Krop

Syre-basebalancen – sur krop, surt show

1. juli 2010

Varieret, den gyldne middelvej, balance – kært barn har mange navne. At der skal være balance mellem tingene er en god leveregel. Syre-basebalancen er et af de områder, der er værd at gå på line for.

En sur krop er grobund for mange sygdomme og mange symptomer, der kan gøre livet surt i mere end en forstand. Kroppen har brug for at være let basisk, så fungerer den bedst og forebygger sygdom. Vi har heldigvis en række gode muligheder for at opretholde en god syre-basebalance, ikke mindst gennem det, vi spiser og drikker.

Syrer og baser kan henholdsvis afgive eller optage brintioner og kan omdannes til hinanden ved henholdsvis at afspalte eller optage brintioner. En syre kaldes en stærk syre, hvis alle ionerne afgiver en brintion ved reaktion med vand, og i en stærk base kan alle molekylerne eller ionerne optage ekstra brintioner. Både stærke syrer og stærke baser er ætsende. Koncentreret saltsyre, som for eksempel dannes i mavesækken, kan ætse hul på huden, og det kan afløbsrens, der er en stærk base, også. Blander man dem, bliver opløsningen pH-neutral.

Balancen mellem sur og basisk reaktion i kroppen er vigtig for vores sundhed og forebyggelse af sygdom. Man måler den ved hjælp af pH. Sundhedstilstanden hos mennesker er bedre, hvis kroppens pH er neutral eller let basisk. Syrer har en pH-værdi fra 1-7 og baser fra 7-14. Jo lavere pH under 7, jo mere sur. Jo højere over 7, jo mere basisk.

I blodet skal pH helst ligge mellem 7,35 og 7,45. Det holdes der ved kemiske forskydninger mellem det indre af cellerne og væsken uden for cellerne samt ved regulering af kuldioxid- indholdet i blodet i form af bicarbonat.

Du kan få et godt indtryk af din syre-basebalance med strips til pH-måling. Du kan med fordel starte dagen, før du har spist noget, med at måle pH i spyttet, men du må ikke røre mundslimhinden med papiret. Dernæst måler du pH i urinen anden gang, du lader vandet. Det er en god idé at gøre det 10 dage i træk, og du kan så se bort fra de 3 øverste og nederste værdier og så udregne gennemsnittet af de resterende. Den naturopatiske læge Dr. Weiss fra Arizona anbefaler sine hjertepatienter, at pH ved disse målinger skal ligge mellem 6,8 til 7, og sine patienter med knogleskørhed mellem 7,2 og 7,4.

Syre-basebalancen er regulering af pH

Nyrerne regulerer surhedsgraden i blodet ved at udskille eller tilbageholde syrer eller baser. Når vi har spist noget, melder det sig i nyrerne med besked om, at det enten er syredannende eller basedannende. Nyrerne er ansvarlige for vores væskebalance og for at vedligeholde en relativt neutral pH-værdi i kroppen. Vi kan hjælpe dem ved at spise fødevarer med naturligt fore-kommende bicarbonat (f.eks. kalium-bicarbonat i frugt og grønt), eller ved at tage et tilskud af natrium bicarbonat (bagepulver).

Den svovlsyre, der dannes, når du spiser meget protein fra dyr, er syredannende, men det kan modvirkes ved at spise meget grønt og frugt. Du skal ikke bruge natrium bicarbonat før, under eller lige efter måltiderne, da du så neutraliserer mavesyren, der er vigtig for fordøjelsen af maden.

Du kan også til en vis grad regulere kroppens pH gennem åndedrættet. Trækker du vejret for meget, kan det være et tegn på, at du har for meget syre i kroppen.

Find syre-basebalancen med kosten

Det er i høj grad madens indhold af mineraler, der er bestemmende for balancen mellem sur og basisk reaktion i kroppen. Meget svovl og fosfor, i f.eks. æggehvidestofferne i kød, fisk, æg og ost, giver syreværdier, mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan, som især findes i frugter og grønsager, giver baseværdier. Mælk, koldpresset planteolie, mandler, tygget korn, hirse og boghvede giver et let surt til neutralt pH (6-7).

Basedannende fødevarer

  • Frugt, især rosiner og dadler
  • Grøntsager, især spinat
  • Mælkesyregærede grønsager
  • Svampe
  • Kartofler
  • Mandler og paranødder
  • Græskarkerner og kokosnødder
  • Tangprodukter
  • Hvidløg og ingefær
  • Urter og salat
  • Avocado
  • Syrnede mejeriprodukter
  • Friskpresset juice
  • Urtete
  • Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie
  • Bagepulver

Syredannende fødevarer

  • Kød (kalv, okse, svin)
  • Salami, pølser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ og æg
  • Mejeriprodukter (mælk, smør, fløde) Ost er meget syredannende.
  • Kornprodukter (brød, mel, knækbrød, pasta, spaghetti, havregryn)
  • Solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie
  • Jordnødder, valnødder
  • Margarine
  • Slik, sukker, sødemidler, is, chokolade, kager, pizza, sød saft
  • Alkohol, sodavand, cola, mineralvand
  • Kaffe, te (alle slags)
  • Medicin
  • Stress og tobak

Syre – den største risiko

Der er meget, der kan bidrage til, at du får en sur krop. Oversyring kan fremmes af miljøgifte, lægemidler, elektromagnetiske påvirkninger, stress og negative følelser (ærgrelser, raseri, misundelse, stridigheder). Sygdomme kan også medføre øget syring. Mangel på motion og søvnmangel kan hæmme kroppens udskillelse af syre, så den hober sig op. Du bidrager også til øget syredannelse, hvis du spiser for hurtigt og for meget. Om noget smager surt eller ej, betyder ikke noget for pH. Citrusfrugter, tomater og æblecidereddike er sure, men virker basiske i kroppen.

Nikotin og alkohol medfører en forhøjet syreproduktion. Det samme gælder miljøbelastninger med kemiske stoffer og betændelsestilstande. Kornprodukter er også syredannende og udgør en alt for stor del af de flestes kost. Det samme gælder hvidt sukker, kaffe og mælkeprodukter, især ost. Sodavand, især cola, er stærkt syredannende.

Din pH-værdi i blodet kan blive forskudt til den sure side ved en øget syreproduktion, ved et tab af bicarbonat (diaré) eller ved ophobning af syrer, der er dannet inde i kroppen ved for eksempel nyresvigt eller ubehandlet insulinkrævende sukkersyge. Det påvirker både åndedrættet, der bliver hurtigere, hjertet og centralnervesystemet, så man kan blive sløv, eventuelt bevidstløs.

Bindevævet i kroppen er en slags mellemlager for syre. Det er et løst væv, som forbinder kroppens forskellige dele med hinanden. Det ligger rundt omkring organerne og nerverne og leverer næringsstoffer og signaler til cellerne, og det er med til at fordele vandet i kroppen. Det optager også affaldsstofferne fra cellerne på vejen til lymfe og blod. Sundt bindevæv er basisk og aflaster nyrerne.

Med tiltagende syrebelastning ændrer binde-vævet sig og bliver skadet. Hos kvinder kan det vise sig som appelsinhud (cellulit). Det bliver svækket og får problemer med at klare sine transportopgaver og bliver sejt og skørt. Affaldsstofferne binder væske med hævelser og vægtøgning til følge.

Når bindevævet er fyldt med syre, vil syrerne aflejre sig andre steder i kroppen, for eksempel som syrekrystaller i leddene med gigtsymptomer til følge, og i musklerne medførende stivhed, smerter og spændinger med muskelknuder (myoser). Overskydende syre ophobes også som salte i bindevæv, led og muskler, der mister elasticitet og bevægelighed.

Symptomerne på en sur krop er også træthed, manglende lyst til at bestille noget, uligevægtighed og stivhed i kroppen. I det lange løb medfører det tyndere og skøre knogler og en formindsket muskelmasse. Dette forværres, hvis man ikke er legemligt aktiv på en måde, hvor knoglerne belastes, og desuden ved den normale aldring.

Der kan på grund af tab gennem nyrerne opstå mangel på calcium og magnesium, som begge spiller en rolle for blandt andet knoglestyrken og hjertefunktionen. Mangel på magnesium fører typisk også til kramper i musklerne, for eksempel i benene, rytmeforstyrrelser i hjertet og angst.

Sjældent for basisk

Bliver blodet og dermed kroppen for basisk med øget pH, kan det for eksempel skyldes, at man trækker vejret for lidt og derved tilbageholder bicarbonat, eller at man har mistet syre (oftest saltsyre ved opkastninger). Normalt har nyrerne en stor kapacitet til at udskille overflødigt bicarbonat, og problemer opstår mest ved nyresvigt.

Er kroppen oversyret, har den brug for basedannende stoffer. Kan kroppen ikke neutralisere syrerne, bruger den basiske stoffer fra knoglerne, først og fremmest calcium og magnesium. Herved øges risikoen for knogleskørhed. Du kan hjælpe noget ved at tage tilskud af calcium og magnesium, men du må aldrig indtage calcium uden magnesium, da der så er risiko for forkalkning af pulsårer, led mm. Det er vigtigt altid at forsøge at fjerne årsagen til forsuringen.

Kræftceller kan ikke trives, når kroppen er meget basisk. For kræftramte er det derfor vigtigt at holde kroppen så basisk som muligt, gerne op mod en pH på 8. Det kan kun klares ved hjælp af en meget basedannende kost, især grønsager og frugt. Du kan tage tilskud af kalium bicarbonat, der er langt bedre end det normalt brugte kalium-klorid, men det skal ske på baggrund af måling af kalium i blodet, hvis du har problemer med nyrerne eller får medicin, der kan nedsætte tabet af kalium med urinen (visse vanddrivende lægemidler og spironolakton). En håndfuld rosiner, to dadler eller en lille banan giver hver mere end 300 mg kalium. Syrestabilt C-vitamin kan også være let basedannende.

Et godt tilskud af basedannende stoffer er Basica, der findes som pulver, tabletter eller te. En teskefuld natrium bicarbonat (bagepulver) 1-2 gange dagligt uden for måltiderne kan være gavnligt for generelt at modvirke forsuring.

Du kan til en vis grad fjerne overskud af syre ved at tage bad i et badekar, hvor du tilsætter det 37 grader varme vand 100 gram natrium bicarbonat (Natron) og ligger i det i mindst 30-60 minutter. Det virker endnu bedre, hvis du under badet børster eller masserer din hud, hvorved blodgennemstrømningen i huden forøges. Efter et sådant bad er huden blød, og du sover godt. Har du ikke tid til et bad i et badekar, eller har du ikke noget, kan du tage fodbad med tilsætning af to spise-skefulde natron.

Ældre har ikke så let ved at udskille syrer og har derfor et større behov for basiske stoffer. De drikker også for lidt. Du skal typisk drikke mindst 1½-2 liter vand dagligt for at understøtte udskillelsen af syre og affaldsstoffer.

Syrlig livsstil rykker syre-basebalancen

Moderne mad med fast food, discount fødevarer og færdigretter forstærker manglen på vigtige næringsstoffer af betydning for syre-basebalancen. Du kommer også til at mangle basiske vital-stoffer ved fastekure, diæter, og når du som ældre spiser for lidt.

Mange unge mennesker er i alvorlig fare for med tiden at udvikle kroniske sygdomme, da deres kost er raffineret og syredannende, rig på kornprodukter og mælkeprodukter samt sukkerholdig. De drikker syre i form af cola og andre former for sodavand. Piger, som drikker cola, har en mindst fem gange så høj risiko for at få knoglebrud, og en undersøgelse i Århus har vist, at op mod en tredjedel af teenagere har for lidt calcium (kalk) i knoglerne. Det medfører en kraftigt forøget risiko for, at de med alderen vil få alvorlig knogleskørhed. Det er i de unge år, man skal sætte kalk i knoglebanken. Mælk er ikke en kilde til kalk, heller ikke hos børn. Tværtimod er det kun i lande, hvor man drikker mælk, at knogleskørhed er udbredt.

Dertil kommer, at de fleste spiser alt for lidt af grønt og frugt. Visse steder i Danmark får 40 ud af 100 unge hverken frugt eller grønt dagligt. Mindst en tredjedel af kosten skal bestå af grønt og frugt for at bevare en basisk tilstand i kroppen. Seks gange 100 gram hver dag.

På trods af kroppens evne til at regulere pH har madens syre-basebalance en stor betydning for kroppens funktion. Det er vigtigt at sammensætte kosten, så den kan fordøjes og optages ordentligt og er afbalanceret i forhold til syre-basebalancen. Det handler først og fremmest om at få nok grønt og frugt.

Forrige artikelStyrkende snaps

Næste artikelNår træthed er et symptom