Det er ikke, fordi mænd tilhører en anden art, men deres helbred har godt af fødevarer, der kan booste de rigtige områder – se top 10 over mandemad.
Hvilke fødevarer er især gode, når man er mand? Det har en række amerikanske ernæringseksperter sat sig for at finde ud af til internetmagasinet WebMD. Listen er ikke en komplet liste over, hvad mænd skal nøjes med at spise, for variation og alsidighed er stadig et nøgleord. Men den er inspiration til næringsområder, som mænd med fordel kan skele til:
Vel at mærke tilberedte østers, da de rå af slagsen kan gøre dig syg. Østers er fulde af zink, så teorien om, at østers er kærlighedsmad, er ikke helt tosset. Zink er nemlig involveret i en del af kroppens processer – f.eks. produktion af DNA og celle-reperation. Forskning peger også på at tilstrækkeligt med zink kan beskytte mod celleskader, som fører til prostatakræft.
Andre skaldyr, rødt kød og grønt indeholder også zink.
Den gule, bløde frugt er kilde til hurtig energi og rig på kalium, som du behøver for at regulere nerver, hjerteslag og især blodtryk. Kost, der er rig på kalium og magnesium – som bananer – kan reducere din risiko for slagtilfælde. B 6-vitaminet i bananer hjælper dit immunforsvar.
Appelsinjuice, mælk, tomater og bønner er også gode kilder til kalium.
Ingen liste over superfood ville være komplet uden omega 3-fedtsyrer. Disse flerumættede fedtstoffer hører hjemme i en sund kost af flere årsager: De gavner hjertet, kredsløbet og immunforsvaret, og reducerer risikoen for bl.a. prostatakræft. Omega 3-fedtsyrer er antiinflammatoriske og kan nedsætte ømhed og smerter i led og muskler. Fede fisk – som laks, sardiner, tun, makrel og sild – indeholder også D-vitamin, der er kan forebygge flere livsstilssygdomme.
Omega 3-fedtsyrer finder du også i f.eks. hørfrø, valnødder, soja og rapsolie.
Alt grønt er godt, men broccoli er simpelthen så fyldt med C-vitamin, betakarotin og kalium – samt phytokemikaliet sulphoraphan, der kan forebygge kræft – at den springer i øjnene. Mænd har mere end dobbelt så stor risiko for at få blærekræft end kvinder, og et nyligt studie fra Harvard viste, at korsblomstrede grøntsager som broccoli fem gange om ugen halverede den risiko.
Andre korsblomstrede grøntsager er kål – hvidkål, rosenkål, blomkål m.m.
Den store fede nød fra Brasilien indeholder store mængder magnesium og selen – antioxidanter, der hjælper med forebyggelse af hjertesygdomme, kræft og beskytter prostata. Selen kan også nedsætte den dårlige kolesterol LDL og nedsætte risikoen for blodpropper. En paranød indeholder dit daglige behov for selen, så du behøver absolut ikke spise mange.
Tørrede nødder, kalkun, tun og skaldyr indeholder selen.
Kulhydrater er ikke noget problem at få nok af for de fleste mænd – desværre er det ikke altid de sundeste. Med fuldkorn får man både fibre, vitaminer og mineraler sammen med sine kulhydrater. Og det er alle medhjælpere til hjertesundhed, musklerne og en slank talje. Se efter fuldkorn med mindst 3-5 gram fibre pr. 100 gram.
Havregryn og byg er rige på B-vitamin, og vandopløselige fibre, som du også finder i æbler, pærer og bønner. Prøv evt. også quinoa som er rig på lutein.
Stanoler optræder naturlig i frugt og grønt og har vist sig at kunne sænke let forhøjede kolesterolniveauer. Nogle producenter er begyndt at tilsætte stanoler i margarine, yoghurt, juice og proteinbarer.
Plantestanoler kan trygt indtages sammen med kolesterolsænkende medicin.
Soja, der er rig på isoflavoner, kan beskytte prostata og har vist sig at sænke risikoen for prostatakræft og hjertesygdomme. Soja fås igennem mange produkter: sojamælk, sojanødder, sojaost, tofu, edamame.
De mørke og dybe farver i blåbær, kirsebær, solbær osv. er ansvarlige for de sunde egenskaber i disse frugter. Flavonoider som anthocyanin tilføjer både farver og sundhed i form af massevis af antioxidanter. Bærrene kan forhindre aldersbetingede nedsatte kognitive evner.
Spis bær på morgenmaden, som snack eller i smoothies.
Vitamin C og betakarotin støtter en sund hud og forebygger oxidation som følge af solens stråler – og dem er der meget af i rød-orange grøntsager. Betakarotin bliver til vitamin A i kroppen, hvor de hjælper med at reparere hudceller. Rød-orange grøntsager er f.eks. røde peber, gulerødder, græskar og søde kartofler.
Alle grøntsager er dog sunde for mænd – og kvinder.
Kilde: WebMD.com
(Oprettet den 29. september 2010)