Børn har ødelagte tænder før de når at gå ud af skolen.
I Roskilde har 10-15 % af børnene alvorlige syreskader på tænderne, og problemet ser ud til at være landsdækkende, da tandlæger i Århus har konstateret den samme tendens. Børn på 11-12 år har nu syreskader, og når skaden først er sket, er der ikke noget at gøre. I Roskilde vil skoletandplejerne derfor lave en grundigere undersøgelse, som de håber, vil munde ud i en landsdækkende undersøgelse af danske børns tænder i forhold til syreskader. Den store synder er sodavand, også light udgaven. Men også saft og juice tæller med på regnskabet. Det er derfor bedste at undgå sodavand og andre syreholdige drikke og madvarer. Men da det kan være svært, lyder rådet, at man skal drikke sodavanden hurtigt, og så skylle efter med vand. Derved kan man beskytte tænderne lidt mod at være for længe i kontakt med syren fra sodavanden. Kilde: Berlingske