Vi bliver ældre, og forventningen til, hvad alderdommen skal bringe med sig af oplevelser, har også rykket sig. Mange drømmer nok om et otium fyldt med glæde, oplevelser, rejser, leg med børnebørnene og en generel følelse af frihed. Men hvis man ikke passer på sin fysik, og til dels sørger for at modarbejde nogle af de naturlige processer, som hører med alderen, så kan den drøm hurtigt briste.
Rent evolutionært kan man argumentere for, at det er smart, at kroppen med tiden degenerer sig selv, og dermed sikrer, at vi ender i graven. Det er bare de færreste i dag, som er klar til at byde den skæbne velkommen, før de føler, at de har levet deres liv til fulde – og det indbefatter altså også mange gode år på den anden side af pensionsalderen.
Noget af det, som sker, når vi bliver ældre, er, at musklerne nedbrydes og mange års slid på leddene kan udvikle sig til slidgigt. Faktisk viser tal fra Gigtforeningen, at der i 2013 var 300.000 danskere, som led af netop denne gigtsygdom, hvilket gør den til den mest udbredte. Slidgigt opstår, som navnet indikerer, fordi man gennem et levet liv slider på det brusk og væv, der sidder omkring leddene. Lidt anderledes forholder det sig med nedbrydningen af muskler, som er en naturlig biologisk proces, der begynder allerede midt i 20’erne og fortsætter, til vi stiller træskoene.
Fælles for de to er dog, at de kan påvirke livskvaliteten gevaldigt – særligt i de år, hvor der ellers skulle være tid til at leve det gode liv.
Et andet fællestræk er, at man faktisk kan påvirke det kropslige forfald ved at give kroppen de rette rammer og betingelser. Særligt drejer det sig her om sund kost med gode omega-3 fedtsyrer og lægemidlet glucosamin.
Glucosamin har herhjemme været et tilskudsberettiget lægemiddel frem til 2011. Det skyldes at glucosamin er en afgørende byggesten i forhold til at opbygge brusk omkring leddene – den brusk, som ødelægges af slidgigt. Når man valgte at fjerne tilskuddet, var det baseret på, at forskningen viste blandede resultater i forhold til at forhale og forebygge sygdommen. Men her er det vigtigt at understrege, at den forskel i konklusioner i høj grad hænger sammen med kvaliteten og typen af det glucosamintilskud, som er blevet brugt i forskellige forsøg.
Der findes nemlig overordnet to typer af glucosamin. Glucosaminsulfat og glucosaminhydroklorid. Basalt set adskiller de to sig ved, at sulfatformen grundet kombinationen af aminosyre, sukker og svovl kan komme ind og virke, hvor den skal for at genopbygge brusken. Sådan forholder det sig i mindre grad med glucosaminhydroklorid, der generelt viser en væsentligt mindre effekt.
Derfor er det vigtigt, at man vælger det rigtige tilskud, hvis man vil modvirke slidgigt. Her kan man med fordel gå efter et produkt som Glucosamin Pharma Nord, der er kategoriseret som et håndkøbslægemiddel og underlagt kontrol og kvalitetssikring. Præparatet er altså i en form og kvalitet, som forskningen viser, har en række beviselige fordele i behandlingen af slidgigt.
En analyse publiceret i Current Medical Research and Opinion konkluderer eksempelvis, at der er stor forskel på kvaliteten af det glucosaminsulfat, som bliver brugt i studier rundt om i verden, og at man er nødt til at skille skidt fra kanel. Gør man det, ser man positive resultater. Blandt andet fremhæves to studier, som viser, at tre års indtag af glucosaminsulfat forsinker udviklingen af sygdommen og sågar kan forebygge, at leddene bliver smallere. Desuden viser studierne, at man ved at give glucosamin i tide kan mindske behovet for at udskifte slidte led ved operation, fordi sygdomsudviklingen stagnerer.
Slutteligt er det værd at fremhæve, at glucosamin også kan mindske smerter forårsaget af slidgigt. Et studie med 40 deltagere, som fik enten glucosaminsulfat eller ibuprofen i otte uger, konkluderer, at mens de deltagere, som fik ibuprofen oplevede den største smertelindring i begyndelsen af studiet, vendte det efter bare et par uger. Glucosamingruppen oplevede nemlig en støt smertelindring over hele perioden, og ved afslutningen var smerterne markant færre sammenlignet med ibuprofen.
Når glucosamin i den rette form kan have denne effekt, skyldes det som nævnt, at glucosamin er en byggeklods i opbygningen af brusk. Præparatet lindrer altså smerterne ved at modvirke årsagen til, at de er opstået, fremfor blot at fjerne oplevelsen af, at noget gør ondt. Man kan sige, at man ved at tage glucosaminsulfat sætter en prop i et utæt rør, mens man med ibuprofen tager ørepropper i, så man ikke kan høre lyden af de små dryp, når vandet rammer gulvet.
Rigtig mange danskere vil på et tidspunkt opleve gener forbundet med slidte led. Og forskning viser, at en del af dem vil kunne afhjælpe problemet og få en større livskvalitet grundet fraværet af smerter, ved at ty til glucosamin. Men den gode alderdom er selvfølgelig ikke sikret med det. For der er et andet stort problem, der truer vores fysiske formåen. Når muskelmasse nedbrydes, og vi dermed bliver svagere, kan det være sværere at være selvstændig, ligesom det kan blive en hæmsko for forestillingen om alt det, som et otium skal indebære.
Men også her kan man modarbejde det kropslige forfald. Man kan med træning styrke den muskelmasse, som allerede eksisterer, og dermed opnå en følelse af at være stærkere i sin krop. Men nyere studier peger på, at man ved at kombinere træningen med den rette kost faktisk ikke kun kan styrke, men også øge muskelmassen – også selvom man er oppe i årene.
Læs også: Træning med bonus i det fri
Forsøget er foretaget på kvinder i alderen 50–65 år og ser på en række faktorer. Man undersøgte blandt andet i studiet, hvor meget det betød for kvindernes muskelstyrke, at de havde været aktive tidligere i livet, og hvordan kost spillede ind på styrke og muskelmasse. Her fandt forskeren Peter Edholm, at selvom det havde betydning, hvorvidt kvinderne havde levet aktivt eller stillesiddende, så var det faktisk den træning, de lavede nu, som betød mest. Faktisk kunne hurtige gåture og to ganges ugentlig styrketræning modvirke en del af konsekvenserne ved det ellers relativt inaktive liv, som mange i dag lever.
Men det mest interessante fund var faktisk, at mens træning alene styrkede musklerne, så kunne kvinderne med kombinationen af træning og en kost, der var rig på fuldkorn, grøntsager, frugt, nødder, vegetabilsk olie og en masse fisk, også opbygge muskelmasse.
Det ser altså ud til, at man ved at være fysisk aktiv og give sin krop de rette byggeklodser, direkte kan modvirke det tab af muskelmasse, som ellers sker gennem livet.
Edholm kommer selv med en teori om, hvorfor netop denne kost i samspil med træning har en effekt. Her peger han på den antiinflammatoriske virkning i diæten. Inflammation forstyrrer nemlig muskelopbygning samtidig med, at inflammation er det første skridt i udviklingen af en bred vifte af sygdomme. Faktisk viser konklusioner fra det svenske KiSel-10 studie, hvor man gav ældre mennesker tilskud med selen og coenzymet Q10, at netop tilskuddenes evne til at nedsætte inflammation i kroppen var helt afgørende i forhold til at give øget livskvalitet, nedsætte den generelle dødelighed og øge hjertesundheden.
En kost, der er rig på fisk, har antiinflammatorisk virkning, fordi fisk er spækket med omega-3 fedtsyrer. Mange mennesker lider i dag af en grad af kronisk inflammation, som skyldes et misforhold mellem forskellige fedtsyrer, og som netop kan modvirkes ved at spise mere fisk. Det kan dog være en udfordring at få de tilstrækkelige mængder, og derfor kan et tilskud med omega-3 anbefales, også i forhold til at opbygge muskelmasse. Ved et tilskud bør man gå efter frie fedtsyrer, fordi de er nemmere for kroppen at optage. Bio-Marin Plus er et godt eksempel på et tilskud, som netop sikrer denne gode optagelighed og har et godt forhold mellem fedtsyrerne EPA og DHA, som omega-3 består af.
Freddie Mercury sang “I want to live forever”, og måske bliver det muligt en dag. Men indtil da kan man gøre meget for at sikre, at den tid, man faktisk lever, er så sund, smertefri og nydelsesfuld som muligt. Og her kan glucosamin og fiskeolie være gode hjælpere til at nå det mål.
Forrige artikelLe Gammeltoft: “Spontan abort skal ikke være en skjult sorg”
Næste artikelDet fede liv