt i overgangsalderen efter år på p-piller, og som nu ikke kan få gang i forplantnings­organerne.

Der bliver gættet på mange årsager i forbindelse med de fertilitetsproblemer, flere og flere par oplever i dag – måske nogle af dem skal findes på p-pillekontoen?

Statiner – fulde af bivirkninger

Mennesker med et lavt kolesteroltal bliver lige så åreforkalkede som mennesker med et højt. Et højt koleste­roltal er ikke farligt for kvinder, ældre eller diabetikere. Kun unge og midald­rende mænd – i nogle lande – ser ud til at leve med en risikofaktor ved et højt koleste­roltal. Det viser utallige undersøgelser, så hvad er det lige, vi hidser os sådan op over?

Læge Uffe Ravnskov har skrevet meget om kolesterol – og ikke mindst de statiner, der har sagt gang i hele kolesterolhysteriet. Et lægemiddel, som bliver uddelt med lidt for rund hånd til mennesker med høje koleste­roltal. Men også et middel, der trækker foruroligende spor af bivirkninger efter sig.

Statiner kan sænke risikoen for hjerteinfarkt en anelse. Forskellen er 2,5 pct. færre døde af hjerteinfarkt på statiner i forhold til ingen behandling. Og kun hos mænd, der er i risikogruppen – dvs. har haft tidligere hjerteinfarkt, overvægt, rygning og for højt blodtryk. Hos kvinder og raske mænd ses ingen forskel.

Derimod mærker mange patienter på statiner forskel. Uffe Ravnskov har været mange undersøgelser igennem og fundet foruroligende fortielser om bivirkninger og større risici for udviklingen af andre alvorlige sygdomme.

Mange oplever, at statinerne giver muskelbesvær – ifølge forsøgsrapporter dog kun 1 pct. Uafhængige forskere rapporterer om 25 pct. og i en undersøgelse af sportsfolk, der havde et arveligt højt kolesteroltal, afbrød hele 73 pct. behandlingen pga. muskelpro­blemer.

Nervesystemet kan også reagere. Undersøgelser viser større risiko for at udvikle kræft, og gravide har større risiko for at abortere eller føde børn med misdannelser.

Mange af bivirkningerne bliver skubbet ind under almindelige alderssymptomer – f.eks. muskelsvaghed og demens. Men den samlede dødelighed går i hvert fald ikke ned med statiner.

Impotens er en kendt bivirkning, som optræder hos omkring 20 pct. af mænd på statiner ifølge en engelsk undersøgelse. Pfizer, der finansierede studiet, skriver dog kun 1 pct. i indlægssedlen og nævner ikke denne bivirkning på deres hjemmeside. Pfizer laver også Viagra…

Antibiotika – for en sikkerheds skyld

Læge Claus Hancke maner til forsigtighed med brugen af antibiotika. Vi snakker om risikoen for pandemier af virus, men en aggressiv bakterie, der har udviklet resistens over for alle kendte antibiotika, kan få mindst lige så store konsekvenser.

Isolation vil være den eneste mulighed for at undgå smitte, som i det mo­derne samfund kan overføres alle steder, hvor mennesker opholder sig eller via penge, håndklæder, toiletter m.m.

Men hvad skal vi så slå bakterier ned med, hvis vi skal holde os så vidt muligt fra antibiotika? Først og fremmest peger Claus Hancke på, at vi bør styrke vores immunforsvar. Vores kroppe er, når de er stærke, i stand til at omstille sig lige så hurtigt som bakterier til at bekæmpe det, der truer.

C-vitamin, selen og D-vitamin er rigtig mange af os i underskud med – kosten indeholder ikke nær nok til vores behov, da jorden er udpint, og solen kun kan levere nok 3 måneder om året i Danmark. Alle tre har stor indflydelse på vores immunforsvar, og højst sandsynligt har vi brug for langt højere doser end dem, myndighederne anbefaler i dag.

Naturen har også sine egne former for anti­biotika, som vi med fordel kunne udnytte lidt mere – oregano og grapefrugtkerneolie har f.eks. vist gode resultater mod bakterier og svamp.

Under alle omstændigheder er der ingen grund til at tage potente antibiotikatyper forebyggende eller for en sikkerheds skyld, som der desværre stadig ses eksempler på.

Sundhedsdebat med ’Sund skepsis – sund fornuft’

I bogen får du 17 forskellige lægers bud på alt fra sundhedsdebatten generelt til specifikke emner, som lægerne mener, er overset eller fordrejede i den almindelige debat. De medvirkende er læger, der er kendt for at turde åbne munden om ukonventionelle metoder og alternative sundhedssyn.

Bliv klogere på:

Sundhed og menneskesyn af Henrik Isager

Sundhed og videnskabelige metoder af Hanne Steinicke

Sundhed og økonomiske interesser af Kurt Lindekilde

Sundhed og medier af Irene Hage

P-piller af Birgit Aalborg Funch

Kunstige sødemidler af Elsebeth Lægaard

Statiner – kolesterolsænkende midler af Uffe Ravnskov Mikrobølger af Carsten Vagn-Hansen

GMO af Henrik Westergaard Mælk af Per Bennicke

Vaccination af Eddie Jalving

Amalgam af Bruce Philip Kyle

Antibiotika af Claus Hancke

Kalorier af Allan Fjelstrup

Kosttilskud af Niels Hertz

Sundhed på tværs af faggrænser af Palle Gad

Lægevidenskab i nyt perspektiv af Charlotte Bech

Redaktion, forord og opsamling ved Lasse Skovgaard

Find bogen på Naturli shoppen.

Forrige artikelLever du sundt? Med Christine Skou

Næste artikelMajbritte Ulrikkeholm: Øret står altid åbent!