Obstruktiv søvnapnø syndrom kan være et overset problem. Lidelsen obstruerer, som navnet indikerer, søvnen om natten. Det kan lede til uoplagte dage, men faktisk også øge risikoen for en lang række andre sygdomme og ulykker. Men hvordan ved man, om man er ramt?
Det er de færreste sygdomme, der kun viser sig på bestemte tidspunkter af døgnet. Nogle sygdomme som allergi kan forværres på særlige tidspunkter af året, når pollentallet stiger. Risikoen for forkølelse og influenza er størst i de kolde måneder. Soleksem viser sig som oftest i forårs eller sommermånederne, og kan på sin vis siges at være linket til de lyse timer, men forsvinder ikke så snart solen går ned.
Men søvnapnø er en anden historie. Den hører nemlig kun til i de sovende timer, som for de fleste er om natten. Det gør det også vanskeligt at vide, om man selv er ramt, fordi man ikke er ved bevidsthed til at registrere symptomerne, som med andre lidelser.
Dem, der sover med en partner, kan få en indikation gennem dem. Det kan være med ytringer som ’du snorker absurd højt’, eller ’det er som om, du stopper med at trække vejret i perioder’. Men det er ikke givet, at symptomerne er så voldsomme, at de vil blive bemærket. Og hvad hvis der ikke er nogen, til at overhøre din vejrtrækning om natten?
Søvnapnø er i stigning. Det viser amerikanske tal, som peger på, at ni procent af kvinder og 24 procent af mænd er ramt. Herhjemme viser tal fra 2017 på sundhed.dk, at det er to procent for kvinder og 4 procent for mænd.
Når sygdommen er i stigning skyldes det overvægt, som er en af de store risikofaktorer, selvom det ikke er eneste grund til lidelsen. Stor tunge eller mandler som blokerer for svælget kan også give søvnapnø.
Når sygdommen er værd at bemærke skyldes det den forværrede nattesøvn, den giver. For søvnapnø er ikke bare voldsom snorken. Det er en tilstand, som faktisk betyder, at man stopper med at trække vejret og derved sænker iltindholdet i blodet væsentligt. Det betyder også, at ens søvn bliver afbrudt mange gange i løbet af natten. Ikke så meget, at man vågner, men nok til, at det kan give uoplagte dage og øge risikoen for alt fra diabetes til hjertekarsygdomme, slagtilfælde og kræft. For slet ikke at nævne den øgede risiko for bilulykker.
Søvnapnø kan afhjælpes, men det kræver, at man er opmærksom på, at der er noget galt.
Dr. Sigrid C. Veasey fra Pennsulvania University forklarer til The New York Times, at dr er en række symptomer, man kan være opmærksom på.
– Det kan være, at du ikke føler dig udhvilet, uanset hvor længe du sover. Du er træt i løbet af dagen. Vær opmærksom på, om du hurtigt falder i søvn, når du ser en film eller tv. Du står op for at tisse mange gange i løbet af natten. Du vågner med tør mund eller hovedpine. Du har svært ved at koncentrere dig og du har svært ved at reagerer hurtigt – som var du fem år ældre, end du er.
Hun anbefaler, at man tager kontakt til en søvnklinik, hvis man mærker bare nogle af symptomerne. En anden måde at opdage sygdommen kan være at invitere en ven til at overnatte, og bede dem lytte efter, om du snorker meget højt – nærmest som om du gisper efter vejret. Du kan også optage din vejrtrækning på en telefon.
Søvnapnø behandles med en maske, som puster luft ind og udligner pauserne i vejrtrækningen. Det er altså en medicinfri behandling, og det kan som nævnt øge risikoen for andre sygdomme, hvis lidelsen forbliver ubehandlet over længere tid.
Forrige artikelPelle Hvenegaard: Når storken flyver i ring
Næste artikelMotion eller medicin: Læger udskriver cykling på recept