Tåge, regn og gigt

Den senere tids megen tåge og fugt har givetvis plaget mange gigtpatienter. Vi ser på sammenhængen mellem vejr og gigt.

Mange føler vejret har indflydelse på gigt

Ifølge Gigtforeningen mener 60 pct. af alle gigtpatienter, at vejret har indflydelse på deres sygdom. Men der er ikke lavet forskning, der kan levere klokkeklar evidens for den udbredte fornemmelse. Faktisk har forskerne lidt svært ved at finde en forklaring på, hvad der i givet fald skulle være årsagen til, at smerterne bliver flere, når luftfugtigheden stiger eller temperaturen falder.

Men mange har søgt en forklaring igennem mange år. Faktisk har man siden oldtiden forsøgt at belyse temperaturpåvirkningernes betydning for mennesker med gigt.

Forsøg med vejrpåvirkning og gigt

I 1961 lavede den kendte gigtspecialist J. Hollander M.D. en række forsøg med en hermetisk lukket kabine, hvor han udsatte forsøgspersonerne for skiftende luftfugtighed og lavt lufttryk. Når luftfugtigheden blev skruet i vejret, blev de deltagende gigtpatienter mere stive i de berørte led, og de fik mere ondt. Men selvom forsøgene i 1961 er opsigtsvækkende, har de siden fået kritik blandt videnskabsfolk, fordi der blot var 12 forsøgspersoner med i undersøgelsen.

Forskere fra Stat University of New Yorks afdeling for psykologi har også undersøgt fænomenet med et psykologisk sigte. Her bad man 75 gigtpatienter rapportere smerten i en periode på 75 sammenhængende dage. Disse oplysninger blev så sammenholdt med de lokale vejrudsigter for de pågældende dage i de områder, patienterne boede. Man tog højde for mængden af sollys, luftfugtighed, temperatur og barometertryk. Resultatet var, at der var flest registreringer af smerte på kolde dage med overskyet vejr, efterfulgt af dage med højt barometertryk. Der var også oftere smerter, når luftfugtigheden skiftede, men overordnet set kunne forskerne samtidig konstatere, at der var stor forskel på vejrfølsomheden fra patient til patient. Samlet set konkluderede forskerne, at udsvingene i smerter sammenholdt med vejrets skiften ikke var signifikant nok til at bevise den ene teori frem for den anden. De kunne ikke afvise, at vejret havde en betydning, men de kunne heller ikke bevise det med resultaterne fra undersøgelsen.

Svært at forklare eventuel indvirkning på gigt

Men hvorfor skulle høj luftfugtighed kunne påvirke de gigtplagede led? Huden er som bekendt vand- og fugttæt udadtil, og et varmt bad menes da heller ikke at påvirke gigtpatienterne negativt. Der er heller ikke færre gigtpatienter i tørre og varme egne end i det fugtige og kolde Skandinavien.

Nogle teorier peger på, at det kan være faldet i lufttrykket, der rummer den egentlige årsag. Faldet i barometertrykket, som er en del af koldt og regnfuldt vejr, giver vævet i kroppen mulighed for at udvide sig for at udfylde rummet. De betændte områder i et gigtplaget led kan derved svulme op med øget smerte til følge. En anden – og mere enkel – teori er, at koldt og regnfuldt vejr får musklerne til at arbejde mere for at opretholde kropstemperaturen, hvorved der skabes sammentrækninger i leddene, som skaber smerte.

Måske kan humørsvingninger påvirke gigten

Nogle forskere mener dog, at det meste foregår i hovedet. Man har f.eks. også eksempler på, at mennesker med amputerede lemmer føler flere fantomsmerter, når det bliver koldt og regnfuldt vejrlig. Forskerne peger på, at det mere handler om, at smertetærsklen flytter sig, når vejret bliver dårligt. Det kan også være humørsvingningerne, der gør sig gældende, når blå himmel og solskin afløses af grå skyer og regn.

Kilder: medicinenet.com, gigtforeningen.dk