Kender du det? At blive fristet over evne. Selv når du har besluttet at holde pause fra sukker? Stop selvbebrejdelserne og den ødelæggende dårlige samvittighed – det skyldes nemlig ikke en karakterbrist, hvis du ikke kan modstå sukker – det er helt normalt , og der er en helt naturlig forklaring på, hvorfor det søde har en magnetisk tiltrækning på så mange af os.
Aldrig før i historien har vi spist så meget sukker, som vi gør i dag. Sukker er massivt tilstede i alle mulige sammenhænge, ofte uden gode alternativer. Derfor bliver det alt for nemt alt for meget. Det har enorme konsekvenser for vores trivsel og sundhed – og sukker er vanedannende. Hele 40 pct. af voksne og 60 pct. af børn i Danmark, spiser mere sukker, end der fra officiel side anbefales som maksimum (en grænse WHO anbefaler sænket fra 10 til 5 pct.).
Det starter tidligt, at vi får smag for det søde. Og det er et sammensurium af programmering, kemi og følelser.
Den første smagsoplevelse, de fleste babyer får, er som regel deres mors mælk. Ja, faktisk smager baby allerede på fostervandet, der tager smag af den mad, mor spiser under graviditeten. Og jo mere sukker hun spiser, des mere vil barnet senere vælge sukker.
At ligge i mors favn, mærke hendes varme hud og hendes kendte bankende hjerterytme, mens kroppen mættes af den bløde naturligt søde mælk. Dét er det bedste. Det bliver indprentet i vores hjerne, at det søde betyder overlevelse. Vi vil resten af vores liv forbinde det søde med noget trygt.
At vi så sidenhen vokser op med, at hygge er synonymt med slik og søde sager, gør ikke den følelsesmæssige tiltrækning mindre. Og vi lærer gennem vores opvækst, at vi kan trøstes, når vi spiser sødt. Der sker nemlig en række biokemiske ændringer i hjernekemien, når vi spiser sukker. Vores såkaldte belønningssystem aktiveres, vores lykke-signalstof serotonin øges, og kroppens egne smertestillere beta-endorfinerne udløses.
Men sukkeret camouflerer vores egentlige følelser. Det samme sker, når vi trøstespiser af andet end sukker. Kroppen kan nemlig ikke rigtig bearbejde følelser, når den er optaget af at fordøje mad.
Men vi skal faktisk endnu længere tilbage for at finde begyndelsen til vores smag for det søde.
Historisk set har vi måttet kæmpe for at få mad nok. For at sikre artens overlevelse er hjernen derfor altid på jagt efter mad. Vi er simpelthen programmeret til at fylde på med mad, så snart det er indenfor rækkevidde, særligt det kalorietunge. Og hjernen er særlig opmærksom på det, der hurtigt kan blive til hjerne-energi, for den er lille og kompakt og har brug for en stadig strøm af sit brændstof: glukose. Derfor er sukker meget attraktivt for hjernen.
Hver gang du spiser noget med masser af sukker eller fedt, vil det urgamle belønningssystem i din hjerne frigive dopamin. Og alt der udløser dopamin, er hjernen bygget til at opfatte som noget, der skal efterstræbes.
Alene synet af mad, som hjernen af erfaring ved, plejer at smage sødt og godt, får den til at sætte gang i sit sindrige system af signalstoffer og hormoner, som ender med at få dig til at række ud.
Det er jo en meget fin overlevelsesprogrammering. Men hjernen er desværre ikke designet til, at forholde sig sundt til vores moderne livsstil, hvor vi er omgivet af ekstrem overflod af sukker og fastfood.
Hjernens belønningssystem styrer faktisk rigtig mange af de valg, som du måske tror, du selv med din fornuft og din vilje træffer. Alle dine beslutninger træffes efter en kompleks proces i din hjerne, hvor en række kemiske signalstoffer hver især spiller en rolle.
Der er i mange tilfælde ikke overensstemmelse mellem følelses-hjernen og fornuft-hjernen, der godt ved, hvad der er sundt for dig. Og hvis du ikke forstår hjernens overlevelsesmekanismer, og træner din hjerne til nye vaner, kan belønningssystemet blive en benhård modstander i vejen til et afbalanceret forhold til søde sager og sundere valg.
Det kan måske lyde som om, at kampen næsten er tabt på forhånd til de biokemiske reaktioner, der får kroppen til at søge sukkersødt igen og igen.
Men bare rolig, det er den ikke! Du kan, gennem nye vaner og bevidsthed, tage kontrollen og træne din hjerne til mindre trang til sødt.
Når du lytter til og mætter din krop og din lyst med sund næring og kærlig selvomsorg, vil den slappe af og arbejde med dig. Overhører og afviser du din krops behov og tvinger dig selv til en striks asketisk livsstil med regler, forbud og afsavn, vil din krop kæmpe imod enhver forandring.
Vil du gerne opbygge en god sund balance med et afslappet forhold til sukker, er det derfor en rigtig god strategi, jævnligt at spise sunde kager og desserter, lavet af naturlige, nærende råvarer som frugt, nødder, fuldkorn og sunde fedtstoffer. Og små mængder af naturlige og så lidt forarbejdede og koncentrerede sødemidler som muligt. Det kan nemlig mindske trangen til både sukkerstads og overspisning. Og det tilfredsstiller vores sanser og gør os glade.
Jeg er overbevist om, at den bedste vej ud af sukker(mis)brug og hen mod sundere mere livgivende (søde) vaner ikke er at bekæmpe trangen til sødt, men derimod at imødekomme den. Imødekomme den med fristende lækkerier af høj kvalitet. Derfor har jeg i bogen ‘Det søde’ samlet mine bedste opskrifter på søde sager, som kan nydes uden at blive tung i maven og drænet for energi. Uden medfølgende sukkerchok, tomme kalorier, inflammation og næringsubalancer.