Syv typer “affald”, du bør spise

Kostrådene anbefaler, at vi alle får mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Det ville være lidt nemmere at nå målet, hvis vi ikke smed så meget skræl, blade og frø ud.

Du skal helst have seks om dagen – gerne tre stykker frugt og tre stykker grønt, alle med en gennemsnitsvægt på 100 gram. Frugt og grønt er godt for dig, fordi det er fyldt med gavnlige kostfibre, vitaminer og mineraler – og så mætter det ved hjælp fra relativt få kalorier.

Men det er lidt nemmere at nå de 600 gram om dagen, hvis du ikke skærer så meget fra. Her følger syv typer “affald”, du i stedet burde spise.

1: Æbleskræl

Kan du bedst lide dit æble skrællet? Så går du bl.a. glip af en den vigtige antioxidant quercetin, der er et naturligt antihistamin, som modvirker både psoriasis, astma, urinsyregigt, podagra, tyktarmsbetændelse og antagelig kræft. Antioxidanten styrker kroppens insulinproduktion og hæmmer dermed ophobningen af sukkerstoffet sorbitol, der bl.a. kan skade nervesystemet.

Men spis primært æbleskræl fra økologiske æbler, da der med stor sandsynlighed findes pesticidrester i skrællen på almindelige æbler. Du kan dog reducere pesticidindholdet betragteligt, hvis du skyller din frugt og dit grønt grundigt og skrubber det let med en børste. Du kan ikke fjerne det hele, men du kan fjerne hovedparten af de pesticidrester, der skulle afholde dig fra at spise skrællen.

2: Appelsinskræl

Køb dine citrusfrugter økologiske og spis skrællen. Citron med skræl smager f.eks. fortræffeligt i saftcentrifugen, hvis et kilo gulerødder eller æbler suppleres med en halv citron. Derudover kan revet citronskal bruges i de fleste retter, hvor der er brug for et friskt og syrligt pift. Revet appelsinskræl er fortræffelig i blandt andet bagværk.

Et studie fra 2004 viste, at citrusskræl havde en kolesterolsænkende effekt, der slog de omdiskuterede statiner med flere længder. Det er de såkaldte polymethoxylaterede flavoner i skrællen, der også forbindes med citrusfrugternes effekt mod hjertekarsygdomme og inflammationstilstande.

3: Rødbedeblade

Hvis du dyrker rødbeder i haven eller køber bederne med blade hos producenten, er det synd og skam at smide bladene ud. Faktisk dyrkede man oprindeligt bl.a. rødbeder for bladenes skyld, og du kan da også stadig købe små, saftige rødbedeblade til salatskålen i de fleste supermarkeder, når det er sæson. Det er både en del sundere og en del mere velsmagende end et kønsløst iceberg-salathoved.

Bladene er fyldt med kostfibre, calcium, jern og vitaminerne A og K.

4: Vandmelonskal

Vandmelon kan være en god tørstslukker eller et forfriskende snack, men de fleste holder sig til det røde kød. Det er ærgerligt, for skallen indeholder en høj koncentration af aminosyren L-citrulline, der dog også forefindes i frugtkødet. L-citrulline har vist sig effektiv til bl.a. sportsudøvere, hvor saft fra vandmelon kan reducere muskelømhed efter træningen. Citrulline fjerner kvælstof fra blodet og hjælper med til, at det omdannes til urin.

Hvis du vil bruge skallen fra vandmelon, kan du enten sylte, kandisere eller eventuelt stege små tern.

5: Blade og stilke fra majroer

Det gælder egentlig de fleste grøntsager, der lever under jorden: Blade og stilke er ofte velsmagende og vitaminrige lækkerier, der både kan anvendes stuvede, dampede eller som et friskt indslag i salatskålen. Bladene fra majroer er fyldt med A- og K-vitaminer, ligesom de er rige på både jern og kostfibre.

6: Kartoffelskræl

Det er faktisk lidt af en uvane, at vi skræller kartoflerne. Skrællen er en god kilde til C- og B-vitaminer, calcium, kalium og kostfibre. Så skrub skrællen, når du laver bagte kartofler – den smager himmelsk, hvis den har været smurt ind i lidt olivenolie under bagningen og får lidt sydesalt og en smørklat ved serveringen.

7: Græskarkerner

Næste gang du laver mad med frisk græskar, skal du gemme kernerne, du graver ud. En halv kop græskarkerner kan dække halvdelen af dit dagsbehov af magnesium, ligesom der er både jern og proteiner til organismen.

Rist dem let på panden og brug dem i salatskålen.

Kilde: Huffingtonpost.com

1 kommentar

  • Anne Marie Raft siger:

    Jeg kan varmt anbefale, at man bruger gulerodstoppe og radisetoppe i sammenkogte retter, at man snitter bladene og stilkene til blomkålen fint og bruger dem ligesom stilkene og blade af broccoli. De lidt større rødbedeblade smager rigtig godt let svitset som tilbehør til maden.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *