Tema

Svedeture og svage knogler, nej tak!

21. september 2021

Overgangsalderen er en del af kvinders biologiske skæbne, men den er ikke altid lige sjov. Derfor er det naturligt, at man har et ønske om at udsætte den eller lindre gener forbundet med de hormonelle forandringer. Og det er muligt ved hjælp af kost og kosttilskud.

Kvinder er fantastiske. Intet mindre. Men er man kvinde, så er der dele af den skæbne, som man fra naturens side er underlagt, man måske anser som mindre fantastisk.

For nogle kan det være de månedlige blødninger, som medfører kramper, dårligt humør, oppustethed, smerter og ubehag. For andre er det tanken om ikke at skulle bløde igen. Uanset hvad, er det en del af vilkårene, når man er så heldig at være født i en krop, der kan skabe liv.

Dermed ikke sagt, at man skal elske sin overgangsalder og byde den velkommen som et skønt skridt ind i næste livsfase, hvis man mest af alt har lyst til at bande den langt væk og sætte det biologiske ur på pause. Hvilket er forståeligt. For der er da også meget negativt at sige om overgangsalderen.

Svedeture. Tørhed. Mindre sexlyst. Øget risiko for knogleskørhed. Mere sved og mindre blærekontrol. Lad os være ærlige, det kunne de fleste nok godt være foruden. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der er nogle, som efterspørger hormoner for at undgå den skæbnesvangre overgangsalder eller lindre nogle af de gener, den kan medføre.

Men faktisk kan man også skele til naturen, kost og motion, hvis man vil gøre overgangsalderen mere tålelig. Forskning viser nemlig, at man med den rette indsats kan udskyde tidspunktet for sidste menstruation og mindske symptomer som svedeture.

Behandling uden bivirkninger

Søger man på kosttilskud og overgangsalder på webapoteket, er det ikke mærkeligt, at der dukker et hav af forskellige produkter op, som indeholder rødkløver og vitamin B6.

Man kan ved søgningen også finde kosttilskud, som indeholder salvie, hvilket i høj grad skyldes, at salvie virker svedregulerende – både for kvinder i overgangsalderen og generelt.

Vil man have et produkt, som kombinerer den viden, der i dag eksisterer om overgangsalder, og som samtidig arbejder med at lindre de ubehagelige symptomer, er Dong Queen et godt bud, da man her både får rødkløver, salvie og B6-vitamin i en samlet pakke.

Læs også: Overgangsalderen – spiller melatonin mon en afgørende rolle?

Udskyd det uundgåelige

Ser man nærmere på B6, så viser studier, at vitaminet kan udskyde overgangsalderen, hvilket egentlig ikke er så overraskende, da B6 er med til at regulere hormonbalancen. Et studie, som blev offentliggjort i 2018, så på sammenhængen mellem kvinders kost og tidspunktet for deres møde med overgangsalderen.

Her fandt man altså, at blandt andet mængden af B6 vitamin, spillede en rolle. Forskerne mener også, at det kan hænge sammen med vitaminets antioxidantiske effekt, da man mener, at oxidativ stress har indflydelse på ægmodningen. Det bliver blandt andet understøttet med det faktum, at grøntsager, som også er rige på antioxidanter, ligeledes virkede udsættende på indtræffelsen af overgangsalder.

Desuden kunne forskerne konstatere, at et højt indtag af fisk også virkede hæmmende på overgangsalderen, hvilket sandsynligvis skyldes indholdet af omega 3-fedtsyrer i fed fisk.

I studiet fandt man også nogle markører, som så ud til at fremskynde det uundgåelige. Nemlig at en kost rig på raffinerede kulhydrater, som man kan finde i pasta og ris, betød, at overgangsalderen indtraf tidligere.

Læs også: Hvad hvidt brød kan gøre ved dig

Forrige artikelDin guide til sunde knogler

Næste artikelKost og livsstil til sunde knogler