Tag hånd om din bekymringssyge – prøv denne tankespiral

Måske kender du udfordringen med at finde grænsen mellem en naturlig reaktion og sygelig bekymring. Denne grænse kan nemlig virker lidt sløret, når det handler om mange af livets udfordringer – herunder også stress og angst. For hvornår er den en dårlig vane, og hvornår er den en lidelse, som invaliderer hverdag, relationer og muligheder i livet?

Alle symptomer på angst skal tages alvorligt, men tilsvarende er der også behov for at skelne mellem en egentlig angstlidelse og en bekymring om noget konkret, der er udfordrende og ud over det sædvanlige for den enkelte.

Usundt med for meget tubobenzin

Menneskets krop og sind er designet til at køre i forskellige gear. Er det en tryg og genkendelig hverdag, kører vi i ét gear, og skal vi yde noget særligt eller føler os truet fysisk eller følelsesmæssigt, kører vi i et helt andet gear. Derfor kan vi eksempelvis opleve, at mennesker træder i ­karakter i en nødsituation.

Formålet med de forskellige gear er at kunne klare spidsbelastninger. Til gengæld er det vigtigt, at vi ikke forbliver i et evigt alarmberedskab. Det er usundt for kroppen hele tiden at køre på turbobenzinen adrenalin. Den forstyrrer vores naturlige regenerering efter kriser og nødsituationer både fysisk og psykisk.

Kig bagom stress

I dag er begrebet stress blevet lidt udvandet, men derfor skal vi stadig lytte efter. Hvad er der reelt tale om? Er programmet overfyldt i en periode, eller er der opstået et mønster, hvor især udefrakommende belastninger uden for vores egen kontrol eller ansvarsområde trækker store veksler på overskuddet i hverdagen og fodrer bekymringssygen? 

Igen kan det være svært at skelne mellem småting og reelle problemer, men du kan lægge ud med at lade venner og familie fortælle dig, hvad de ser hos dig. Er det blevet en uhensigtsmæssig vane for dig at fokusere på det, du ikke føler, at du har 100% styr på? Er det reelt din opgave at løse problemet? Eller er det tid til at trække i nødbremsen, inden det hele kører af sporet, blander dig i andres anliggender, mister relationer eller bliver syg?

LÆS OGSÅ: Stå fast!

Tjekliste giver overarbejde

Vi kan af forskellige grunde have et stort behov for kontrol over os selv, andre, arbejdet, familien. Altid at have overblikket, holde sig til planen, forudse forhindringer og udnytte mulighederne optimalt kan være fordelagtigt og også nødvendigt på jobbet. 

Når vi definerer mål og normer for tilværelsen, skal vi være opmærksomme på, hvor detaljerede vi bliver i vores styring. Hvad kan prikke til dine automatreaktioner.

Denne tjekliste-tankegang sætter både dig og dine omgivelser på overarbejde. Og så griber bekymringssygen fat i dig og fører dig ind i sin nedadgående spiral.

Drop tjeklisten

Håndtering af din bekymringssyge kræver, at du er villig til at lægge tjeklisten til side. Sæt fokus på at styre selve bekymringen, og drop din trang til kontrol. Når du først har fået øje på, hvordan du spilder god energi på evige bekymringer, kan du begynde at se på, hvad du i stedet kan bruge kræfterne på. 

Forestil dig, at du træder et-to-tre skridt tilbage og betragter den situation, der trigger dig. Spørg nu dig selv: Hvad fortæller den bekymrede følelse dig? Hvad handler den om? Kærlighed og omsorg for dine nærmeste? 

Forudsætningen for, at du kan slippe ukonstruktive bekymringer er, at du lægger en del af ansvaret fra dig og giver plads til andre. Hvor relevante spekulationerne end kan føles, må du lære at styre dem for at opnå det, du ønsker dig.

Når du vender bekymringen til nysgerrighed, øger du chancen for at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan få ro i sindet. Eller at dit barn, din partner eller veninde oplever, at du er der for dem og rummer dem – på deres vilkår. Og falder du i, så tilgiv dig selv. Du har heller ikke glæde af at blive vurderet ud fra en bestemt målestok. Hvad enten det er andres eller din egen.

LÆS OGSÅ: Ingen energi? Få identificeret dine udfordringer

Bryd spiralen – og få afdækket  dine bekymringer 

Sådan gør du:

1. Følg spiralen ved at begynde på det hvide startfelt. Se, om du genkender det enkelte bekymringstrin (bekymret smiley i given farve), og reflekter over det efterfølgende forslag til en løsning (glad smiley i samme farve).  Flyt til næste trin/farve, når du er klar til at afdække næste aspekt. Er punktet i den pågældende farve ikke relevant, hopper du videre.

2. Flyt til næste trin/farve, når du er klar til at afdække næste aspekt. Er punktet i den pågældende farve ikke relevant, hopper du videre.

3. Når du er nået til det grønne felt i midten, er du færdig. Skriv gerne ned, hvad du har bemærket eller vil huske.

4. Gentag gerne øvelsen, hver gang du lander i en spiral af bekymringer, usikkerhed og selvbebrejdelser. Læg mærke til, hvis der er sket ændringer siden sidst.

LÆS OGSÅ: Det var befriende at opdage min egen sårbarhed