Tænk dig til en sund knogletank

Af: Maria Langbak

Foto: Shutterstock

At vi mennesker er opretgående væsner er i sandhed fascinerende. Den lodrette stilling af kroppens stillads er sikret gennem mange tusinde års evolution og hænger tæt sammen med hjernens udvikling og fremkomsten af en bevidsthed, som ikke blot er underlagt instinkter og drifter.

Skelettet med alle dets 206 knogler har mange vigtige funktioner i menneskekroppen. Først og fremmest udgør knoglerne en konstruktion, som afstiver og formgiver kroppen. På dette stativ fæstner musklerne og muliggør, at du kan stå oprejst og bevæge dig frit omkring.

Samtidig yder knoglerne en vigtig beskyttelse af dine indre organer i brystkassen og ikke mindst hjernen. De indeholder det blodcelledannende væv i knoglemarven og har stor betydning for opretholdelsen af normale niveauer af kalk og fosfor i blodbanen.

Knoglerne er således ikke kun noget, som er træls at brække. Det er en livsvigtig medspiller i kroppens samlede sundhed.

Knoglernes opbygning

Knoglerne er opbygget omkring et bindevævsskelet, hvortil forskellige mineralske salte binder sig. Man kan således tale om en elastisk og en fast mineralsk del af knoglerne.

Den elastiske del er opbygget af ca. 95% kollagene fibre. Foruden form og struktur bidrager den med fleksibilitet og smidighed, hvorved knoglerne ikke splintrer ved hård påvirkning.

Den mineralske del udgøres i høj grad af kalk samt øvrige stoffer som magnesium, fosfor, mangan, bor, kisel og zink. Mineralerne tilfører knoglerne styrke og stivhed.

Cellerne i knoglevævet består helt overordnet af 3 forskellige typer med hver deres funktion. Dels en inaktiv knoglecelle benævnt osteocyt, og dels de to aktive knogleceller osteoblaster og osteoklaster. Disse to celletyper er tæt knyttet til knoglevævets dynamiske natur og ikke mindst forbundethed med kroppen som helhed.

Osteoblasterne og osteoklasterne repræsenterer så smukt yin og yang princippet eller med andre ord det genopbyggende over for det nedbrydende aspekt. Konstant tilpasser knoglecellernes aktivitetsniveau sig til de omstændigheder, du sætter dig selv i fysisk, psykisk og emotionelt.

Styrken af knoglerne afspejler i sandhed hele din livsstil og måde at være i livet på. Knoglecellerne er små arbejdsmænd, som i sidste ende blot reagerer på og udfører en større plan. En plan, som har til formål at sikre hele kroppens overlevelse på bedst mulige måde. Vel vidende, at det kan koste på knoglestyrkekontoen.

Vidste du i øvrigt, at i løbet af 7 år udskifter skelettet sig fuldstændig?

Det er da smart – ikke mindst fordi du hele livet igennem derved kan påvirke din knogleskæbne.

Når tanker og adfærd påvirker knoglerne

Inflammation er det bål, som tænder stort set alle kroniske sygdomme – inklusive knogleskørhed. Kroppens inflammationsniveau og knoglesundheden mere generelt handler i høj grad om, hvad du putter i munden af fødevarer, hvor meget og hvordan du bevæger dig, om du har et stort indtag af stimulanser (alkohol, kaffe og rygning), og hvorvidt du tager tilskud af essentielle mikronæringsstoffer, som kan være svære at få nok af på disse breddegrader. Særligt D-vitamin.

I min optik handler det ligeledes om, hvad der foregår af mere ”usynlige ting” indeni dig og ikke mindst den adfærd, som det afstedkommer. Altså det psykiske og emotionelle fundament med de overbevisninger alias psykiske programmeringer i underbevidstheden, som du lever efter.

Du er blevet programmeret af dine forfædre og din fortid til en kurs. Når du er 35 år styrer dette 95% af dig og din personlighed, dine vaner, reaktioner på følelser og tænkemønstre.

Allerede i mine tidlige år på lægestudiet blev jeg introduceret til tanken om, at visse sygdomme oftest rammer en bestemt type af mennesker. En overlæge på gigtafdelingen fortalte mig, at han elskede at arbejde med denne gruppe af mennesker, fordi de generelt havde en skøn og positiv indstilling til livet. Det vækkede min nysgerrighed på sindets betydning for sygdommes opståen.

I det følgende beskriver jeg lidt forenklet min vinkel på dette ved udviklingen af knogleskørhed.

Læs også: Svedeture og svage knogler, nej tak!

Uselvisk kan være negativt

Det mønster, jeg ofte (men ikke altid) møder hos mennesker med knogleskørhed, er en person, som giver ALT for meget af sig selv. Det er mennesker, som påtager sig noget, som andre egentlig selv burde tage ansvar for. Mennesker, for hvem det at være uselvisk og overhjælpsom er blevet en indbygget mekanisme.

Faktum er, at det tærer utroligt meget på dem selv, når de bare giver og giver og giver. Samtidig får disse mennesker sjældent opfyldt deres egne basale behov af samme grund.

Et andet fint ord for mønsteret er: pleaseren. Der kan være flere overbevisninger under dette mønster såsom ”jeg er ikke god nok”, ”jeg er ikke værd at elske” og ”jeg bliver forladt, hvis jeg ikke tilpasser mig”.

En af de beskyttelsesstrategier, som pleaseren nogle gange helt ubevidst har sat op er: ”Hvis jeg virkelig er og gør meget for andre, så kan de ikke undvære mig og vælge mig fra”.

Pleaseren tager derfor udgangspunkt i andres behov og indfrier disse, uagtet at alt i dem selv larmer. De overhører deres egne kropsinstinkter.

Ofte kan det give anledning til en undertrykt vrede ikke mindst mod sig selv. I bund og grund fravælger disse mennesker sig selv til fordel for andres behov.

Opgøret med dette mønster fordrer, at man slipper afhængigheden af at være noget for andre og i stedet sørger for at fylde sig selv og alle sine behov. Det kræver, at man lærer at sætte grænser og arbejder i dybden med elske og tilvælge sig selv.

En god rettesnor for pleaseren i ovenstående proces er ligeledes, at når man gør noget for andre, skal man sikre sig, at man ikke fratager vedkommende muligheden for at udvikle sig selv og de kompetencer, som den videre færd i livet er afhængig af.

Læs også: Træn dig til stærkere knogler 

Den fysiske forklaring

Måske du tænker: Hvordan kan ovenstående give anledning til mere skrøbelige knogler? Det vil jeg nu forsøge at forklare.

Tanker er bestemt ikke toldfri. Eller sagt med andre ord, hvad du tænker har betydning for dit fysiske helbred. Hver gang en tanke har givet anledning til en følelse, sker en ændring rent biokemisk i kroppen. Særligt i nerve-, hormon- og immunsystemet. Hver følelse har sit specifikke mønster, som igangsættes.

Hvis tankerne (måske ubevidst) konstant kredser om det negative; at alt, hvad du gør og siger, er forkert eller hvorfor du ikke er god nok. Eller hvis tankerne sørger for, at du ser på verden med ængstelige briller. Så vil nerve- og immunsystemet først og fremmest geares til en kampsituation. For hjernen er der nemlig ikke ret stor forskel på reelle trusler og selvskabte tankeillusioner.

Dette er ensbetydende med, at der skrues op for det sympatiske nervesystem, og samtidig sker en opregulering i immunforsvarets proinflammatoriske signalstoffer og reguleringsveje. Herved skabes øget inflammation og et højere niveau af kroppens stresshormon kortisol.

Kortisol øger knoglenedbrydning

Et øget inflammationsniveau tvinger nyrerne til at reagere og forsøge at gøre kroppen mere basisk. Det sker bl.a. ved at frigøre calcium og magnesium fra knoglerne.

Det forhøjede kortisol i blodbanen giver på længere sigt en øget knoglenedbrydning. Denne effekt sker direkte gennem en nedsat dannelse af det vigtige kollagenmolekyle, samt via en højere aktivitet af de knoglenedbrydende celler.

Samtidig påvirker kortisol i høj grad fordøjelsen og sammensætningen af mikroorganismer her. Desværre på en uhensigtsmæssig måde, så der kommer vækst af dårlige bakteriestammer og en øget nedbrydning af tarmbarrieren. At nervesystemet samtidig i højere grad kører på sympaticus, gør hele fordøjelsesprocessen vanskelig. Dette er kritisk, da fordøjelsen er nøglen til et sundt helbred.

En påvirket fordøjelse kan om noget skabe endnu mere inflammation i kroppen, som yderligere vil drive knoglecellerne i retning af mere nedbrydning. Derudover kan optagelsen af essentielle mikronæringsstoffer til knoglerne sænkes.

Et menneske med forhøjet kortisol gennem længere vil desuden opleve tiltagende insulinresistens og stigende blodsukker. Begge parametre hæmmer de knogleopbyggende celler.

En knoglevenlig livsstil

Et pleasermønster kan ligeledes gå ud over de fysiske basale behov et menneske har. Ikke mindst søvnen, som samtidig er en hjørnesten, idet den direkte korresponderer med immun- og hormonsystemet.

Kronisk søvnmangel med blot 1-2 timer for lidt om natten i mere end 4 måneder er således vist at hæve inflammation i kroppen, øge kroppens kortisolniveau og sænke kønshormonerne herunder østrogen.

Sidstnævnte har stor betydning for knoglesundheden. Østrogen stimulerer til knoglenydannelse, hvilket forklarer det øgede knogletab, som fremkommer hos kvinder i og efter overgangsalderen.

Tanker og følelser kan ikke på egen hånd skabe knogleskørhed, men er absolut vigtige at kigge på sammen med de øvrige faktorer i en knoglevenlig livsstil.

Samtidig er det min erfaring, at arbejdet med at vende blikket indad som sidegevinst bringer et mere menings- og glædesfyldt liv. Hvem vil ikke gerne det?

Læs også: Naturlig mad for knogler og led

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*