Svien ved blæren vender tilbage

Jeg har en frygtelig svien ved blæren. Jeg har haft det før, hvor jeg fik antibiotika og var gennem masser af undersøgelser.

Jeg var både ved læge, hos gynækolog og på sygehus med scanning af blære og vandprøve mm. Nu er de her igen.

Lægen har givet mig antibiotika, som jeg er færdig med. Han mener, det er skedekatar, da podning har vist noget, som de ikke kan forklare.

Nu har jeg selv købt mælkesyre og Magnesia, da det er værre med hård mave. Jeg vågner ofte om natten, hvor det gør ondt, indtil jeg har fået tisset. Har I en ide om, hvad det kan være?

Jeg er 73 år, bruger Vagifem på henvisning fra lægen.

Har sukkersyge og Addison sygdom.

Mvh den plagede 

 


 

Det lyder som en træls situation med din svien ved blæren. Den præcise diagnose er svær at stille over en brevkasse, men skedekatar og irriterede slimhinder i underlivet og blæren er et godt bud.  

Ud fra dit spørgsmål er jeg dog i tvivl om, hvorvidt der stadig er lidt betændelse tilbage. Såfremt dette er tilfældet, vil jeg anbefale Cantharon fra Allergica. 

Ved skedekatar er der en mikrobiel ubalance. Ofte er candida indblandet – ikke mindst, når du har sukkersyge. Derfor vil jeg anbefale de homøopatiske stikpiller Exmykehl. De skal tages i endetarmen dagligt i 10 dage. Det er en god ide samtidig at tage mælkesyrebakterier, så fortsæt med det. 

Samtidig kan du anvende Mercurius bijod comp fra Allergica, som renser slimhinderne, og Honasin fra Holistica som opbygger slimhinder i hele kroppen.  

Med fordel kan du i perioden spise masser af bukkehornsfrø gerne 1 tsk 2-3 gange dagligt. De virker både nærende for slimhinder, betændelseshæmmende og sænker blodsukkeret.  

Drik ligeledes rigeligt med væske og urteteer. Gode urter for dig lige nu er timian, solidago og rød solhat. 

God bedring

Mvh Maria 

1 kommentar

  • Teffani siger:

    Hej. Jeg har samme problem når jeg bruger toiletpapir. Istedet bruger jeg små klude og tager så Chantaron hver halve time til det er bedre, så længere imellem. Hvis ikke jeg fik stoppet det i tide tager jeg DMannose 100g,: 2 g 4-5 gange dgl. Når symptomerne er væk fortsættes 2-3 dage med samme dosis. Forebyggende 1 g 2 gange dgl. Det virker.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *