Sind

Svaret ligger lige udenfor i naturen

27. juni 2022

Vi sukker efter klarhed og nærvær, så i vores overstimulerede tilværelse vrimler det med tilbud om meditation, mindfulness og yoga. Men lige uden for din dør ligger den enkleste, mest effektive – og billigste – kilde til mental udrensning, nærvær og ny energi.

Med sæsonens aftenskolekataloger foran mig på spisebordet slår det mig, hvor selvmodsigende det er: at planlægge sig til nærvær, afslapning og mental udrensning. Bare tanken om, at man kan ”gå til” noget så grundlæggende som at slappe af og kunne mærke sig selv og sin omverden. Hvad er der sket, siden at vi har brug for at gå på kursus for at få disse evner tilbage?

Arbejde døgnet rundt

En af de faste fraser lyder, at på grund af mangel på tid har vi brug for at kompensere med meditation, yoga osv. Den formelle arbejdstid har aldrig været kortere, men reelt har den moderne teknologi – med mobiltelefoner og internet – udvisket grænsen mellem fritid og arbejde. Vi kan principielt arbejde døgnet rundt, og vi er altid inden for rækkevidde – medmindre vi slukker for alle apparaterne!

Men sådan har det på sin vis også været før – med lange arbejdsdage og kun fri om søndagen for lønmodtageren, og ingen reel fritid og ferie for den selvstændige butiksejer eller landmand. Det eneste tidspunkt, hvor der blev slappet af, var om søndagen i kirken. Og måske til søndagsmiddagen (dog ikke for husmoderen!).

For meget fleksibilitet

Så hvad er det, vi har mistet? Frihed? nej, vi har aldrig haft mere frihed – med flekstid, afspadsering, 6 ugers ferie. Det, vi har mistet, er måske i virkeligheden det modsatte – ufriheden, dvs. de faste rammer og rutiner.

Når vi hele tiden har mulighed for at tilpasse og ændre vores planer, checke og synkronisere vores kalendere, er det hele tiden vores eget ansvar at få mest muligt ud af tiden. Og sjovt nok betyder fleksibiliteten, at vi kan proppe en masse ”nye” ting ind i vores daglige skema: masser af aktiviteter og fritidsinteresser for os og vores børn og tonsvis af muligheder for kommunikation og underholdning, som vi skal følge op på: mail, sms, Facebook, tv-serier, online-spil på abonnement, indkøb døgnet rundt på nettet osv. Og hvad gør vi så, når vi ikke kan nå at følge op på tingene – anskaffer os en harddisk, så vi kan optage det, vi ikke nåede at se, og køber en smartphone med bl.a. både mail og internet på mobiltelefonen, som jo altid ligger i lommen. STOOOP! tænker jeg bare.

At blive fri for kontrollen

Problemet er, at vi hele tiden skal tage stilling til, hvad vi vil hvornår. Intet er givet. Vi er i langt højere grad end før i besiddelse af ”controlleren” til vores tilværelse og dermed ansvaret for, at den lever op til vores ønsker og forventninger. Når vi tømmer hovedet og slipper kontrollen, gør vi det modsatte. Vi lader noget andet end os selv bestemme og fylde vores liv og tanker. Vi sætter os i passagersædet og lader noget andet tage rattet.

Den stadig større interesse for ”det spirituelle” er i mine øjne et tydeligt tegn på et behov for, at der er noget større/andet end det, vi kan styre og planlægge os til. Et helt andet tegn på det samme er, at flere og flere unge søger ind til militæret, hvor jeg ofte hører begrundelsen, at de ønsker de faste rammer. Det er lettere og mindre stressende at følge faste instrukser. I forlængelse heraf ses høje stress-statistikker inden for de tidligere mindre ”selvstyrede” arbejdsområder.

Mennesker, der tidligere valgte et fag/job med bevidsthed om, at de ikke ønskede ”lederfunktioner”, forventes i dag at administrere deres egen tid – og dermed at sikre, at de udnytter den optimalt. Det stresser.

Flugten til spiritualiteten og naturen

Ud over den ugentlige dosis af meditation og yoga (som bl.a. kan fås i fitness-centrene! – endnu en selvmodsigelse) er en af de mest hotte veje til fornyet nærvær og mental udrensning de såkaldte ”retreats”. Her dyrkes f.eks. stilheden, de faste rutiner med meditationer morgen og aften, og de enkle aktiviteter, f.eks. med haveterapi eller gåture i naturen. Pilgrimsvandringer har ligeledes aldrig været mere populære – hvad enten det er El Camino i Nordspanien eller Hærvejen i Danmark. Bare dette at gå – for at gå.

Forskellen fra det daglige liv handler især om at nå ind til det ”umiddelbare”, hvor aktiviteten er enkel, uden særlige hjælpemidler og frem for alt ”ikke målbar”. Der er intet decideret resultat.

Det handler bare om at være og åbne sig for det, der kun kan komme til os, hvis vi giver slip på kontrollen og lader tiden forsvinde. Fællesnævneren for denne spirituelle inspiration er brugen af naturen. Hvad er det, naturen kan, som intet andet (menneskeskabt) kan?

Naturen i os

Natura (latin) betyder ”fødsel” og ”karakter”. Netop dette er kernen i den næsten magiske virk- ning, som naturen har på os: Vi er en del af naturen – vi er født af og til den. Naturen er det givne, som vi ikke behøver at gøre noget for at få – den er der bare.

At vi som mennesker har en tendens til at underkende dens vigtighed og uafhængige værd, er en helt anden sag, som mange miljøbeskyttelsesorganisationer kæmper for. Erkendelsen af, at vi ikke må ødelægge den natur, som udgør vores livsgrundlag, er dog stigende – beskyttelse af vandreserver, fredninger og genopretning af vilde naturområder kommer stadig mere på dagsordenen. Dette underbygger blot, at vi mennesker har brug for IKKE at have kontrollen, men at lade os være en ligeværdig del af den natur, vi er skabt af.

Træk din gamle sweater på…

Men hvad gør vi, der ikke har tid eller råd til retreats og pilgrimsvandringer? Og hvordan undgår vi, at det at finde roen og nærværet og ”naturen” i os, bliver endnu et projekt i kalenderen.

Jeg husker en periode, hvor jeg ofte kom forbi Kalø Vig nord for Århus. I roligt vejr stod der ofte med ca. 100 meters mellemrum et antal mænd i waders, tykke sweatre og med fluestangen svingende over hovedet. Der var ikke andet end vandet og mågernes skrig. Sådan stod de i timevis. Og ofte smed de fangsten ud igen! Jeg så ikke helt fidusen dengang. Det gør jeg nu.

For mig sker det f.eks., når jeg en søndag formiddag har været ude at lægge foder ud til fuglene og så sætter mig ved stuevinduet og bare kigger på fuglenes aktivitet i buskene og på jorden. Eller når jeg sætter mig ved søen og lader blikket forsvinde i de blågrå strømstriber på overfladen. Eller når jeg går en lang tur alene og bare sætter fod foran fod. Når jeg glemmer mig selv. Når der ikke er noget at stille spørgsmål ved, men tingene er givet. Jeg skal ikke ”melde mig til”, abonnere eller nå det på en bestemt tid. Jeg skal bare tage det ind. Og det er helt gratis!

Forrige artikelProbi… – hvad for noget?

Næste artikelHar vi helt mistet meningen?