Nyheder

Tab dig ved at drikke negative kalorier

23. april 2007

Fødevarer med et decideret negativt kalorieindhold er ved at afløse de seneste års salgshit med light-produkter og lavt kalorieindhold.

Nu kan man drikke sig til et vægttab, for Nestlé og Coca-Cola har sendt læskedrik på markedet med negative kalorier.Fødevareindustrien satser massivt på de nye typer fødevarer, der i princippet gør det muligt at tabe sig helt uden at bevæge sig, alt imens man drikker og spiser, skriver Berlingske Tidende. I USA har giganterne Nestlé og Coca-Cola allerede sendt Enviga på gaden, som er den første læskedrik med negative kalorier. Og det synes blot at være et spørgsmål om tid, før Enviga-drikken også kan indtages af de danske forbrugere. Lovgivning granskesIfølge kommunikationsdirektør hos Coca-Cola Mikael Bonde Nielsen undersøger Coca-Cola nemlig nu lovgivningen og markedet for læskedrikken før en mulig lancering. Også andre typer fødevarer bliver undersøgt herhjemme med henblik på at skabe et negativt kalorieindhold, hvor kroppen bruger flere kalorier på at fordøje og forbrænde, end den får ind. Med flere og flere mennesker, der kæmper mod overvægt, bliver der arbejdet voldsomt med de negative kalorier.Tre dåser af Enviga vil ifølge et forsøgt foretaget af Nestlé i gennemsnit få normalvægtige personer til at forbrænde 106 kcal. »Selv om 100 kalorier hver dag er meget lidt, så skulle det – forudsat at man ikke spiser mere end normalt – være nok til, at man har tabt et par kilo efter et år,« siger Arne Astrup, institutleder og professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Lanceringen af Enviga i USA har skabt stor opsigt. Bl.a. har Center for Science in the Public Interest sagsøgt Nestlé og Coca-Cola for vildledende markedsføring. Søgsmålet går på, at den beherskede ekstra forbrænding, som læskedrikken medfører, ikke berettiger markedsføringen af Enviga som et produkt, der kan give vægttab.

Kilde: Politiken

Forrige artikelMange supplerer med alternativ behandling

Næste artikelPollenallergikere reagerer ofte på fødevarer

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.