Tag et skridt for livet

I en ny undersøgelse på amerikanske kvinder over 70 fandt man en sammenhæng mellem antal skridt gået per dag og dødelighed. Det overraskende er, at der slet ikke skal så mange skridt til, som tidligere antaget.

Du har måske hørt rådet om, at det er sundt at gå 10.000 skridt om dagen. Og det er indiskutabelt, at gang og motion er med til at mindske risikoen for en række livsstilsrelaterede sygdomme såsom fedme og type 2-diabetes. Men at 10.000 skridt skulle være en særlig sund grænse, er der faktisk ikke meget evidens for.

En af forskerne bag en ny undersøgelse om sammenhængen mellem antal skridt om dagen og dødelighed blandt kvinder over 70 år, I-Min Lee, som er professor på Harvard University, fortæller til The New York Times, at tallet sandsynligvis stammer fra en japansk urmager, som i 1960’erne gav en skridttæller et japansk navn, som oversat til engelsk betyder 10.000 skridt, og at tallet så har hængt ved lige siden.

Men faktisk viser noget forskning, at vi skal gå mere, for at undgå hjertesygdomme. På den anden side peger de nye resultater peger på, at væsentligt mindre kan holde døden for døren.

Få skridt gør en stor forskel

Studiet, som begyndte i 2011 og blev publiceret i slutningen af maj i år, trækker på data fra 16.741 kvinder med en gennemsnitsalder på 72 år. Deltagerne var en del af et større projekt om kvinders sundhed. De mange tusind kvinder blev i periode 2011 til 2015 hver bedt om at gå med en skridttæller i en uge. Dataene blev samlet ind af forskerne og analyseret ud fra intensitet i gangen på en række intervaller.

Kvinderne blev fulgt i lidt over fire år.

I løbet af opfølgningsperioden døde 504 kvinder. Størstedelen af de døde havde gået omkring 2700 skridt om dagen, hvilket var det laveste antal. I takt med at antallet skridt steg, faldt dødeligheden blandt kvinderne også. Men udviklede fortsatte ikke positivt helt op til 10.000 skridt. Faktisk blev effekten udjævnet ved 7.500 skridt, og analysen peger på, at så lidt som 4.400 skridt om dagen gjorden en betydelig forskel for dødeligheden blandt kvinderne i undersøgelsen.

Endvidere peger analysen ikke på, at der skulle være ekstra gevinster at hente ved at gå hurtigt eller med højere intensitet i intervaller. Konklusionen er altså, at det er det enkelte skridt i sig selv, som er gavnligt.

Usikkerhed i undersøgelsen

Studiet har nogle svagheder. For det første er der tale om en kausalsammenhæng. Altså at to fund hænger sammen, men at man ikke kan vide sig sikker på, om det ene er årsagen til det andet. Det kan eksempelvis tænkes, at de kvinder, som gik mest, var ved dårligere helbred, selvom ingen af kvinderne rapporterede det.

For det andet er der tale om kvinder over halvfjerds. Det er uvist om fundene kan overføres til andre grupper.

Ikke desto mindre er der substantiel evidens bag koblingen mellem at bruge kroppen og sundhed. Derfor virker det også plausibel, at mere gang betyder længere liv. Og hvad der er værd at bemærke her er så, at det faktisk ikke behøver være de ellers så hyldede 10.000 skridt, før de betyder noget. Et resultat, som måske er særligt opløftende for den gruppe, som undersøgelsen her handler om. De ældre. En gruppe, som ikke nødvendigvis har energien til de lange vandringer, men som kan klare de små gåture.