Mad

Super lækkert & økologisk

27. juni 2022

Brød for allergikere

Schnitzer er både lyst og mørkt brød uden gluten, soja, nødder, æg og laktose – kort sagt mange af de ingredienser, som fremkalder allergi hos mange fødevareallergikere. Uanset om man er allergisk eller ej, har man brug for den næring, vi normalt henter fra fuldkornsprodukter. Forældre til børn med fødevareallergi ved, hvor svært det er, at finde gode alternativer til madpakken, der skal være håndterbar og overkommelig for barnehænder. Brødet er selvfølgelig økologisk -ligesom det glutenfrie knækbrød fra Le paindes fleurs.

Frisk juice med et tvist

Magic Monkey lyder det frække navn på denne nyhed inden for juice. Saften kommer fra granatæbler, som har en utrolig høj forekomst af planteindholdsstoffer.

De fleste kvinder kender til tranebær, som et middel mod underlivsbetændelse. Granatæbler har faktisk endnu flere af de indholdsstoffer, der kan virke gavnligt ved urinvejsinfektioner.

Og så smager den dejlig frisk – den kan drikkes rent eller give din smoothie eller anden juice et ekstra tvist.

Når du skal synde lidt

Er du i hyggehjørnet og savner lidt at gnaske på, har NaturDrogeriet sat disse små snackmix på hylderne. Snackene består af naturkerner som soja, der er rige på protein, jern, magnesium m.m. og græskarkerner – ligeledes rige på jern, magnesium og calcium. Alt efter smag og behag fås kernerne i mix, som saltede eller overtrukket med chokolade. Både kernerne og den mørke chokolade kan virke sultdæmpende, og så er græskarkerner med mørk chokolade bare det rene guf…

Skrub med sukker

Fråds i sukker. Huden har godt af det. Rørsukker har længe været berømt og eftertragtet for sin fugtgivende og anti-inflammatoriske virkning. Så længe du bruger det brune sukker udvendigt, er der ingen grund til at spare på kalorierne.

Brown Sugar er produkter lavet på abrikoskerner, hamp, sesamfrø, kokos og æteriske olier foruden rørsukkeret. Krystallerne af rørsukker får dobbelt betydning i Body Scrub, som eksfolierer mildt og effektivt og efterlader huden babyblød med en overraskende frisk og diskret duft.

Skal karsen være økologisk?

Så er det bare med at få fat i den økologiske bomuld fra Urtekram. Bomuld har været kendt som en ret miljøbelastende afgrøde, da store mængder kemikalier bruges til fremstillingen. Udover at være økologisk er bomuldsvattet også fairtrade-certificeret – en garanti for, at bønderne også har fået en fornuftig pris for varerne.

Økologisk bomuld må være et must for alle karsedyrkere – men den fås også som rondeller, hvis formålet er hudpleje.

Te til balancen

Syre/base-balancen skal opretholdes i kroppen. Desværre betyder moderne livsstil, at mange af os får alt for meget syre i forhold til base. En konstant ubalance i forholdet kan føre til sygdomme som allergi, gigt m.m.

Den økologiske Base Balance Te kan bruges som tilskud til dit behov for base.

En anden økologisk te på markedet er Lene Hanssons Harmoni, som livsstilseksperten har lavet sammen med Urtekram – økologisk lindeblomst, lavendel, pebermynte og kamille – en rigtig afslapningste til den indre balance, når du trænger til at stresse af.

Trænger du til en ny smag?

Enhver gæst i en helsekostbutik er ikke i tvivl om, at der er masser af teer at vælge imellem. Yogi te laver en del ret spændende teer med forskellig smag. De mange aspekter i kvindens natur har inspireret Yogi te til at skabe en række Ayurvediske teer med økologiske urter og krydderier. Kvindeteerne er hver især specielt designet til at hjælpe med kvindens daglige behov.

Mangler du en kop fuld af sødme og fylde, er Chocoteen et overraskende godt valg – bl.a. med kakaoskaller og kanel.

Grøn, hvid eller med pebermynte?

Der har været skrevet meget om grøn tes mange heldige egenskaber – ikke mindst har teens indflydelse på vores forbrænding været i fokus på det sidste. Den grønne te fås i flere varianter – også den økologiske slags. En nyhed fra NaturDrogeriet er hvid te – en variant af den grønne, men lavet udelukkende af topskuddene fra planterne. I Kina er den hvide te også kendt som Kejserte.

Forrige artikelPenicillinæraen er ved at udløbe

Næste artikelJaws-rugbrød